lørdag den 14. maj 2011

En beskidt tanke

Jeg kom til at tænke på to ting i dag.

Den ene ting, er måske en ting, som man ikke tænker ret meget over til daglig??

Når jeg går på toilet her i Sisimiut ved jeg, at når jeg trækker (faktisk trykker jeg på en knap) i snoren, ryger “det” direkte ud i Ulkebugten.

Dette billede er fra november og jeg har tegnet en rød pil, så du kan se udløbet fra de fleste af byens kloakker.

ulkebugteninovember

Dét, at vores lort (bogstaveligt talt) ryger direkte ud i havet, kan vi, hvis vi ville, snakke rigtig længe om, men det vil vi ikke gøre lige nu, for det er ikke så meget det, at vi ikke har et filter og et rensnings-anlæg, der plager mine tanker lige nu og det er heller ikke den alternative hørm, når der er lavvande, jeg har på dagsordenen.

Næ, mine tanker gik mere i retning af:

hvor ender dit toilet-skyl henne, hvis du bor i en storby midt inde i landet?

Eller ude på landet i fx. Danmark?

Eller hvor ender toiletskyllet henne i Norge, hvis du bor langt fra havet?

Bliver det renset i andre lande?

Og det som bliver renset, hvad bliver det mon brugt til og det som ikke kan genbruges, hvor havner det henne?

 

Hmm..

 

Og den anden tanke, som faktisk var affødt af den første..

For mig er en høne meget sjælden.

Altså en levende een af slagsen. Jeg kan jo købe dem døde og frosne i butikken, men en levende…

Det er en ko faktisk også.Altså levende. 

Hverken høns eller køer, er mig bekendt, truede dyrearter, men de er meget sjældne for mig..

 

I Danmark er ravne total-fredede.

Der er ikke  så mange af dem, så de er faktisk sjældne, har jeg hørt.

 

Her i Sisimiut er der så mange, at der er ansat et par folk, som får penge for at skyde dem.

De får vist ikke så meget for dem, så der bliver vist ikke skudt alverden, men det siger noget om, at der er mange ravne.

Der er rigtig mange edderfugle i vores havne-indsejling om vinteren, så de er ikke noget sjældent syn for mig.

Det er derimod en kongeedderfugl.

ke1

Den er rigtig, rigtig sjælden i min verden.

Der lå en kongeedderfugl nede ved kloak-afløbet i Ulkebugten i eftermiddag, da jeg kørte forbi.

Den lå sammen med de sædvanlige måger og ravnene sad på isen.

hvidemåge

Måger er der mere end rigeligt af.

Faktisk er der lidt for mange, synes jeg.

Det vrimler med dem på lossepladsen, ved havnen og ved Ulkebugten.

lillespejl

Denne måge sad længe og beundrede sit eget spejlbillede.

Kender du iøvrigt typen, der kan falde helt i staver over deres eget spejlbillede??

 

Men det var den der kongeedderfugl, jeg kom fra!

Det er en ualmindelig flot fugl, synes jeg og det er ikke hverdag jeg ser sådan een, men da jeg så den dykke lige ved siden af kloakafløbet, syntes jeg lige pludslig, at den var lidt uhumsk-agtig.

Jeg tænkte vist noget i retning med, at når den dykkede ud, ville den være viklet ind i lange baner af brugt toiletpapir og brugte hygiejnebind.

Den var heldigvis præsentabel, da den viste sig igen og jeg har beskåret billedet, så du ikke kan se kloak-afløbet, men nu ved du, hvor billedet er taget Smiley, der blinkerke2

ke4

 

ke5

ke6

2 kommentarer:

  1. Det var mange tanker på een gang... Og de er helt forståelige! Der er så mange ting, som vi kun kender til på "brugerfladen" og som vi aldrig har haft mulighed for at "dykke ned i" eller måske bare aldrig har brugt krudt på...
    Måske er kongeedderfuglen simpelthen også kommet til at fundere over lige nøjagtig de samme spørgsmål som dig. Måske bestemte den sig derefter for, bogstavelig talt at "dykke ned i sagen" for at foretage en tilbubdsgående, empirisk undersøgelse ;o) Hvem ved???
    Nå, spøg til side... Godt at fundere lidt, og sikke skønne, skønne billeder! Især er jeg vild med mågen og dens spejlbillede og naturligvis dem af kongeedderfuglen. Tak fordi du beskar dem!
    God dag til dig!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  2. LisBethLys: velbekomme og i lige måde

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding