søndag den 1. maj 2011

Indendøre

Siden i går har det været overskyet.

Det har faktisk været lidt af en befrielse, for når vejret er godt, solen skinner og vejret kalder, så kan jeg få helt dårlig samvittighed over at gå indendøre.

Sådan har det ikke været hverken i går eller i dag.

I dag sneede det faktisk, men der var akkurat 0 grader, så der var ikke rigtig nogen undskyldning for at sidde indendøre hele dagen.

Da jeg havde siddet foran altan-døren i alt for lang tid og forsøgt at fotografere snespurvene i luften, mistede jeg tålmodigheden med mig selv.snespurve

isnevejr

qupaloraarsuk

skræmt

This way, please

tilogfra

De snespurve bevæger sig hurtigere end lyset, tror jeg, men hvis jeg bliver ved og ved og ved, lykkedes det vel at få det, som jeg gerne vil have?!

Vi kørte ud og handlede lidt og bagefter en tur mod lufthavnen.

Jeg fik øje på en ørn, der sad som en lillebitte og næsten usynlig prik og vi satte bilen og begav os afsted i den noget bløde sne, som vi sank grundigt ned i.

Lyset var enormt stressende for øjnene, men jeg tænkte, at hvis vi kunne liste os stille og lydlyst ind på ørnen, kunne vi få et billede og så måtte øjnene slappe af når vi engang lukkede dem i aften.

Der var hvidt i hvidt og absolut ingen konturer. Jeg blev nærmest lidt svimmel af at gå i noget som føltes som kviksand, som svimlede under een.

øjenstress

Det lykkedes… næsten. Altså det med ørnen.

Da vi var omkring 20-25 mtr fra den og stod bag en lille bakketop kunne vi pludseligt se den lette.

Den må have hørt os, lugtet os eller anet os.. den kunne umuligt have set os.

Det gik stærkt og jeg nåede kun at få 4 uskarpe billeder af den, før den var en lille prik ud mod horisonten.

ørn

 

Så traskede vi tilbage igen.

Og så fik vi da en smule motion, hvis jeg skal finde noget positivt ved turen.

På vej tilbage, ville jeg fotografere en snehvid måge, men mod den grå baggrund, som himlen dannede og sært modlys, blev det ikke som jeg ville.

måge

Ergo måtte vi på Sømandshjemmet og drikke kaffe og spise en kage.

Og der mødte vi min far, som akkurat havde købt sig en kop kaffe også.

farsomfrimærke

janj

Nu går dagen på hæld, snespurvene er pist-forsvundet og jeg vil finde min seng lige om lidt.. eller måske skulle jeg se om jeg stadig kan finde ud af at håndtere et par strikkepinde??

Jeg tror, at jeg drømmer om snespurve i nat…

næstennede

intheair

snespurv3

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker altså dine snefugle-billeder. Sikken en livlig altan du har!

    SvarSlet
  2. Jeg har en rigtig livlig altan i disse dage, Christunte. Fuglene sidder kun 1½ mtr fra vinduerne og jeg kan virkelig følge med i deres gøren og laden. Desværre er de meget meget nervøst anlagt og letter for det mindste.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding