fredag den 10. september 2010

Torsk med udlængsler

Indtil junimåned var der kun HTX-klasser på Bygge-og Anlægsskolen, hvor der forøvrigt også uddannes både malere, rørlæggere og tømre.

I dette skoleår startede skolen op med de “sædvanlige” elever og derudover var der også oprettet 2 GU klasser.

GU står for gymnasiel uddannelse og indtil lige nu har man kunnet gå på GU i Nuuk, Aasiaat og Qaqortoq.

Elever herfra Sisimiut og byer nordover var henvist til at tage GU i Aasiaat, men pga kollegie og lokale-/pladsmangel har man af nød oprettet de to GU her.

Det har betydet lidt nyt på arbejdsfronten for Jan.

Den anden “skoledag” for de nye GU elever var planlagt med en tur på Præstefjeldet og Jan var med dem. Det var et pragtfuldt vejr og han havde en dejlig tur derop.

1

2

3

4

5

6

7

Han var forholdsvis tidligt hjemme fra arbejde, ligesom jeg også var det og vi skyndte os afsted. Vi fandt nogle gode fiskesteder og hev i løbet af et par timer så mange torsk op, at vi fyldte to store baljer.

Hjemme igen, gik jeg straks igang med at filettere dem alle.

Det kom der 15 kg. ren torskefilletter ud af.

Lige om lidt, sådan engang i starten af næste uge ryger der et par kg eller ti mod Ålborg, så min søster kan lave fiskefrikadeller til mine to dejlige nevøer.

I morgen står den igen på sejllads, men det skulle gerne være efter sæler. Jeg er “hyret” til at sejle med en konsulent, der gerne vil med på sæljagt. Jeg håber og krydser fingre for blankt vand og mange sæler.. gerne nogen, som er til at komme i nærheden af.

2 kommentarer:

  1. Uuuhmmm Christunte.. Det syn's jeg jo også og Jan har fået taget nogle gode billeder, som afspejler det godt, syn's jeg

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.