onsdag den 3. marts 2010

Kageforberedelser

Så er der bagt boller og bagt bunde.

Der skal lægges en lagkage og laves en æblekage, for Jan fylder år i morgen, så der skal være noget til dem, som kommer..

At der så ikke er gjort rent eller støvsuget fordi jeg skulle køre byen rundt med pigerne i dag, må vi se nærmere på i morgen. Imorgen!

Når jeg det, så når jeg det, hvis ikke, så smager kagerne forhåbentligt godt. Huset dufter ihvertfald af kardemommeboller..

På grønlandsk siger man: “ aqagussunn” (det lugter af i morgen) og det kommer sig jo af, at man bager dagen forinden og dufter af “i morgen har jeg/vedkommende fødselsdag”/ bagværk.

Nu om dage er der mange der siger “tipi” uden at have forstået, at det er kageduften man hentyder til.

Jan dufter ihvertfald nyvasket og af kardemommeboller… aqagussunn’. Glæder mig til at give ham hans gave.

1 kommentar:

  1. Tillykke med Jan - vi kommer ihvertfald.
    KH mor

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding