onsdag den 10. november 2010

Aanaa for en dag med and og kål

Jeg er blevet aanaa.

Mormor.

For et enkelt døgn….

Men først skal du lige høre:

 

Har jeg nogensinde antydet, at min far måske er lidt ved siden af det sædvanlige??

At han kan nogen historier, der ikke rigtig kan bekræftes nogen steder?

At han forsøger, at bilde mig ting og sager ind..

Hmm.. hvor jeg vil hen med det??

Jo, den gang jeg var noget meget yngre, – barn, faktisk, og man kaldte en sort/farvet person for neger, sagde han engang at jeg havde congo-læber.

læber

Han fik mig næsten til at tro på, at min rigtige far var neger.

Den tyggede jeg lidt på.

Lidt længe faktisk og det blev en vittighed, der blev hængede i mit hjem.

At han selv har fyldige læber, har naturligvis intet med mine at gøre. Intet Smiley, der blinker. Og at vi har andre fysiske  lighedspunkter er vist et resultat af social arv eller sådan noget?!

Heldigvis er det moderne i disse år med fyldige læber, så jeg kan, uden at lave snerpemund, smile til verden.

I dag skulle Sara og hele hendes klasse prøve hver især, at være forældre for en dag for en dukke, der er fyldt med sensorer overalt.

Og hvad har det nu med mit udseende at gøre???

tullemor

Dukken græder, når den er sulten, skal skiftes, skal bøvse, skal have opmærksomhed og jeg skal komme efter dig.

De nybagte dukke-forældre er alle blevet udstyret med et armbånd, som skal registrere, at det nu også er dem selv, som passer dukken.

Ellers havde det jo været en smal sag at prakke mig eller Jan “barnebarnet” på.

lillemor

Dukken er krævende.

Græder stort set hele tiden, skal mades, skiftes og tages op i en uendelighed og Sara var noget nær ved at besvime til aften af udmattelse, den stakkels pige.

aataa

Gjorde det faktisk kortvarigt indimellem:

enlur

Det varer vist længe inden jeg bliver mormor til hendes børn.

Det kan vist også være lige godt det samme.

Hun fik knap smagt min mors (oldemoderen for et døgns) evigt og altid gode mad.

Vi var sædvanen tro, inviteret til and, brune kartofler og hjemmelavet rødkål til aften.

and

Hvis min far kan fortælle historier, så kan min mor altså lave mad!!

Vi fik Anthon Berg islag-kage til dessert og selvom den ikke var hjemmelavet, supplerede den fint min mors fine mad. (jeg ville forkorte Anthon Berg og det blev til AB is.. smile, smile)

abis

Måske får jeg ikke fortalt min mor ofte nok, at jeg sætter pris på hendes kunnen i et køkken med rene og uforfalskede ord?

Så selvom hun, hver gang siger, at vi ikke skal komme med noget, kan jeg ikke lade være med at komme med en lille blomst. azalie

Nu fik hun så en blomst, som hun forhåbentligt kan glæde sig over et par dage, mens jeg til gengæld kan glæde mig over hendes mad.

Sara er væltet omkuld med sin dukke, der har fået plads i skuffen under hendes seng på et leje af puder og tæpper.

Jeg håber for hende, at hun får en nogenlunde rolig nat med sin baby.

Den baby, hvor mine gener fra min næsten-biologiske fars gener tilsyneladende er gået igen.

saramor

2 kommentarer:

  1. Dejligt med mors and og is. Det ser også lækkert ud.
    Tror det er sundt for de unge mennesker at prøve at være forældre for et døgns tid. Tror faktisk ikke lige de tænker på hvor tidskrævende det kan være, når de bliver gravide og stadig går i skole.

    SvarSlet
  2. Nu har mødre jo det privilegium, at det kun er dem, der ved, hvem faderen til barnet er, jeg vil dog fastslå, at jeg aldrig har kendt en sort mand,( ikke i den forstand, din far påstår) Mange tak for azaleen og komplimentet.
    Er spændt på at høre, hvad Sara har oplevet i nattens løb med det krævende "barn".
    KH "oldemor for een dag"

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding