torsdag den 8. september 2011

Savn og selverkendelser

Jeg savner Laura lidt ekstra i dag.

Hun lyder glad og tilfreds, når vi endelig får fat på hende over skype-out og det er jo godt.

Himmerlands ungdomsskoles hjemmeside, som du nok kan gætte dig til, at jeg tit er inde på

for jeg kan nogen gange finde et billede, hvor Laura er på.. Jubiiii

 

Hun trives tilsyneladende og har det godt

Men jeg savner hende.

Hun oplever tilsyneladende en masse spændede ting og jeg glæder mig på hendes vegne, men hvor ville jeg ønske, at hun kunne stige på en bus og komme på weekend-besøg bare et par gange..for min skyld.

 

Det der med moder-bindinger.. jeg troede engang at det var, når barnet var for knyttet til sin mor, men nu ved jeg, at det er, når moderen prøver at binde en ekstra knude på navlestrengen, så barnet ikke løber for langt væk.

 

Jeg har een unge tilbage i reden. Een!

sara

Der bliver pylret så meget, at ungen er ved at blive kvalt.

nødudgang

 

Hun virker lidt træt af sin mor ind imellem, når opmærksomheden bliver for overvældende.

Det er ikke så underligt.

 

Faktisk tror jeg, at hun savner sin storesøster af mere end een grund Ruller med øjnene-smiley

cafegæster

 

I dag inviterede jeg hende på Taseralik,

scone

hvor Lena gjorde os selskab.

lena

Det var stille og roligt og meget hyggeligt.

 

Jeg skal øve mig lidt mere i at være uden børn.

At være mor, hvor børnene er fløjet fra reden.

At være andet og mere end mor.

Jeg skal øve mig meget, kan jeg mærke.

 

sarasøjne

I morgen rejser jeg til Ilulissat.

Så ved du hvorfor, der kan være lidt mere stille her på adressen i en hel uge frem.

spejdersøen

God fredag

5 kommentarer:

  1. Mine børn er 3, 5 og 7, de to 'store' går i skole, og mindstepigen er lige begyndt i børnehave. Det er kun 3 eftermiddage om ugen, men når de alle er ude af huset snurrer jeg rundt om mig selv og ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Det er helt sikkert noget jeg skal vænne mig til, og hvordan det bliver når mine når dine børns alder og tager længere og længere væk, uh, nej, jeg må hellere begynde at øve mig nu!!

    Men fortsæt bare forkælelsen, hun vil sætte pris på det- en dag ;-)

    SvarSlet
  2. Sådan er der mange mange mødre der har oplevet det, du oplever nu. Og især her i Grønland, hvor mødre har "grædt" mange tårer, især før skype, telefon, sms-tider.
    Vi savner jo Laura allesammen.
    KH mor

    SvarSlet
  3. Christina: Det er slet, slet ikke let at give slip.. det syn's jeg ihvertfald ikke, at det er.

    Mor: Vi køber et nedlagt landbrug ved Haubro og flytter derned allesammen! Og næste år sælger vi og flytter til Horne ved Hirtshals..

    SvarSlet
  4. Det er slet ikke nemt.. som mor til en 16 årig kender jeg dine følelser og han er her jo (altså indimellem).

    Skal lære at finde egne ben og hvem er man egentlig når man ikke er mor - jeg er ved at finde ud af det.

    Nyder i glimt at have tiden til egen rådighed og bare være ego og opfylde egne behov, så mon ikke vi lærer det :0)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  5. Nu har jeg TO af dine omkring mig (næsten da). Simon er her nu men tager videre. Men mon ikke vi kan få arrangeret en familiesammenføring hvis Laura tager på weekend herop snart :D I kan også bare sende Sara herned :D

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding