torsdag den 2. juni 2011

Stikpiller

Tanken har rumsteret i en længere periode nu og måske har den vokset sig stor inde i mit hoved helt uden grund?

Tankerne går faktisk omkring mit brug af internettet og især bloggen.

Mine tanker er blevet ledt hen i den retning af to (mænd), hvis bekendtskab jeg faktisk sætter pris på og jeg tror i al min naivitet, at det er gengældt?! Altså pris-sætningen.

Det er ikke altid, at jeg er så social intelligent, så måske tager jeg ganske fejl?

 

I forhold til rigtig mange blogge er min blog en lillebitte een, som de fleste end ikke har hørt om.

 

Min blog-statestik er meget jævn med godt og vel 500 unikke besøg om ugen og lidt over det dobbelte sideanvisninger ligeledes om ugen gennem alle de fire år, som jeg har haft den.

Måske skulle jeg også tilføje at trafikken på min blog er minimum 90% fra udlandet og højst 10% fra Grønland.

 

Så vidt muligt mindsker jeg mine billeder, så de ikke fylder så meget og jeg lægger kun billeder ud, som jeg er sikker på ikke støder nogen.

 

Skulle nogen være i tvivl fortæller jeg ikke alt.

En stor del af mit liv, holder jeg indenfor hjemmets fire vægge og der bliver det.

Jeg fortæller dig ikke om mine konflikter med manden, med mine teenagedøtre, mine menstruations-vanskeligheder eller mine nedgroede negle og deslignende eller andet, som jeg mener hører mit helt private liv til.

Jeg lægger ikke genkendelige beskrivelser eller billeder af mine elever og kollegaer ud til offentlig beskuelse, selvom de fylder ganske meget i mit liv og mine politiske tanker og holdninger, har jeg for såvidt også ladet ligge uberørt, selvom du sikkert har kunnet ane dem en lille bitte smule på min anden blog?

Apropos politik har jeg ytrings-frihed ligesom alle andre her i landet og gudsketakoglov for det!

Jeg må mene, tænke og føle nøjagtig, hvad jeg har lyst til og har ydermere også lov til selv at vælge trosretning, seksuel tilhørsforhold og alt det som ellers hører med, når man, som jeg, lever i et demokratisk land.

 

Mere end een gang har jeg dog fået stikpiller som: “ googler man Sisimiut, fylder Dorthe det hele” “Der er snart ikke mere plads på internettet” underforstået, at jeg fylder for meget (?) og “måske kunne du skære lidt ned på din blog-skrivning (sagt som en opfordring til, at skulle lave noget velgørende arbejde)”.

Ved en anden lejlighed snakkede vi fotografering ved et iøvrigt hyggeligt og privat selskab og vi snakkede om, hvad vi stillede op med alle de digitale billeder, som vi tog.

Nogen printede dem ud og andre så dem kun på deres computer.

Jeg nåede ikke at fortælle, at jeg har en digital billederamme, som hænger midt mellem stue og køkken, hvor de kan ses og at jeg printer nogen ud til at hænge op i gangen, inden een, sagde “ Hun (altså mig) offentlig gør dem alle” i en tone, som ikke var til at tage fejl af.

Den var negativ, den tone og det var bestemt ikke  hverken fint eller velanset, at lægge billeder ud til offentlig beskuelse.

Jeg skulle lade sådanne stikpiller passere ind gennem det ene øre og ud gennem det andet øre og glæde mig over alle de mails og kommentarer, som jeg får og i situationen minde mig selv på, at der er mere end een, som har givet udtryk for, at de er glade og taknemmelige for, at jeg er med til at give et nuanceret billede af livet i Grønland end dem som oftest gives i de offentlige medier, hvor seksuelle krænkelser af børn, alkoholproblemer, kriminalitet og selvmord fylder mest og måske skulle jeg glædes over, at min familie og venner i Danmark har mulighed for at følge med i hvad der rør sig hos mig?

De problemer, som findes i overmål heroppe har jeg mere end almindeligt kendskab til, for jeg er lærer og har med børn, at gøre, hvor livet slår hårdt og giver grimme sår og ar på sjælen.

 

Men stikpillerne sætter grimme tanker i gang og de fører mig ud i tankecirkler, som ikke er særligt pæne.

 

 

Er det ikke min egen private sag, hvad jeg lægger ud på nettet, sålænge jeg ikke støder nogen og det ikke er ulovligt det jeg offentliggør og er det ikke min egen private sag, hvad jeg vil bruge min fritid til?

Er det ikke min egen private sag om jeg skriver om strik, sejllads, vejret og mine blomstrende planter i vindueskarmen eller om mit almindelig liv med mand og to hjemmeboende børn, sålænge jeg ikke støder nogen personligt med mine skriverier?

 

Kunne de personer, som ikke bryder sig om min blog ikke bare ignorere den og surfe videre end at lade sig irritere over mig og mine offentliggørelser og lade mig om, hvad jeg bruger min fritid til?

Jeg betaler min skat, sørger for mine børn, passer mit arbejde, (og til trods for at jeg er lærer i den grønlandske folkeskole, har jeg stort set ingen fravær) og arbejder gratis i to forenings-bestyrelser.

 

 

Jeg hader stikpiller og har ikke lyst til at sluge dem hele uden at kende deklarationen fuldt ud.

 

Hvad skal de gøre godt for?

vitaminer

 

Bivirkningerne behøver jeg ikke oplyses om, for dem kender jeg lidt for godt.

P.S Det er overhovedet ikke på tale, at jeg vil holde med at blogge, mindske eller ændre bloggen.

Ikke pga af stikpiller eller hvad andre måtte mene.

Når det engang sker, bliver det fordi jeg ikke gider mere, ikke har lyst eller hellere vil bruge tiden på noget andet.

Hav en god weekend!

25 kommentarer:

  1. Jag vill bara säga att jag är så glad att jag har funnit din blogg och det ger mig så mycket att få läsa om din vardag och att få se dina fantastiska BILDER!
    Om någon mer vill skriva mer ifrån Sisimut, så står det dem fritt och Jag tror att de som ger sig "stikpiller" är avundsjuka och önskar att de var lika charmerande och lika duktiga på att ta bilder som du är.
    Jag har lärt mig mycket om Gröpnland och det är verkligen en kulturgärning du gör!

    Jag hoppas verkligen att du fortsätter som du brukar och inte låter "stikpillerna" få dig på dåligt humör.
    Min far skrev en gång ett kinesiskt ordspråk i min poesibok:
    "Om någon förolämpar dig, så res ditt huvud så högt, att förolämpningen inte når upp"

    Ha det gott kära Dorteivalo!

    SvarSlet
  2. Kære Dorthe
    Jeg er ualmindelig glad for at følge din blog, fordi du giver et dejligt billede af Grønland og giver mig (sammen med Dorit/ Dooit)lige det Grønlands-fix som jeg har brug for.
    Nu er stikpiller jo ikke nogen man sluger. De proppes op et sted hvor solen ikke skinner ;-) Jeg tænker at de personer der har ondt det sted hvor solen ikke skinner, skulle tage og passe deres eget og bare blande sig udenom hvad du bruger internettet til.
    KH Jette / Villa Ko

    SvarSlet
  3. Christina i NZ02 juni, 2011 21:39

    Jeg er helt enig med de to første kommentarer, jeg elsker din blog og dine billeder, og føler at du har en rigtig god fornemmelse for, hvad du kan skrive om, og hvad du holder for dig selv. Hvis folk ikke selv har modet til at lægge deres billeder ud til offentligt skue, så er det deres problem. At de forsøger at få det lidt bedre med sig selv, ved at nedgøre andre (selv om det måske er indirekte), ja det er også deres problem! Hvis de mener du 'fylder for meget' på nettet, så må de jo selv til at skrive eller fotografere og vise os resultaterne.

    Skriv endelig videre, og bliv endelig (please, please!!) ved med at vise os dine smukke, smukke billeder!!!

    Kærlig hilsen,
    Christina i NZ

    SvarSlet
  4. Av av, der er vist misundelse i luften. Jeg synes du har en skøn blog og selv om jeg ikke har fulgt den så længe, er det en af dem jeg, hver dag glæder mig til at læse. Jeg har ikke stødt på noget det har
    For en Aalborgenser, er det herligt at læse om Sisimut, og se dine flotte billeder af hverdagslivet deroppe.
    Bliv endelig ved - så kan vi håbe at de misundelige læser kommentarerne og kan se at de i stedet burde være stolte af dig.

    SvarSlet
  5. Som man dog kan genkende misundelse i "stikpillerne". Du leverer på smukkeste vis et billede af Grønland og livet på Grønland, som vi andre får lov til at følge med i. Jeg har altid følt det som et privileg at kigge igennem nøglehullet til livet, der må forme sig helt anderledes for jer end for os, der bor på fastlandet. Tak til dig, fordi du gider - jeg nyder det og beundrer dine flotte billeder og kommentarer! Kærlig hilsen fra Sydslesvig - Ute

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe!
    At Blogge er en hyggelig måde at kommunikere med hele verden, så forsæt så længe du syntes det er sjovt.
    Lad aldrig andre begrænse dig.
    Knus M

    SvarSlet
  7. Øv at du møder den slags.

    Jeg er fuldstændig vild med din blog.

    Du giver et billede af grønland som jeg får lyst til at besøge :0)

    Mísundelse er en grim ting!

    Jeg synes du skal tage direkte fat i folk, sige jeg er ikke lige sikker på hvad du mener?
    Det er ikke i orden med stikpiller og ikke noget nogen skal finde sig i!

    Har de noget du bør vide kan de fortælle det og ellers holde deres mund - de skulle skamme sig!

    Vær stolt af din blog det har du al mulig grund til <3

    SvarSlet
  8. Kære Dorthe !

    Misundelse er en grim ting ;(

    Vi her i Danmark følger vi med glæde din blog. Nyder at læse om livet i Grønland, ikke mindst de meget skønne billeder.

    Du er da netop med til at formidle Grønland på en god måde.

    Så forsæt du bare din skønne blog på din måde ;))

    Knus Yt.

    SvarSlet
  9. Janteloven tror jeg. Du må for Guds skyld ikke stoppe, jeg ELSKER din blog, dine fotos og fortællinger. Det beriger mit liv.

    kh Connie

    SvarSlet
  10. Hej Dorthe. Dette er jeg nødt til at reagere på. Disse giftigt grønne stikpiller siger da 1000 gange mere om ophavsmændenes personlige mindreværd, så jeg håber du kan ryste dem af dig, og fortsætte med at gøre mig klogere på livet på Grønland og endnu vigtigere, have fornøjelsen af dine fantastiske billeder.
    P.S. Har du foreslået de "mavesure" at de selv kan gå i gang med både at strikke og blokke, næsten intet er så velegnet til, at man glemmer sig selv i processen.

    SvarSlet
  11. Synes det samme som alle de andre!
    Blive ved med at blogge. Det er en sand fornøjelse at følge dine fortællinger om Grønland.

    SvarSlet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  13. Kære sødeste Dorthe
    misundelse er en grim ting, og det lyder som om det var det stikpillerne gik ud på!

    Jeg nyder den positive og let til ord blog du har.

    Du har evnen til at beskriver tingene så man kan sætte sig ind i det og nyder fuldt ud dine skønne og flotte billeder, så blive endelig ved til DU ikke gider mere <3 <3 hvilket jeg håber du gider længe endu :o)))

    SvarSlet
  14. Erno Petersen03 juni, 2011 09:43

    Fordomme er grimme ting.
    Folk burde selv kigge ind ad og vurdere selv, i stedet for at dømme andre.
    Det er dejligt, at følge med, hvad der sker i Sisimiut og livet omkring dig. Det giver nuanceret og anderledes "oplevelse" at læse din blog.
    Fortsæt endelige med at blogge og lade andre om fordomme eller meninger.

    SvarSlet
  15. Vivian Møller Johansen03 juni, 2011 11:29

    Kære Dorthe,

    Bliv endelig ved med at blogge og skid hul i "Apotekerne" ja, altså dem med stikpillerne.
    Du tager nogle kanongode billeder og det er hyggeligt at læse lidt omkring hvad der ellers sker i Sisimiut m.m.

    Jeg bor jo ellers i Sisimiut, men det er hyggeligt at se dagligdagen fra andre vinkler, så brug ikke energi på de dér smålige typer, men fortsæt endelig med det du har gang i. ;o)

    Kærlig hilsen
    Vivian

    SvarSlet
  16. Tak fordi du deler og vise et andet Grønland end, hvad medierne ellers gør.
    Jeg synes det er dejligt at du fortæller både kulturent, og hvordan det er at bo i et mindre samfund.
    Synes du overholder alle uskrevne regler i dette forrum.
    Jeg tror øvrigt at du har flere læsere, for jeg bruger "google læser" så tæller jeg ikke med.

    SvarSlet
  17. Jamen - det var det jeg ville skrive! Alt det der er skrevet - men du skal pesse dem i øret og hvis de ikke ligger stille så du kan komme til så skal jeg sågu komme og holde dem for dig - undskyld mit franske!
    De må jo være grønne i hovederne til daglig af ren og skær misundelse - men det er jo frit for at blogge både tidligt og sent om alt hvad der kommer til ens hjerte - eller lade være.
    - tænk hvis du gik rundt og punkede DEM fordi de IKKE blogger?
    Op med humøret og på med næste indlæg - på forhånd tak.

    SvarSlet
  18. Hej Dortheivalo.

    Ja misundelse er en rigtig grim ting - og sådan en bemærkning hører ingen steder hjemme!Dit besøgstal viser at der jo er mange - incl. undertegnede - der sætter stor pris på dine tanker, betragtninger og ikke mindst dine dejlige billeder. Vi boede i Sisimiut i 2007-2008 og savner byen hver eneste dag, så vi nyder dine billeder utrolig meget. Det er også lidt rart at følge din familie ( er gift med en kollega til Johannes;-)) så bliv endelig ved med at blogge!! Kh. Janne fra Viborg:-)

    SvarSlet
  19. Jamen har folk da ikke andet end at lave end at være misundelige. Det er da en grim ting. Det er jo frivilligt at "gå" omkring din blog. Og jeg gør det gerne;-)
    Nyder dine billeder og beskrivelser. Og glæder mig vildt til vi engang igen kan sætte vores ben på Grønland.
    Bliv endelig ved!

    SvarSlet
  20. Jeg hader også stikpillere, og de er endnu sværere at sluge, når man bor i et lille samfund (selv om Villa ko jo har ret, vi skal nok lære at stikke dem et vist sted :). Jeg nyder at besøge din blog, du er en fantastisk fotograf, og jeg har præcis den samme holdning som dig til balancen mellem det private og det personlige. God lørdag til dig i Sisimiut!

    SvarSlet
  21. GODT brølt løve!, som min farmor ville sige :) Stol på din mavefornemmelse, vær stolt af din lækre blog :) Din egen grænse er DIN sag, og set fra min stol er den fin :) du er hverken FOR privat eller FOR åben. Jeg kender også mange der undrer sig over hvad jeg deler på min blog af både fotos og tanker :) Men det kan jeg ikke tage mig af. Det er MIT filter og sådan er det bare :)

    SvarSlet
  22. Jeg saetter, som du allerede ved, virkelig pris paa din blog og ELSKER at du laegger det op du goer. Jeg har modtaget lignende stikpiller til dem du faar og det rager mig simpelthen en hoestblomst, for det er MIN blog og jeg blogger som det passer mig. Det haaber jeg ogsaa du bliver ved med. :)

    SvarSlet
  23. Hej Dorthe
    Jeg syntes det er fedt, at det du gør fylder så meget når man søger på nettet og det er jo rart, at du ikke har et skjult budskab men bare gør og skriver det du mener både i ord og billeder.
    PS er vild med dine øjn billeder og tror det bliver et verdens hit hvid du sender ideen på rejse.
    Klaus aka Snuffis far

    SvarSlet
  24. Tak til jer allesammen.
    Jeg har læst alle jeres kommentarer og er glad for hver og een
    .
    Jeg har end IKKE overvejet at lægge mindre tid til bloggen end før eller lukke og slet ikke pga en anden.

    Faktisk sendte jeg linket med dette blog-indlæg til (den ene) vedkommende, som har udtalt sig og vi fik en lang snak pr. chat.

    Han sagde undskyld og havde ikke ment sine udtalelser, som han gjorde eller som jeg har hørt dem.. Han havde ment noget helt andet, faktisk det modsatte.. men hvordan skulle jeg dog kunne vide det? Jeg er mere til direkte tale både når det gælder ris og ros og har meget tit svært ved at forstå ironi og sarkasme..

    Jeg fik dog pointeret, at jeg stadig sætter pris på vedkommende, for han har så mange kvaliteter og jeg vil ikke bruge min dyrebare tid og energi på at bære nag over en misforståelse, som jeg nu har fået luft for.

    Og bare så I/du ved det: jeg forsøgte ellers at komme i kontakt med ham efter sidste udtalelse, men det har været umuligt og luft skulle jeg bare have og mine tanker endte her..

    Tak for jeres mange fine kommentarer og fine ord. De varmede

    SvarSlet
  25. Hej Dorthe
    Det var da godt du fik "talt ud" med i hvert tilfælde den ene, det ville være ærgerligt at miste et venskab på grund af en misforståelse.
    Jeg nyder også at følge din blog og læse om livet i Grønland. Jeg var selv på ferie i Sisimiut i 2008 og nyder at se dine billder, der bringer minder og mere viden om livet der.
    Og ja, som det er skrevet, den jantelov, den kan vi ikke bruge til noget. Hvis man er god til noget så vis det dog frem - og du er god til at blogge og fotografere, til glæde for os andre, så jeg glæder mig til fortsat at læse med.
    KH Anette

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.