tirsdag den 22. juni 2010

Selvstyrets 1 års fødselsdag

I dag er det Grønlands nationaldag.

Det er også selvstyrets 1. års fødselsdag.

Faktisk er det også sommersolhverv.

Heroppe er det en fridag, så vi kan fejre selvstyredagen og det bliver gjort.

Programmet for i dag kunne stort set have været en kopi af sidste år. Faktisk burde “de” have opfordret os allesammen til at gemme sidste års program, for jeg havde ærligt talt svært ved at se nogen fornyelser.

Måske er det også kun mig, som ønsker fornyelser?

JO, der var faktisk en fornyelse i dette års program. Alle foreninger i byen blev opfordret til, at gå ud ad grusvejen og indsamle brændsel, som skulle bruges til bål og brændsel i dag.

Heeeelt ærligt, tænkte jeg! Kunne man dog ikke skåne vegetationen og samle brænde ind på andre måder?

Fx bliver der smidt tonsvis af gammelt træ fra paller, indpakninger og kasser ud, som passende kunne være samlet sammen og brugt til dagen istedet for at ryge i kommunens forbrændingsanstalt.. det ville da have sparet den sparsomme vegation i vores bagland!

Det er sikkert bare mig, som atter og endnu engang er for kværulantisk?

En af aktiviteterne, der samler mange mennesker sammen, deriblandt mig, er konkurrencen med overskriften” hvem fanger den første sæl”.

ligeførstart 

Har man lyst til at forsøge sig, melder man sig til og når nedtællingen fra 5 til 0 går kan vi fra land se jollerne sejle fuld kraft derudaf. Godt jeg ikke ligger i kølvandet på de joller..

denvildestart

afsted

I dag gik der akkurat 1 time før den første fanger med armene i vejret kom sejlende ind igen.

Vel og mærke med en nyfanget, nyskudt død sæl. Sælerne bliver tilberedt og alle kan få sig friskfanget, nykogt sælkød.

Der gik under 5 minutter før den næste stolte fanger, kunne lange endnu en sæl ind på klippen, hvor mange af byens borgere klappede af deres præstationer.

Der skal kunne skydes ret så præcist, når man står i en åben gyngende jolle og det kun lige og akkurat er sælens hoved der dukker op af havet og det kun i få øjeblikke.

De skal vide, hvor de skal kigge efter dem henne og ikke mindst skal de have et håndelag for at få sælen hurtigt op i jollen.

Det er ikke så ligetil, så 1 time, det er ret godt gået..

Længere oppe ad vejen spillede et udenbys band.

a-ada

rødguitar

småfans

Et band fra bygden Kangaamiut.

De spillede godt, ihvertfald højt og gav anledning til lidt ensom dans i sandet.

dortinnguaq

I morgen står den på arbejde.

En kort arbejdsdag.

Godt det samme, for energien for dette skoleår er opbrugt og jeg kører på de sidste dampe.

Nedtællingen startede for flere uger siden og på fredag kan jeg sige tak for dette skoleår.

Om sølle 4 dage.

2 kommentarer:

  1. 'fugletossen'22 juni, 2010 23:28

    Du er ikke kværulantisk - jeg selv syntes det samme.
    Hvad er det der gør at arrangørerne er så kort for hovedet?

    I de tidligere århundreder var der ikke så mange mennesker til at nedslide den sårbare arktiske natur.

    Ih altså, man kan da ikke nedslide naturen på den måde - for naturen og miljøet heroppe er ret fintfølende og der går år før den har reetableret sig selv.
    Håber ikke at folk derved tror at man bare kan overtrampe og flå vegetationen op år efter år - og tro at der ingen skade sker.
    Naturen er jo ikke et stort ta' selv bord :-(

    Synd at der ingen miljø-græsrødder er her i Grønland - altså miljø-foreninger i de forskellige bygder og byer.

    Vi skulle jo gerne værne om de grønne nær-miljøer nær by-områderne.

    Nogen gange krummer jeg selv tæer - når jeg erfarer at alt for mange her i landet ingen skam i livet har overfor naturen og dens dyreliv, der ofte drives rov-drift på - uden tanke på forsigtigheds- og bæredygtigheds-princippet.

    Nu fik jeg da vist luft :-)

    SvarSlet
  2. Fugletosse: Vi er så enige, så enige. Vi elsker at gå ude i den smukke natur der er i vore nære omgivelser, men at passe på den... næ.. det må de andre gøre.. ikke os

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.