søndag den 18. april 2010

Klynk

Det sker vel for os allesammen.

Indimellem.

Nogengange.

Det gør det ihvertfald for mig.

Indimellem og nogengange.

At jeg bliver ramt af modløshed og synes, at de bakker, som også jeg skal op af, er for stejle og for glatte. Når jeg ikke kan se toppen af bakken. Når det bare går op og op og op!

Når så min bedre halvdel remser op for mig og peger ud, at nogen har alvorligere forhindringer end dem som jeg ser foran mig, bliver jeg fortørnet, harm og føler, at han negligere mine forhindringer, gør min bakker mindre og ubetydelige og ikke anerkender mig og min følelse.

Men manden har jo ret; jeg er priviligeret. Jeg er heldig.

Jeg har aldrig skullle over bakker, der indbærer voldelig ,fordrukken ægtemand, hjemløshed, arbejdsløshed, sygdom og uigenkaldelige tab.

Jeg har et liv præget af tryghed og lykke,men jeg vil nu gerne have lov til at klynke bare lidt engang imellem også selvom det i andres øjne er småting, jeg klynker over.

Snøft. Snøft. Snøft.

6 kommentarer:

  1. Kære Dorthe!

    Mon ikke vi allesammen kender det? Og mon ikke man skal have de der ture ned i dalen ind i mellem for rigtigt at kunne nyde, når man står på toppen?

    OG selvfølgelig skal vi have lov at klynke også - så klynk du bare lidt engang imellem!

    Kh
    Mette

    SvarSlet
  2. Jo.. før i tiden sagde jeg altid, at man skal kende farven hvid for at kunne definere farven sort.. og jo, jeg ved skam også at mine små problemer er luksusproblemer i forhold til andres og at jeg både er heldig og priviligeret. Jeg sætter skam pris på alle mine priviligier og alle mine gode dage, men akkurat lige i dag, synes jeg ikke at alting bare er så fantastisk som jeg burde syntes det jo rent faktisk er.. Tak for din medfølelse, Mette.

    SvarSlet
  3. Klynk og brok du dig bare! Også selv om der ikke er så meget at klynke/brokke sig over. Jeg tror det er godt at få afløb for selv de små ting, for hvordan pokker skal man ellers øve sig på at klare livets store gevordigheder? For de vil komme - engang ude i fremtiden mister vi familiemedlemmer og andre kære der står os nær. Vi er heller ikke herrer over ulykker - de sker jo - og det er ikke altid "de andre" det går ud over.
    Men ellers op med humøret du!

    SvarSlet
  4. Jeg saa dit komment hos Frida. Min familie bor i nærheden af vulkanen men de har ikke haft nogle problemer endnu. Asken har faldet paa den anden side af fjældet. Tak for at du tænkte paa mig,jeg har det fint, hilsen Asdis

    SvarSlet
  5. Åh, jeg er sikker på, at alle har det præcis sådan ind imellem, Dorthe. Og som Mette G. skriver, tror jeg også, at vi skal mærke bølgedalene for at kunne nyde udsigten fra toppen. Håber du er ovenpå i dag ...

    SvarSlet
  6. Taxastrikker: humøret er oppe igen, men jeg trængte så gevaldigt til at lukke lidt damp ud.. Tak fordi du lagde ører til ;-)

    Du Asdis og Frida var de første jeg tænkte på. Det glæder mig, at I begge har det godt.

    Madame: Jo, tak det var en lillebitte ubetydelig bølgedal og du har ret at vi skal mærke livet fra både toppene og dalene for at nyde begge dele :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.