mandag den 27. juni 2011

4 tidszoner væk

I går aftes var en jammer.
Der lød snøften, spredte hulk og stille tale. 
Der lød også grin og latter.
Det var Laura, som tog afsked med sine venner ude foran vores hus.
Vennerne havde først været oppe hos os og så skulle de lige en sidste gang ned og jamme på musikskolen, hvorefter de fulgte Laura hjem.
Som jeg dog følte med dem og som jeg dog havde lyst til at råbe ud af vinduet, at jeg nok skulle tage hende med hjem igen efter sommerferien.. hjem til mig og hjem til vennerne.
Men jeg gjorde det ikke, for jeg ved, at hun også får masser af venner på efterskolen og at hun kommer tilbage til både mig og vennerne i Sisimiut om et lille års tid.
Det er lige om lidt, prøver jeg at bilde mig selv ind.
Lige om lidt!!!!
Hun var dog glad og smilende, da hun stod ude i Sisimiut lufthavn.
Min far var ude og give os et farvel-kram og vinkede til os, da vi steg ombord i flyveren. Inden vi ser os om, lander han her i Danmark igen og har lovet grill og sommerhus-hygge i nord-øst Jylland.

afrejse

Vi rejste stort set planmæssigt.
Mødte min lillesøster Lena inde i Kangerlussuaq.
lena
Hun har været til møde i Danmark og var på vej hjem, så vores veje krydsede kortvarigt.
Nu kan hun også sige, at hun har sommerferie.
Jeg fik krammet Simon, der var på arbejde i Kangerlussuaq.
Han så så godt ud.
Nybarberet, nyklippet, fin i tøjet, smilende og glad.
Det glæder mit moderhjerte.

Jeg underholdt Lena, som skulle have sig en smøg udenfor i Kangerlussuaq.
Rygernes askebæger var der gået lidt ild i, men lidt røg fra eller til…
røg
Nogen, – måske skolebørnene havde skrevet et skilt bag lufthavns-terminalen og det var alt, hvad jeg fik at se i Kangerlussuaq
lykønskning
inden vi skulle gå ombord på Danmarks-maskinen.
dkmaskinen
Landskabet i Kangerlussuaq er lidt anderledes end i Sisimiut.
kang
Der er sikkert en masse gode geologiske forklaringer på, som jeg ikke kan give dig, men som du kan se, var vejret flot, da vi gik ombord på den store, flotte og knaldrøde Airbus 330
grlfly

kangovenfra
igenfraoven

Når pladsen er trang, føles tiden lang.
Ihvertfald for mig.
Lidt meget endda.
Jeg havde mit hækletøj med og fik hæklet et par baner på det brede zigzag-tæppe, som engang skal pynte i vores kommende hytte.
Vi fik spist plastik-maden,
pladsmangel
som faktisk ikke var så ringe endda og jeg underholdt mig selv lidt med mit kamera.
kedsomhed
Filmen var uden lyd og så er der ikke så meget ved det.
Lyden var i stykker, men udfra billederne på skærmen, så filmen ud til at være god.
Sara og Laura sad bagved os og underholdt hinanden.
bagvedmig
Først en tur over indlands-isen og så over havet,
minudsigt
som vi ikke kunne se for de hvide skyer, men endelig kunne vi skimte lidt land og pludselig var vi i mål.
landing

Bilen blev hentet uden problemer og dramatik og vi kørte ud til det overnatnings-sted, som vi har reserveret indtil på onsdag.

Der er varmt at komme til Danmark.. fra fugtig kulde og højst 10-15 grader til .. øh, ja hvad? Noget over 25?

Vi har rejst over 4 tidszoner og klokken er lige nu og her over 01.
Inde i mit hoved er den kun 21.

I morgen skal vi en tur rundt i byen og handle lidt for pigerne.
Noget lettere fodtøj, tyndere bomuld på kroppen og ose til øjnene bliver trætte.

Jans lillebror har inviteret til grill og så skal vi ellers undvære Sara i 3 uger fra på onsdag.
Jeg synes lige, at jeg har lært dem at gå.
Nu går de ud i den store verden, glade, modige og forventningsfulde.

Jeg er nervøs og måske mest nervøs for, om jeg kan lade være med at bekymre mig. Bekymre mig om dem.
Både Sara og Laura er fornuftige piger, som paser godt på sig selv.
Jeg har en dag i morgen, hvor de begge to er indenfor rækkevidde.
Dét vil jeg nyde og nydes skal også de nye, spændende omgivelser, som jeg har sukket så meget efter i så lang tid.

God tirsdag til dig derude.
Jeg tror, at min bliver rigtig god.

7 kommentarer:

  1. Håber for jer, at I får en god ferie. Jo, de "små" kan 10 gange så meget, som de selv tror og 100 gange så meget som vi mødre tror.

    Mine piger har jo været langt og længe væk - også jeg har hang til bekymring. Men har simpelthen måttet spørge mig selv:

    "Hvad godt gør bekymringen dig?".
    Hmmm... "Ikke noget".
    "Kan du bruge det til noget?"
    "Neeej..."
    "Nå, er det noget, du kan gøre noget ved?"
    "Neeej, det kan jeg ikke".
    "Nå, hvorfor så bekymre dig?"
    "Tjaaae...."

    Og hvis det er noget, jeg kan gøre noget ved, ja, hvorfor så også bekymre mig :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er sikker på du får en dejlig dag med dine piger! Tak igen for skønne skønne billeder (;o)

    SvarSlet
  3. Håber I får en dejlig ferie i Danmark.
    Sjovt at se Kangerlussaq i sommerforklædning. Da vi fløj derfra og hjem til DK i marts var der -38grader.
    Og ellers - kan man kun sige som Fru Olsen ;-)

    SvarSlet
  4. Velkommen til DK. Glæder mig at se jer allesammen.
    KH mor

    SvarSlet
  5. Velkommen til Danmark, jeg håber du får en dejlig ferie og er sikker på at pigerne nok skal klare sig.
    Det lyder jo som om du har givet dem et godt grundlag at vandre ud i verden på. Nu må du prøve at give slip og stole på at du har givet dem alt det der skal til - resten klarer de selv.
    KH Anette

    SvarSlet
  6. Ih, denne ferie har du ventet længe på. Ønsker alle en super god ferie.
    Prøv at stoppe dine "kyllinger" tilbage uden skørtet.
    Jeg tror de ville bide dig benene.

    SvarSlet
  7. Fru Olsen: Du har så meget ret! Jeg vil forsøge ikke at bekymre mig :-)

    Lona: Velbekomme

    Susanne: Og der var myg i Kangerlussuaq..

    Mor: TAK

    Anette: Jeg vil forsøge så godt jeg kan at stole både på, at jeg har rustet dem godt og at de sagtens kan ;-)

    Lea: Og jeg tror faktisk at de ville bide hårdt

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.