torsdag den 26. maj 2011

Se det i øjnene

Man siger, at øjnene er sjælens spejl.

At øjne ikke kan lyve.

Personligt tror jeg ikke, at øjnene kan gøre det alene.

Stemmen, mimikken, kropssproget gør også en del og jeg tror mere på helhedsindtrykket end på, at man kan aflæse en person udelukkende udfra øjne, stemme eller andet.

 

Men især, når jeg er på arbejde, lægger jeg mærke til, om den jeg taler med, kigger mig øjnene eller ej.

Jeg lægger mærke til, hvor længe, der bliver kigget eller måske skulle jeg rettere sige, at hvis der bliver kigget for længe eller for kort, lægger jeg mærke til det.

 

Der er nogen mennesker, som jeg uden problemer kan se i øjnene i laaaang tid uden at det føles forkert, akavet eller jeg bliver nødt til at kigge væk, mens der er andre, hvor jeg lynhurtigt får trukket øjnene til mig.

 

Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvad det er som gør, at der er forskel og hvori forskellen ligger.

Små børn kan kigge.

Kigger undersøgende og helt uden fordomme eller bagtanker og nogle voksne har det samme blik.

Men igen! Det hele skal hænge sammen.

Kigger vedkommende mig i øjnene uden at blinke, men ryster stemmen og hænderne er urolige?

Kigger vedkommende i gulvet, men stemmen er rolig og fast og kroppen i ro?

Der er en hel flok mennesker i min hverdag som jeg kigger i øjnene.

Nogen af dem, har jeg fået lov at fotografere i dag.

Tak for det!

søjne

aløjne

jjøjne

køjne

jkøjne

løjne

pøjne

røjne

møjne

jøjne

Jeg har ikke problemer med at se mig selv i øjnene.

døjne

Hvordan har du det med øjenkontakt!

4 kommentarer:

  1. Jeg har det godt med øjenkontakt. Kan godt lide at se mennesker i øjnene når jeg taler med dem. En afholdt og respekteret lærer jeg havde i 9. klasse lærte mig altid at møde både ros og kritik med åbent blik og det har jeg gjort siden.
    Jeg er dog et par gange blevet konfronteret med at andre kan finde mit blik næsten for fast og tæt på. Det har aldrig været min mening, men sådan virker jeg åbentbart på nogen.
    Smukke, smukke øjne du har fanget med din linse.
    God weeekend.

    SvarSlet
  2. Det er egentlig et meget godt spørgsmål. Nogle kan jeg se i øjnene længe (min mand, min søn, min mor osv.), men jeg kan have det svært med fremmede eller folk, der ikke er tæt på mig... på en eller anden måde kommer de for tæt på, hvis øjenkontakten bliver for lang...

    SvarSlet
  3. Jeg har det fint med øjenkontakt, men det er ikke alt. Slet ikke, jeg har en søn som har aspergers syndrom, som er en gren af autisme. For ham er øjenkontakt svær, især med mennesker han ikke kender. Det samme gælder de fleste af hans kammerater. Derud over har han heller ikke så meget mimik og kropssprog.
    Men han øver sig og er efterhånden blev så god at han kan holde øjenkontakt med venner og familie, men ikke med fremmede.

    Skønne billeder du har taget.

    SvarSlet
  4. Laura: nogen har det skidt med direkte øjenkontakt, hvorimod andre virkelig kigger/ser

    Lykkefanten: Måske kun folk du er meget tryg ved?? Det er lidt mærkeligt med øjenkontakt, hvis man kommer til at tænke nærmere over det

    Lona: Jeg har haft en elev, der havde aspergers og kan sagtens genkende det med den sparsomme mimik og øjenkontakt.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding