lørdag den 12. november 2011

12 november

I morges blev der sovet længe.

Jeg sov lige indtil kl 08.30 og hvilken luksus, at kunne sove så længe.

Der er kun et lillebitte men ved mit soveri og det er, at jeg ikke kan sove, hvis Jan ikke sover og han er udpræget A-menneske, hvor jeg er 100% B-menneske.

Af een eller anden grund sover jeg dårligt, hvis han ikke ligger ved siden af mig og sover.

Det nytter ingenting, at han artigt bliver liggende ved siden af mig og læser.. det må være et eller andet dybt i min underbevidsthed, som bliver uroligt, når han ikke sover.

Helt galt er det, hvis han forlader sengen, står op og lister omkring i huset og er vågen. Så vågner jeg også.

Når han en sjælden gang er ude og rejse, sover jeg elendigt. Jeg vågner hvert andet øjeblik og kan ikke finde ham, bliver forvirret i natten og mangler ham.

Det er underligt at tænke på, at for bare tyve år siden havde jeg faktisk svært ved at falde i søvn og sove, hvis jeg ikke sov alene.

Men i morges sov jeg helt til kl halv ni.

Jan og jeg drak kaffe, læste lidt nyheder på nettet, hyggede med benene oppe og planlagde dagen.

Jeg skulle jo ned og slibe sten i offentligheden og Jan kunne gøre som det helt passede ham.

Han valgte, at gå en tur ud i fjeldet for at se efter ryper, men så kun en flot, sort ræv. Ingen ryper.

Sidst på eftermiddagen begyndte det at øs-regne.

Jan og jeg kørte ned og så til jollen, da mit sliberi kunne afsluttes for i dag og sådan så der ud gennem forruden på bilenforruden

 

Og da vi dristede os til at åbne vinduet og fotografere det uden forruden som værn, så det sådan her ud

trawleriregnvejr

Øv.

Hjemmefra kunne vi stadig se lysene fra trawleren

hjemmefra

men sikke et vejr.

Der er sjappet, vådt og meget, meget bedrøvende at gå ude.

 

Godt, at huset er hult, varmt og tæt.

 

Og selvfølgelig skal du lige se, hvad jeg fik dagen til at gå med.

En slipsenål, som skal sendes afsted som en gave lige om snart.

Stenen er en Nuummit og lamellerne indeni stenen er guldfarvede og ses forskelligt, at efter hvordan lyset falder.

fødselsdagsgave

slipsenål

tilan

(billederne er taget under køkkenbordslampen og kunne godt være bedre, meget bedre)

I morgen ved jeg hvad jeg skal lave.. jeg skal slibe igen og umiddelbart bliver det sidste gang, at jeg sliber sten til en stenmesse heroppe, for det er sidste gang, det bliver afholdt. Grønlands stenklub lukker og slukker, men interessen for sten forbliver nok helt intakt for mit vedkommende og jeg har jo min egen slibemaskine, men ærgerligt er det alligevel, at stenklubben holder op med at eksistere.

2 kommentarer:

  1. Kære Dorthe. Hvor er de skønne, de sten. Du må blive ved at lave de fine ting. - Dagen begynder her med sol i rim-dis. Meget fint. Vi skal til skumring sammen med alle børnene i Gørlev. Nyd livet, hinanden og dagen. Knus Faster K.

    SvarSlet
  2. Tak Faster K. Hils børn og børnebørn og du er nu så dejlig, at være i familie med. TAK

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding