lørdag den 25. december 2010

Lys på kirkegården

Vi går altid i kirke i julen.

Altid.

Bagefter går vi på kirkegården og tænder et lys på min aanaa og aataas grav. (aanaa= farmor/mormor. Aataa=farfar/morfar)

Og mine oldeforældres grav også. Min mors bedsteforældre.

 

I år tændte jeg et lys for farmor, som jeg stillede ved det store kors på kirkegården.

 

Vi er ikke de eneste, der tænder lys på kirkegården.

Faktisk er der lys ved de fleste grave og det ser så smukt og stille ud, når man kører/går forbi på hovedvejen.

I morgen er der nok ligeså mange lys, om ikke flere.

 

Kan du mon fornemme stemningen?

 

Da billedet blev taget, blæste der pænt hårdt fra øst og gjorde, at kameraet ikke kunne holdes stille på stativet, men du må gerne klikke på billedet, hvis du vil se det i større format, selvom det er lidt rystet.

kirkegården

 

Lige nu er jeg så mæt, så mæt, så jeg ikke engang orker, at rose min mors mad… Nøøøj, hvor har vi spist godt!

Det kommer senere, når maven er faldet lidt til ro og kalorierne er forbrændt.

 

Da vi kørte hjem, var vi en tur forbi dumpen med papiraffald.

Der var nordlys, som drillede.

Hver gang vi stoppede bilen for at kikke, forsvandt det igen.

Derfor dette sølle billede og kun ment som dokumentation

ulkebugten

I gamle dage sagde eskimoerne, at det var de døde sjæle, der spillede bold med et hvalros-kranie, som vi kunne se som nordlys.

Hvis det er sandt, så blev der skudt et par mål her til aften.

Jeg vil smutte i seng velvidende, at een af de nærmeste dage dukker Jans gave til mig op. Jeg glæder mig så meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding