lørdag den 31. juli 2010

Forsøg

Jeg ville så gerne… men mit første forsøg er mildest talt mislykket, men jeg giver ikke op..

Jeg prøver da bare igen og igen og igen..

Jeg vil have det til at lykkedes!

Og når vandet ikke er til at sejle på, kan jeg lave noget andet istedet.

Der er tre billeder endnu som ikke er “nulret” frem..

forsøg

UPDATE: Nu ved jeg hvordan jeg IKKE skal gøre (men er endnu ikke blevet klogere på hvordan jeg skal gøre.. )

ikkegøre

Resultatet (?)

færdig

fredag den 30. juli 2010

1-2-3 dette er en prøve

Mit lille coolpix kamera kan jo optage video. Og jeg kan såmænd også finde ud af at oploade det til youtube, men at vende billedet.. det kan jeg ikke finde ud af endnu.

Jeg øver mig lige lidt med Laura…

Konge-middag i mit køkken

Jan havde taget en ret stor rensdyrkølle op af fryseren.

Den var alt, alt for stor til os 4 mennesker, så jeg skar inderlåret fint ud og resten af kødet kom hurtigt i fryseren igen. 

Nu havde jeg jo set, hvordan man også kunne tilberede en steg, så jeg efterabede alt, hvad jeg kunne; kogte i præcis 20 minutter og svitsede den så hurtigt på panden.

rensdyrroasbeef

Jeg pakkede lidt friske timianblade/kviste (fra altankassen) ind i kødet og en lille barne-håndfuld grønlands post fik lov til at koge sammen med kødet.

Mums en himmerigs-mundfuld.

Mundfuld-en blev akkomponeret af kvaner i stærkt ledtog med æbler, rosiner, citronsyrnet tyk fløde og honningsøde klokkeblomster.

kvansalat

Sukkersyltede, knaldrøde grønlandske tyttebær fra fjeldet sidste efterår. Mums.

sukkersyltedetyttebær

Tomaterne i Brugsen var billige i dag, så de blev serveret med masser af salattern, røde og hvide løg i papirtynde skiver, grønne velsmagende oliven og duske af oregano ude fra altan-kassen, hvor både timian og oregano trives fortræffeligt.

medmasseraffetatern

Kartoflerne var enkle; halveret, kogt i 5 minutter, for derefter at tilbringe en lille halv time i ovnen med Heiberg Olivenolie smurt ovenpå sig, tørrede danske timian og himalaya-salt til at give lidt ekstra smag.

mintallerken

Vi åbnede en flaske rødvin og vi kunne have inviteret hvem som helst til middagen, som smagte.

Nu havde vi så kun inviteret hinanden og det var skam med dug på bordet, levende lys i vinduerne, på bordet, matchende servietter og skål-fremsigelser uden anden anledning, at ferien synger på sidste vers.

Ikke at vi glæder os til faste stå-op-tider og skemalagte hverdage, men ferien som gik alt, alt for stærkt skal skam hædres og bæres ordentligt ud og det blev den med god mad i dag.

På mandag starter Jan i det små med at tilbringe sin tid delt op mellem arbejde og hjem.

Smølfe-besøg

Jeg kommer sådan til at smile, når der ud af maven på de store krydstogt-skibe vælter den ene regnjakke-klædt turist ud efter den anden. De ligner smølfer.

Det er ren smølfe-invasion, men heldigvis ser smølferne venligt-sindede ud, smiler og hilser tilbage, når man hilser på dem.. og jeg smiler. De skulle bare vide, hvad jeg tænker.. fnis, fnis

smølfeinvasion

smølfetræf

Vi så to turister, der smilende prikkede en ældre, grønlandsk mand på skulderen og spurgte om de måtte fotografere ham.

Han sagde JA og så stod de der og fotograferede.

Sara og jeg grinede (inde i bilen) af dem.

Vi fotograferede så til gengæld dem, da de kom gående med deres smølfe-forklædning. :-)

De ser os og vi ser dem.

Hyggeligt og bare de smider lidt cool cash i forretningerne bliver handelstandsforeningen og landkasseministeren også glade.

Det er krydstogt-turister desværre ikke så gode til, altså at handle i de byer, som de kommer til, har jeg læst..

Min far lavede et par øreringe/stikkere

ør1

lige inden han drog sydpå og tanken var vist, at jeg skulle sætte mig med et lille bord nede ved havnen og sælge både T-shirt og øreringene.

Han lavede en fin æske, hvor han klistrede “butik-skilt”på

butikog øreringene kom på et stykke fint stift pap. ( Papiret i kassen er anløbstider for de mange krydstogt-skibe, der kommer til Sisimiut her i sommeren, så lidt har jeg da forberedt mig)

Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet min blogadresse på øreringe-“holderne”, sagde han, at det var så de kunne bestille flere, når de opdagede, hvor fine ting, de egentligt havde fået med sig hjem fra Sisimiut. ;-)

ørerstikkere

Jeg er lidt for blufærdig eller sådan noget til at sidde dernede, hvor hele byen kan se mig og sårn’, men ideen er fin og hvis een gad, at sidde sammen med mig, så ville jeg måske synes det var hyggeligt??

varesortiment

Glat gave

Som jeg skrev på dagen, er det altså trist at have fødselsdag midt i sommerferien.

Sara fik en BMX-cykel næsten en måned før sin fødselsdag i fødselsdagsgave og det var hun meget indforstået med.

Faktisk foreslog hun det selv, så hun, som hun sagde kunne have glæde af den i løbet af sommerferien.

Hun har/havde jo ret, bettepigen.

Men jeg havde det lidt små-slemt ved ikke at have en lille ting, at give hende på selve dagen.

En gave i fint indpakningspapir og bånd om.

Noget at pakke ud.

Hun har arvet  mit hår, ikke i farve, men i det lettere ustyrlige.

Det krøller ikke, men er heller ikke glat.

Og Sara er ret så træt af det, – at det ikke vil krølle rigtigt eller bare hænge lige ned i glansfulde lokker.

Hun har brugt mit glattejern, som ikke er noget som helst værd, nærmest lige til at smide ud, så det var jo nærliggende at give hende et ordentligt glattejern, som hun ønskede sig.

sara

I dag fik hun lokket mig til at prøve jernet også, og jeg vil give hende ret i, at det nye jern bare glatter glat.

Faktisk tror jeg og ved nærmere eftertanke, at jeg er udmærket tilfreds med mit hår med fald, krus og temperament.

Altså, når det er groet ud igen og Rigmor, min frisør, har klippet det som det skal klippes.

Der går lige et år eller ti inden det når sin sædvanlige og normale længde.

mig

Rødstrømpe

Jeg har lidt strikkekrise.

Lidt meget endda. Og har haft det næsten hele sommeren, faktisk.

Og det selvom jeg har strikke-kit på både en poncho, en fin jakke og en utrolig flot vest. ¨

Jeg fik strikket min mors fødselsdagsgave.

Jeg fik startet på ponchoen, men syntes, at den virkede slasket med kun en (tynd) tråd og på pind 6 og trævlede op og lagde garnet dobbelt, men kunne godt se, at der så ikke ville være garn nok..

Hmmm… så skrev jeg til forhandleren.. garnet skulle strikkes med kun EN tråd, var svaret og det slaskede ville forsvinde ved vask. Hmmm..

Så jeg må trævle op igen og starte forfra; når altså engang min strikke-krise er overstået.

Mens krisen raser, har jeg strikket et par knaldrøde strømper med påfuglemønster.

De vil passe rigtig godt til de knaldrøde cowboy-bukser jeg har købt i sommerens løb på udsalg- om ikke andet.

hår på benene

Der er fejl på den ene strømpe i mønsteret og jeg orkede ikke rette fejlen.

rødstrømpe2

Nu er jeg igang med endnu et par strømper med det samme mønster, men i en meget kortere udgave i en mørk brun farve.. Og med kort ribkant, da jeg ikke bryder mig om, at det flaner foroven.

Strømper strikker jeg kun, når jeg ikke har andet at give mig til eller endnu værre strikker jeg vaskeklude/gæstehåndklæder/grydelapper, når det er helt slemt med strikke-krises!

Romantisk hilux

I går kom en bil kørende med et brudepar..

brudepar2

I mangel på flotte limosiner, bruges hvad man nu har af køretøjer.

Der var ingen tvivl om, at der kom et brudepar kørende i denne Toyota Hilux. Tilfældigt stod jeg med mit kamera i hånden..

brudepar1

På bagsædet sad det lykkelige brudepar.

Bruden med en smuk brudebuket og manden med et stort smil.

Romantisk romantisk…og hjerteligt tillykke med brylluppet

torsdag den 29. juli 2010

Mor 66 år

Min mor er født i 1944.

mor1

Årgang 44.

Så gammel blev jeg i år.

Jeg er nemlig født i 1966.

Årgang 66.

Det fylder min mor i år.

Faktisk i dag d. 29. juli.

mor2

Hun er i Danmark, hvor hun holder ferie og forhåbentlig har hun haft en rigtig god og festlig dag med sin mand/min far, mine to søstre, deres mænd og mine to nevøer?

For ca 1 måned siden, før hun rejste sydover, spurgte jeg hende, hvad hun allerhelst ønskede sig til sin fødselsdag?

Altså,- heroppe går man jo op i hvilken årgang man er fra og ikke så meget, hvor gammel man er og 66 er jo en fin årgang, vil jeg mene.

Og når min mor fylder det fine år, skal hun blot pege og jeg vil forsøge at opfylde ønsket.

Heldigvis pegede hun “bare” på en pyramide. Herregud.

Altså en bluse, der hedder pyramide, designet af Hanne Falkenberg

Hun, altså min mor, har altid været noget vild med min pyramide.

Hun valgte selv farverne, som minder mig om varme, solmodne, danske kirsebær og en sart lyngfarve, der står utroligt godt til den dybe kirsebærrøde.

Garnet er BC garn Lucca Fino 100 % merinould, der er noget af det blødeste bløde.

Ingen sag og nu er den strikket færdig og venter kun på at blive nænsomt vasket og så naturligvis at hun kommer hjem og får sin fødselsdagsgave.

 

morspyramide1

morspyramide2

Endnu engang tillykke med fødselsdagen og jeg håber, at gaven passer dig?

 

P.s Lidt sjovt; men min far er en årgang 41 og min søster 69. Min far fyldte 69 i år og min søster 41.

Kærlighed

I dag fik jeg (ufrivilligt, hvis man kan sige det på den måde?) fanget en stor balje torsk. De var til hundene.

Jeg tog med Jan over og fodre hunde.

frokost

Aimi, hans ene tæve, står Jans hjerte ganske nær og han hendes. Som de to dog kan sidde og kramme, hviske hemmeligheder og nusse. Mig værdier hun ikke et blik.. Det skulle da være det hoverende, når hun ligger i armene på Jan..Hmmmfrrrr…

Billederne taler vist for sig selv?!

kærlighed

kærlighed

kærlighed

kærlighed

kærlighed

Ufrivillig landkrabbe

Forleden tog vi afsted for at skyde sæler.

Jeg lærte et nyt udtryk af Jan: “ at brænde en direktør”.

Vi brændte rigtigt mange direktører af.. altså gode chancer og for at det ikke skal være løgn satte en afskudt patron sig fast i løbet og så kunne vi sejle hjem.

Så ventede vi et par dage og da vind og vejr så ud til at være på vores side tog vi afsted mod nord, men ak og ve.. Nordenvinden var som en hormon-fyldt hysterisk teenage-pige med kraftig PMS med fråde om munden og masser og atter masser af vind i håret.. Det er ikke at spøge med, så vi tog hjem

I går tog vi ud igen, men det blæste pludseligt op fra syd.

Havet blev sort som kul og himlen virkede truende og det til trods for, at DMI havde lovet os godt sejlvejr og jeg skal komme efter dig.

Hjem igen!

I dag lå havet som et blankpudset luksus-spejl og lokkede.

Og Jan og jeg lod os lokke.

Vi nåede akkurat at sejle i 15 mininutter før en eller anden alarm hylede hysterisk.

Jeg sagtnede farten i et par minutter og tænkte at det nok var en fejl-alarm.

At det bare var for sjov.

Satte farten op igen, kun for at konstatere, at det ikke var hverken for sjov eller sjov.

Hmm..

Så kunne jeg da også bare slukke for hyleriet og sidde og fiske, mens jeg ærgrede mig over de ugunstige sejle-forhold jeg holder mig denne sommer.

Først det ene og så det andet. ØV og tre gange ØV!

Jeg fangede en stor balje torsk og så måtte jeg med bøjet nakke jo sejle hjem til min påhængsmotor-mekaniker, der har lovet, at se på hyleriet og hvad der forårsager larmen..

Nu har DMI lovet vind fra syd. Op til 17 mtr/sec og hvis de så bare kan være lige så troværdige som i går så kan det jo være, at der bliver sejlvejr..

Håbet skal ingen tage fra mig og jeg tror på, at de sejltimer, som jeg ikke har benyttet denne sommer er sat ind på en konto, som bliver lagt oveni de andre sejltimer, som jeg får her til efteråret.

Og naturligvis får jeg en stor, stor helleflynder som kompentation for mine mistede sommer-sejltimer.

Her et billede af Sisimiut fra Søsiden den anden dag..

Fra den anden dag

tirsdag den 27. juli 2010

Madro til hvalerne!

Sikkert pga dette indlæg, sendte Klaus mig dette link, som jeg har læst med stor interesse (Tak Klaus)

Læg mærke til at der i artiklen står, at der er frygteligt mange private, der går tæt på hvalerne. Alt for tæt på hvalerne. Det er med til at stresse hvalerne og dét kan vi jo ikke have!

Jeg vil lige lade Jan læse artiklen og så må han jo kunne forstå, at det ikke er nogen god idé at ligge for tæt på hvalerne..

NÅ!

Hverken af hensyn til hvalerne eller af hensyn til mig

hval3

Fuld måne

Der er fuldmåne udenfor.

fuldmåne

Du kan se her, hvornår der er fuldmåne igen der hvor du bor, hvis du er interesseret.

fuldmånemellemhusene

Der er nogen, som er fuldstændig og aldeles overbevist om, at månen har betydning for vores opførsel.. jeg ved ikke rigtig.

Hvad mener du mon? Kan du mærke nogen forskel på om der er fuldmåne eller ej?

mandag den 26. juli 2010

Glæder mig

I går spiste jeg for mange kager.

Ikke at det var fuldstændigt usunde kager, for der var masser af sundt fyld i, i form af bær og æbler.

Jeg havde også gjort mig umage med at bruge fedt-fattige opskrifter og ingredienser, men kager er kager og bliver aldrig sunde.

Desværre.

Kalorier smager bare bedre end vitaminer i min verden.

Jeg besluttede mig derfor i går aftes for, at dagen i dag skulle være sund, hvad mad angår.

En stor portion havregryn med økologisk skummet mælk til morgen mad.

En stor dåse laks med groft rugbrød til frokost, men aftensmaden..

Aftensmaden, den glæder jeg mig rigtigt meget til:

Frederikkes far stod og solgte de lækreste røgede ørreder i dag,

røgedeørreder

som vi naturligvis skulle have et par stykker af og nu vi var i gang, kunne vi gå ind på “brædtet” og købe to tørrede torsk og to dobbelte ræklinger af ørreder (tørrede ørreder).  (Dem til venstre på billedet nedenfor)

tørrefisk

Jan er vild med de tørrede ørreder. Det er jeg også. De smager fantastisk.

Hvis vejret holder, spiser vi ude på altanen de røgede ørreder på ristede grov-toast, de tørrede torsk/ørreder og en kæmpestor skål med store, flotte grønlandske pillerejer, som har stået til optøning siden i går eftermiddags.

Hmmmm sir’ jeg bare.

Måske vi springer brødet over?

Frådser i rejerne og de røgede ørreder.

Meget ofte, når aftensmaden består af forskellige ting, finder vi sammen med Lena og Johannes og spiser sammen med dem.

Improviserer på hyggeligste vis.

De sidder vejrfast i Sydgrønland i disse dage og vi savner dem. SAVNER!

Også at spise sammen med.

Mon ikke vi klarer at spise vores fisk og skaldyr i aften alligevel?

Jeg tror det.

Faktisk kan jeg  næsten ikke vente til det bliver aften.

Måske vi skulle spise tidlig aftensmad i dag?

I aftes

I går aftes var der det underligste, men flotte lys på himlen.

Det har kun regnet 3 gange i hele sommerferien.

Og det lidt regn, der så er faldet, har ikke fugtet jorden synderligt.

I går aftes var heller ingen undtagelse.

Ingen massiv regn til at vande mine tørstende rabarber. Det må jeg selv klare med vandslangen.

Der dryppede fra himlen i aftes og luften var fugtig og hvis lomme-meteologen har ret, så er det fugten i luften, der gjorde himlen så speciel.

præstefjeldet

Og så lagde jeg rigtigt mærke til, at der faktisk er lidt mørkere om aftenen igen allerede. 

senerepåaftenen

søndag den 25. juli 2010

Næse og læbepinde

Et par spradebasser på kinesisk (som er thailandsk, men som vi af vane synes er kinesisk) restaurant.
God mad og hyggelig stemning.
fødselar
mereføsda
Der er mange måder, at bruge spisepinde på.
næsepind
storesøsteren

lørdag den 24. juli 2010

Kæmpedisser

52 hele gram radisse og den smagte fortræffeligt godt.

52gram

Vi delte den i 4 så vi alle kunne smage.

Der var et par stykker mere af slagsen, men dog kun på nogle og 40 gram..  NOT bad!

ihånd

mediumlarge

Livsforfattere og sene fødselsdage

Vores bryllupsdag glemmer vi ofte.. dog ikke i onsdags.

Da huskede vi den allerede fra morgenstunden og planlagde, at vi ville på kineseren og spise sammen.

De havde lukket, så… men vi huskede den.

Jan kom hjem med en stor, fin buket til mig, som står på sofabordet og lyser op.

lilje

(Jeg tænker: hvorfor er det altid manden, som kommer hjem med en buket/chokolade ell. andet til konen og ikke omvendt? )

Hele 14 år har vi været ægtefolk på godt og ondt.

Heldigvis mest på godt.

Ondt, har vi heldigvis været mest forskånet for og jeg krydser fingre.

Vi ramler ind i ondt indimellem, men vi har været gode til at tage hinanden i hånden og hjælpe hinanden op over forhindringerne, syn’s jeg.

Jeg håber, at Jan synes det samme?!

Det er med dyb beundring, jeg læser om ægtepar, som har været gift i over en menneskealder og som stadig er lige dybt forelskede og fulde af kærlighed til hinanden, for selvom det ikke er svært at elske Jan, kan jeg nogengange tage mig selv i at sidde i mit sofahjørne og tage ham for givet.

Han er der jo, går ingen steder, er en selvfølge i mit liv.. tror jeg, men som sagt fulgte der ikke en vejledning med, da vi blev født, ligesom der heller ikke fulgte en drejebog med, som vi kan slå op på sidste side i og se, hvad historien ender med.

Gudsketak og lov for det. 

Historien skal vi selv skabe sammen og jeg synes at Jan og jeg indtil videre har skrevet en ret god historie sammen om familielivet med børn, arbejde, fritidsinteresser, festdage og konfliktløsninger, men sammen skulle vi da gerne blive bedre og bedre, som erfaringerne bliver flere og flere.

Jeg ved, at jeg ikke er let.

Hverken at leve sammen med eller noget som helst andet.

Overhovedet ikke.

Faktisk vil jeg tro, at jeg kunne gå under betegnelsen middelsvær til meget-svær, at leve sammen med.

Jan klarer det med sit jyske temperament og sit flegmatiske væsen, sin enorme rummelighed og sin forfinede sans for at se tingene fra mere end een side.

Og ikke mindst sin kærlighed, som han jo viser ved at blive ved og ved og ved at komme hjem til lige netop mig og ikke finde vejen ud til en anden lettere og nemmere udgave.

Mon vi ikke alle sammen ind imellem tager vores mand/kone lidt for givet?

Jeg øver mig hver dag i, at værdsætte det menneske, som har valgt at dele livet på godt og ondt sammen med mig.

Jeg håber, at han mærker det?

 

Her tre dage efter vores 14 års bryllupsdag, fylder vores allesammens Sara 13.

Sara betyder på hebraisk prinsesse.

Hun er virkelig vores prinsesse.

En skøn een af slagsen oveni købet.

Hun er et dejligt, specielt mennesker, der vinder ved nærmere bekendtskab.

Jo mere jeg lærer hende at kende, jo mere holder jeg af hende både som datter, men i allerhøjeste grad også som mennesket Sara.

sara

Da hun lå derinde under mit maveskind, vidste jeg godt, at vi ventede en lillesøster til Laura og endnu een til Simon.

Jeg havde en eller anden forestilling om, at hun var en Laura 2, en klon, men da hun kom ud i verden var hun fuldstændigt og aldeles sig selv. Overraskende anderledes, faktisk.

Det er hun stadigvæk.

Jeg havde termin til d. 1. juli og jeg forvildede mig næsten ind i tanker om, at hun aldrig ville komme ud.

Jeg havde inviteret min svigermor med til fødslen.

Min svigermor har kun sønner. Hele tre af slagsen og de har kun fætre.

Ingen døtre, der ville bede hende om, at komme og holde hånd, duppe pande og trække vejret synkront sammen med sig, når veer, sved og barselstårer blev for uforståelige og uudholdelige.

Jeg vidste, at Sara skulle være det /mit sidste barn, så svigermor skulle have chancen for at opleve et / sit barnebarn blive født, men Sara valgte, at blive født lige netop den dag, som svigermor/farmor lettede med helikopteren.

D. 24 juli for 13 år siden.

To hele døgn med uregelmæssige veer under en ulidelig varme, myg og en far, som netop havde fået en alvorlig lyskebrok, der umuliggjorde hans aktive deltagelse i fødslen.

Faktisk befandt farmor (og farfar) sig over Island, da Sara blev født.

En lille egenrådig pige, der vælger selv.

27

I den grad.

Hun overrasker stadig.. både med sin viljestyrke, sin gakkede humor, sine hurtige replikker og sin store latter.

Og ikke mindst sin ubetingede kærlighed til de mennesker, der er omkring hende.

7

Jeg er stolt over at være hendes mor, er jeg.

Jeg er stolt over, at skæbnen gav mig tid sammen med dette pragtfulde menneske, som jeg kan kalde min datter og jeg håber, at hun engang, når hun bliver voksen, ser tilbage på sin barndom og ved, at Jan og jeg gjorde vores allerbedste for at give hende (og hendes storebror og storesøster) en god barndom med støtte og kærlighed.

Nu er hun teenager.

Et vadested mellem barndom og voksen-dom.

En ny tid.

Hormoner, bumser og nye tanker, som hun forhåbentligt har fået så meget ballast i barndommen, at hun klarer med samme bravour, som hun gik igennem sin barndom.

Tillykke til min dejlige datter med de 13 år.

P.S Vi er alene i byen.

Mine forældre er i Danmark, min søster  Lena og Johannes er i Sydgrønland og Simon er i Kangerlussuaq på ferie.

Vores venner er på ferie rundt om i verden.

Ingen til at fejre et sommerbarn sammen med.

Heldigvis er vores trofaste, gamle venner i byen, så en lagkage bliver lagt sammen og et par boller trillet runde.

En middag med kniv og gaffel og biograftur efter Sara-pigens ønske.. Øv at have fødselsdag midt i sommerferien.

(Note til mig selv:

1. Det står ikke skrevet nogen steder, at det er manden, som skal give gaver til bryllupsdagen. Det kan også være konen!)

rose