lørdag den 19. december 2009

Fredags-foto-leg M

Selvom det er lørdag, springer jeg på fredags-foto-legevognen, der i går var lastet med bogstavet M.

Det havde været oplagt at indsætte et billede  af min mor, moster, et maleri, mandarin eller musiker. Der er så mange fine ord, der starter med M

I går var dagen dog præget af så meget modløshed, at jeg ikke kunne finde på andre ord for M end modløshed.

Ikke just et positivt-ladet ord.

Som du sikkert kan huske, blev Simon færdig som automekaniker for et par måneder siden?

Han kunne desværre ikke få arbejde i Kangerlussuaq, som han havde håbet på.

Han havde lige fået sin egen lejlighed derinde, og det er næsten ligeså stort som at vinde i lotto, at få lejlighed heroppe i Grønland.

Man står på venteliste i flere år, før man får tildelt en lejlighed og huse og ejerlejligheder hænger ikke på de træer, som ikke er og de få som er, koster snuden af en jetjager.

Så Simon måtte pænt aflevere sin lejlighed tilbage, sælge sine møbler og ejendele til giv-væk-priser og komme hjem til os.

Vi håbede på, at han kunne få et eller andet job herude, og helst automekaniker-relateret, men nu har han søgt alt.

Jeg mener virkelig ALT!

Lige fra kassedame til automekaniker-jobs.

Han har henvendt sig til arbejdsmarkeskontoret, og har været på social-kontoret, hvor han kan få 653 sølle kr at boltre sig med hver 14.dag. Hurra (sarkastisk og ironisk hurra!)

Han har kørekort til lastbiler, trucks og skaffede sig enddog taxakørekort, men han står stadig uden job, bor hjemme og bliver mere og mere modløs.

En følelse, der er yderst, yderst smitsom, skulle jeg hilse og sige, og indimellem kulminerer det i udbrud, man skal være på forkant med, hvilket vi så ikke altid lige er. Kan man være det?

Følelser, der ulmer og ødelægger og som er alt for svære at håndterere, når man kun lige er 22, er fysisk handicappet og livet burde ligge lokkende foran dig med håb og drømme.

Modløshed, som nedbryder og forværrer, og som forøvrigt går i dårligt spænd med to teenage-pigers hormonnelle udsvingninger og humør-rutche-baner.

Det eneste gode, der stort set var at sige om dagen i går var, da dagen gryede.

Morgen kan jeg vel næppe kalde det når klokken var 09.30?

Billedet er taget fra mit arbejde, hvor jeg forøvrigt lige havde haft idrætstimer.. Jeg scorede 1 mål i fodbold og mine elever syntes ikke, at jeg var sjov, da jeg hoverende løftede begge arme, da jeg løb tilbage til egen halvdel af banen. Dét syntes jeg ellers selv, at jeg var..

Jeg tager chancen og lader mit M være morgen og ikke modløshed, som jeg først tænkte.

 morgen

Er det i orden med dig?

De andre har fundet på mere underholdende og optimistiske M-ord,som du kan se ved at klikke her

8 kommentarer:

  1. Nydelig morgenbilde! Det må jo bli en fin dag når den starter slik vel? Men jeg forstår dn følelse av håpløshet så absolutt. Det er synd de unge må møte voksenlivet på en måten. Jeg håper det ordner seg.
    Jeg retter på linken på ABC listen. Den var feil, men jeg retter det med en gang:)

    SvarSlet
  2. Tak Petunia. Jeg håber virkeligt, at vi går lysere tider i møde for Simon og dermed os andre. Jeg trøster mig med, at det kunne have været meget værre med sygdom og død, og det er vi heldigvis forskånet for 7-9-13. Andre har det værre og bevarer deres gode humør. De må være vores forbilleder!

    SvarSlet
  3. Det er da overhode ingen grunn til at være motløs når man kan oppleve en slik vakker morgen.

    Så vil jeg si deg:
    Meget givende å lese din blog.
    Som nordmann må jeg medgi jeg har en viss affintet til det land du bor i.

    Riktig God Jul

    SvarSlet
  4. Ja, selvfølgelig er det i orden! Det er beundringsværdigt, at du finder noget positivt i en situation med modløshed. Jeg håber, at din søn finder noget fornuftigt at gøre snart.

    SvarSlet
  5. Heisann!
    Av og til kan det være vanskelig å holde motet opp i allefall i lengden.
    Og hvor lenge kan håpet vare?
    Ikke mange gode råd å gi, bare en tro på at en dag vil turen komme til dem som venter.
    Ingen god trøst, men dog!
    Har som mor kjent noenlunde det samme.

    SvarSlet
  6. Uff, jeg skjønner at man bli motløs da. Men se på bildet ditt! det er SÅ nydelig! :-D

    SvarSlet
  7. Å jeg skjønner så godt din modløshet! Håper at det plutselig snur og at poden plutselig har jobb. Nydelig bilde som vanlig. Håper at du får en riktig god uke!

    SvarSlet
  8. TorAa, Du har da i virkeligheden ret i at modløsheden burde vige pladsen for alt det smukke, men det er nogen gange svært se. Vi skal nok komme efter det!

    Henny: Jeg skulle også lede grundigt i min søgen efter noget positivt. Det var forresten også sjovt at score mål, for jeg er bestemt ikke nogen sportsmand. Tak skal du have for dine fine ord

    Vilt og vakkert: det er allermindst sjovt når det er ens børn. Gid man kunne tage det på sig selv og bære det for sit barn, men desværre, kan man kun forsøge at være der og løfte med.

    Tak Linsky!

    Qehenne. god uge til dig også og tak for din kommentar

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.