onsdag den 26. maj 2010

Rabarber-drømme

Jeg vil ikke påstå, at jeg har grønne fingre.

Overhovedet ikke.

Jeg kan lige akkurat holde liv i mit paradistræ og støvet væk fra mine plastik-oliven-småtræer i vinduet nedenunder.

Det har dog ikke afholdt mig fra at drømme om store frodige rabarberblade med dybrøde stængler, som der en varm sen-sommerdag kunne bages en god kage over.

Eller en rabarber-is, som jeg engang for et halvt liv siden smagte og som satte sig fast som et sødt og godt minde.

Ummmh.

Jo, jo.

Mine drømme om rabarber fejler ingenting.

Det gør mine evner udi havearbejde derimod og det er der vel ikke så meget at sige til, når det jeg opfatter som have, er en klippeknold omkranset af nogle sten, som jeg for 15 år siden lagde.

“Indhegningen” opfatter jeg på gode dage som min have.

På dårlige dage bare som en organiseret bunke sten.

haven

Der er nogenlunde læ og sol fra tidlig formiddag til sent ud på eftermiddagen på sydsiden af vores hus.

Desværre er der også læ nok til de milliarder-trillioner-fantasilioner af myg, som også bor i Sisimiut om sommeren og de holder tilsyneladende allesammen til på læsiden af vores hus hele juni, hele juli, ihvertfald i hele august og det meste af september.

Derfor har mine drømme om en have, hvor jeg kunne sidde i en godt pudepolstret hængesofa med en kop iste og med udsigt til velduftende citron-timian, jordbærbed og sukkerærter været forsøgt viftet væk sammen med myggene- og i særdeleshed drømmen rababer været noget, som jeg kun drømte om.. altså indtil jeg kom til at snakke med manden fra det arktiske paradis.

Han ved lidt om meget og i det her tilfælde, er det bedre end at vide meget om lidt, for han havde skam nogle rababer, som jeg kunne få et par knolde af.

De skulle ikke passes som sådan og kom op af jorden helt af sig selv og uden hjælp af hverken grønne fingre eller intensiv pleje. Lige noget for mig, ville jeg mene.

Og så så man lige mig, styrte ud i Stark og købe 4 sække 80 ltr. jord, som hurtigt blev hældt i et lille aflukke/stenbed, som hele 3 rababerknolde blev sat i.

spire

endnuenspire

3spire

Jo, jo og min ven, havde skam også en spand med knuste muslingeskaller med til at drysse over jorden, for jorden heroppe indeholder stort set ikke noget kalk og vandet er også kalkfrit og det havde min nyindkøbte jord altså godt af, kunne min ven fortælle, mens han hjalp mig i min rababer-have.

For det må jeg vel gerne kalde den, når der er mere end en knold?

Nu har jeg siddet ude og kikket på de små rababer-blade,heppet lidt på dem, kikket kærligt på dem og ønsket dem velkommen foran vores hus, hvor jeg vil forsøge at passe godt på dem efter bedste evne.

For enden af vores gangbro lavede jeg forøvrigt for en del år siden et lille forsøg på noget sten-noget. mellemstykke

Vi manglede et trin og klippen foran trappen blev is-glat om efteråret og om foråret, da den var afrundet og skrånede lidt nedad.

Det begynder at ligne noget, syn’s jeg..og inden jeg ser mig om, står der måske også en hængesofa og venter med bløde puder og tæpper (og myggenet over)?

Eller måske endda et lille drivhus-look-alike med hylder og plantesække, hvor der kan drives både tomater, agurker og citron-timian frem.. man ved jo aldrig? Drømme, kan man altid

(Tak til min fine ven for rabarberknoldene)

5 kommentarer:

  1. Du kan godt glæde dig til rabarberne - jeg har rabarber i min have i Nuuk og de vokser fint, både på "friland" og i mistbænk. Jeg har taget en billig sort plastikspand og skåret bunden ud. Den er så sat ned over knolden, når den begynder at blive til stængler. Stænglerne vil nu strække sig efter lyset og du får flere rabarber!! Man kan få sådan nogle fine keramiske rabarberdrivningskrukker (!), men en sort spand fungerer fint.

    Kender du det når man vågner op en morgen og er "sur" - man ved ikke hvorfor, man er bare "sur". Sådan en dag har jeg i dag. Øv. Meeen så læste jeg lige på bloggen, at en god ven i Sverige har sørget for at der leveres et læs rabarber på min husbåd her i eftermiddag. Ju hu, min dag er reddet. Jeg æælsker rabarber.
    Fru Olsen, p.t. København

    SvarSlet
  2. Mmmmmmm rabarber - det er godt. Da jeg begyndte at læse dit indlæg og så din beskrivelse af haven tænkte jeg hmmmm rabarber kan dyrkes i krukker - som så nok skal beskyttes lidt om vinteren når det er i Grønland det foregår.
    Vi flyttede for 3 år siden ind i et nyt hus og skulle selv anlægge haven - i savn på grønne planter og buske købte jeg intet mindre en 3 rabarberplanter, som nu er så store at vi ikke kan nå at bruge alle rabarberne, selv om jeg prøver.

    SvarSlet
  3. Fru Olsen: jeg tager i mod med kyshånd, alle de gode råd, der overhovedet er vedr. rabarber. Den med den sorte spand vil jeg have i baghovedet

    Jeg ønsker virkelig, at det lykkedes, at få dem frem og kunne "høste".
    Uuuh din husbåd... Hvor er det bare fedt, at I har en husbåd. Jeg gad godt.. virkeligt godt!
    Jeg har savlet over billederne på din blog.
    Du måtte gerne tage flere billeder, så jeg kan savle videre

    Kristine: Rabarber koster det hvide ud af øjnene i butikkerne heroppe, så det kunne være så fint, om mine ville vokse sig store og flotte og jeg kunne frådse i rabarber :-)

    SvarSlet
  4. Jeg krydser alt, hvad jeg har af fysiske krydsningsmuligheder for, at du får høstet en masse lækre rabarber.
    Da vi nedlagde hele haven til fordel for en gårdhave, insisterede jeg på at beholde det lille rabarberbed, for jeg elsker simpelthen alt, der kan kommes rabarber på eller i.
    Jeg har dog flere, end jeg selv kan bruge, så skulle det mod forventning gå galt, sender jeg gerne nogen op til dig - bare sig til :-)

    SvarSlet
  5. 'fugletossen'30 maj, 2010 01:17

    apropos rabarber - har du set denne artikel:
    http://www.fri.dk/rabarbertid

    god fornøjelse til den tid - håber at dine rabarber vil gro godt i mellemtiden :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding