fredag den 27. november 2009

Fredags-foto-leg J

Så er vi kommet til det 10. bogstav i alfabetet: J

Min første tanke var, naturligvis, JUL.

Den er jo nært forestående og alle juleforberedelserne starter for mit vedkommende i morgen, hvor der skal kreeres en masse juledekorationer til både den ene og den anden.

Af een eller anden forlængst glemt årsag, laver jeg folkebibliotekets dekorationer, som står fra d. 1. dec og helt frem til d. 06. januar. Det plejer at være hyggeligt og jeg får mulighed for at øve mig i andre materialer og farver som jeg ikke selv ville have valgt. 

Jeg skal have fundet  JULESTJERNEN frem så den kan komme op og hænge i vinduet og der skal pyntes en smule op. julestjerne Jeg er ikke til overpyntning.. overhovedet.

Der er indkøbt JULEKALENDER med chokolade i i dag til alle mine tre børn, for selvom Simon er 22 år, slipper han ikke når han kommer hjem til sin mor/mig. De får IKKE pakkekalender mere.

Jeg kunne have skrevet JANUAR, som for mit vedkommende altid føles ekstreeeeem laaaang og næsten umulig at komme igennem.

Det føles altid lidt som en nedtur når folk piller deres julestjerner ned fra vinduerne, deres lange ræderligt-farvede lysslanger væk fra hoveddøren og byen igen ligger hen i vintermørket og der ikke er så forfærdeligt meget mere at se frem til andet end solens ankomst i foråret…så JANUAR bliver for mit vedkommende valgt fra.

Der er jo så både juni og juli, som er de måneder, hvor der bliver sejlet så ofte som overhovedet muligt.

Jeg elsker at sejle, så juni og juli er absolut favoritmåneder, ligesom maj, august og september også er det. 

Nej, min ingeniør må igen stå for skud.jajeje

  Han hedder Jan Jensen, så J for Jan og J for Jensen.

Og som en lille sløjfe vil jeg da lige tilføje, at han er den ældste tvilling og født i fiskenes tegn. Hans tvillingebror hedder Jesper, så der kom et J mere ind der.

Jeg gik i folkeskole med dem begge fra 1.-5. klasse her i Sisimiut, hvor jeg så flyttede med min familie til Nuuk.

Jan (og Jesper) flyttede til Danmark som 15 årige, men er begge vendt tilbage til Sisimiut, hvor de til og med arbejder det samme sted.

De lignede hinanden som to dråber vand som små, men ligner ikke hinanden, hverken af udseende eller af sind mere end almindelige søskende formodes at gøre, idag.

De er ikke, så vidt jeg ved, blevet testet for, om de vitterligt er enæggede eller tveæggede.

Vi så iøvrigt en interessant udsendelsesrække for nogle år siden om tvillinger, som viste, at selv enæggede tvillinger med årene kunne komme til at se forskelligt ud, og andre hele livet ville ligne hinanden og se næsten identiske ud.

De har begge JAGT som en fælles interesse, dog hører det til sjældenhederne, at de går på jagt sammen efter at de begge har stiftet familie.

Vores JAGTTURE foregår som regel med både børn og andre familiemedlemmer og de af os, der ikke går med ud for at JAGE, samler planter, enebær og dekorationsmateriale til JULENS dekorationer, bær til vinterens marmelade, kager og gele, og “krydderier” til maden og teen. Vores JAGTTURE giver os nogle dejlige og mindeværdige fællesminder, som vi alle lever længe og højt på, så JAGT skal bestemt også være repræsentant for mit J. Jeg elsker, når børnene og jeg kommer med og lever tæt og intenst i naturen. Den stolte far

Kunne jeg mon også få listet lidt JERN med ind under mit J? jern Jeg er bloddonor og får jævnligt tappet blod, men desværre har jeg i (lange) perioder brug for ekstra jerntilskud (for lange og for kraftige mens. perioder) for at kunne holde min blodprocent, energien og humøret oppe. Jeg supplerer med både C-vitamin og D-vitamin og tror så på, at jeg får dækket resten ind gennem maden. J for JERN.

Vi holdt forøvrigt en uges sommerferie i Norge ved Jølstravatnet, som er et af de smukkeste steder i verden.. ihvertfald den verden, som jeg har set indtil nu.

Vi kørte fra København op gennem Sverige til den hytte vi havde lejet ved Jølstravatnet..

Du kan se billeder fra vores dejlige uge i Norge lige her

 

Jeg vil slutte mit J-indlæg med den forhadte JANTELOV:

Jantelovens 10 bud: (Verdens værste lov)

  1. Du skal ikke tro, du er noget.
  2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Den findes og praktiseres, desværre. Nogen gange bruger vi den endda i overmål overfor os selv. Tænk over det!

Jeg vil slå et slag for den positive Jantelov:

1. Du skal vide at du er noget.
2. Du skal vide at du er lige så meget som os.
3. Du skal vide at du er klogere end os.
4. Du skal vide at du er bedre end os.
5. Du skal vide at du ved mere end os.
6. Du skal vide at du er mere end os.
7. Du skal vide at du dur til noget.
8. Du skal le ad os.
9. Du skal vide at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal vide at du kan lære os noget

og ønske jer alle en rigtig god 1. søndag i advent.

Undskyld alle de forskellige links. Jeg syntes selv, at de skulle med. Og du kan som sædvanlig se alle de andres J-indlæg lige her

9 kommentarer:

  1. Et alltid velskrevet og innholdsrikt innlegg fra deg:) Jeg må smile litt fordi jeg gir også alle mine barn (min mann innkludert) sjokladekalender til jul - også eldstemann på 21 år, som har flyttet ut, får det. Og det samme gjentar seg hvert år - han spiser alle sjokladene opp den første dagen! I år ba jeg samboeren hans om å passe på! Håper hun har bedre kustus på han enn meg;)
    En fin 1. søndag i advent til deg også!

    SvarSlet
  2. Veldig innholdsrikt innlegg fra deg. Her får alle tre barne kalendere fra Haribo. Den ble visst best i test et sted.

    Håper på overskudd til å lage pakkekalendere neste år!

    SvarSlet
  3. Det var mange fine j'er, du der har fundet frem. Jeg er helt enig med dig hvad angår januar, og den må trods alt være værre hos dig i Grønland end den er her.

    SvarSlet
  4. For et flott og innholdsrikt innlegg. Mange gode ting du hadde funnet på bokstaven J. Ikke verst jaktbilde, ser jo tydelig at det er en som liker jakt. Nydelig julestjerne! Jeg liker også det enkle og ikke altfor mye pynt.

    Ønsker deg en riktig god adventshelg. Så får vi håpe at jula blir god og at vi kan ta med mye av den gode følelsen over i januar.

    SvarSlet
  5. Jag har haft god läsning här om jantelagen/janteloven! Så sant, så sant! Den positiva ska jag allt skriva ut och sätta på ett väl valt ställe!!!

    Trevlig advent!
    Marie

    SvarSlet
  6. Så herlige mange J'er du hadde her. Det gamle bilde av tvillingene var jo søtt. Og så like de var. Håper du får en trivelig helg og en riktig god 1.adventssøndag

    SvarSlet
  7. Tak skal I have for kommentarerne. Jeg har lidt svært ved at vælge en ting til bogstavlegen, så det ender jo altid med flere ting.
    God adventssøndag til jer allesammen

    SvarSlet
  8. Flotte j innlegg , som ikke var helt vanlig ,og janteloven er pyton. DE unge J tvillinger var meget søte. God Advent.F

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding