onsdag den 4. august 2010

Onsdag

I dag skinner solen.

På mere end een måde.

Jeg fik bl.a søvn i nat i modsætning til forrige nat, hvor jeg bare lå og .. lå!

Og jo mere jeg lå, jo mere vågen blev jeg. Og det selvom jeg var træt og søvnig.

Jeg stod op og trævlede en strømpe op, som jeg havde strikket alt for lille, kikkede i lang tid ud i den tætte tåge, som indimellem blev blandet op med masser af regn og hård blæst, læste lidt videre i min bog (havde læst den anden færdig), kikket misundeligt på Jan, som lå og sov tungt og endelig da det lysnede, er jeg faldet i søvn og sov et par timer, indtil telefonen vækkede mig kl 10.30.

Ikke en dag at skrive om i virkeligheden, min dag i går, men i dag er en ny dag og alting kan startes forfra og det gør jeg.

For solen skinner, kaffen smager og hvis jeg er heldig kan jeg også nå, at komme ud og sejle lidt senere. Måske?!

Først vil jeg dog rydde lidt op rundt omkring, tage mig en kop kaffe mere og nyde, at det er onsdag i august og dagen næsten er ny.

umbrella

Hav en god onsdag derude!

3 kommentarer:

  1. Yrk, sådan nogen nætter kender jeg kun alt alt for godt :)
    Flot sort/hvid/malet foto :) Det ser godt ud.

    SvarSlet
  2. Jeg synes mærkelig nok, efter sådan en nat er jeg heller ikke træt.
    Håber i kommer på vandet.
    Hvad har du lavet med billedet?

    SvarSlet
  3. Tina, jeg duer bare ikke til noget som helst nyttigt, hvis jeg ikke har fået min nattesøvn. Jeg har leget lidt i min prøve-gratis-version af cs 5. Jeg ville gerne have haft paraplyen mere gul, men var tilfreds at jeg bare kunne finde ud af at åbne programmet. Jeg må lege/lære lidt mere.

    Lea: Konverteret alt andet end paraplyen til sort/hvid :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding