Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Jeg bilder mig selv ind, at jeg kan mærke at dagene allerede er blevet lidt længere.
Hvis jeg tænker mig lidt om, er det nok snarere at jeg er hjemme og kan gå ud, mens der endnu er lidt lyst.
Det er livgivende, at kunne komme lidt ud, mens der er naturligt dagslys.
Gid min juleferie strakte sig over hele januar.. og jeg først skulle møde på arbejde igen i starten af februar.. Gid!
Indsendt af Dortheivalo kl. 00.51.00
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com
Hørt!!!
SvarSletAja Lena
Du kan tro, jeg husker det! Og i Asiaat var det endnu værre, der havde vi jo mørketid i 2 mdr. Jeg hører ikke til dem, der bliver rigtig deprimeret af mørketid, men det var rigtig irriterende, at man f.eks. kun kunne støvsuge i elektrisk lys - så kan man ikke se ordentligt!
SvarSletMen hvilken fest, når de første solstråler ramte en væg på 1. sal et par sekunder!
Aja Lena: ilaa
SvarSletHannekludekone: Jeg er glad for at der trods alt er lidt lysere her sydpå. Jeg ville blive vanvittig,hvis jeg boede nordligere med mørketiden (kaperlak)