mandag den 12. oktober 2009

Ommer

Jeg må jo kunne lide at trævle op!

Jeg må jo vitterligt nyde at lave al mit arbejde to gange.

Jeg er såmænd ellers ikke nærig, så det er ikke for at få fornøjelse af mit garn to gange, at jeg trofast gang på gang trævler op og strikker det samme igen og igen.

Næ!

Jeg synes overhovedet ikke det er spor sjovt, men det er endnu mindre sjovt at levere et stykke arbejde med fejl og mangler i.

Den første fejl kunne jeg næsten leve med. Næsten. Den plagede mig som en lille ligtorn, men i dovenskabens navn accepterede jeg den og havde fundet ud af at den kom til at sidde lige akkurat midt i, og for det utrænede øje, kunne det næsten se ud som om, sjalet skulle være sådan.

Men i dag opdagede jeg, at jeg havde strikket en kile for meget og ikke nok med det, havde jeg lavet en fejl på een af mønsterborterne længere tilbage.

De mønsterborter er så nemme og kilerne er så fuldstændigt lige-ud-af-landevejen, at det næsten skriger til himlen om udfordringer, men det er åbenbart en så stor udfordring til mig, at jeg ikke kan nøjes med at lave een fejl og derfor laver to.

S Å  K U N N E  D E T  D A  O G S Å  V Æ R E  L I G E M E G E T! 

Jeg trævlede op til den første fejl mereendfærdigt og nu er jeg kun halvfærdig igen trævletop og ikke overfærdig som lige før. forfraOm jeg bandede og svovlede mens jeg trævlede op? Dét lover jeg dig, at jeg gjorde. Bandede over mig selv og svovlede over, at jeg ikke havde tjekket mit arbejde efter med mellemrum og bare gloet fjernsyn, mens jeg lod fingre og ADDI-pinden knitre. Jeg skal ikke skyde skylden på ADDI-pinden, men det går altså så tjept med de pinde og du kan bare lynstrikke. Det er en fryd at have noget ordentligt “værktøj”, så de er helt klart anbefalelsesværdige. Men det er stadig mig og ikke andre, der skal holde øje med strikkeriet.

Men krydser du lige fingre for, at jeg ikke sidder og falder i søvn, mens jeg strikker og laver flere fejl, for nu skal det afleveres UDEN fejl!

Basta!

Der ligger en vest og venter på mig, en trøje, lidt håndledsvarmere, et sort sjal til min lillesøster Lena, en bluse, som jeg har set i Ingelise eller måske noget helt andet. Der er jo projekter nok at gå i gang med, og for det ikke skal være løgn har jeg jo også et par tasker eller 10 jeg gerne vil have lavet,et par ringe mere, måske og .. jamen, det går lige op for mig, mens jeg sidder her og remser op, hvor rig jeg i grunden er! Jeg har jo så mange ting at give mig til og jeg kommer ikke til at kede mig. Dét er da en rigdom, der er til at blive helt glad over! Jeg vil stille og roligt kaste mig over det sorte sjal endnu en gang. Strikke det med omhu og kærlighed, så det varmer ikke kun om skuldrene,men også om forfængeligheden og ikke mindst i hjertet på modtageren, og glæde mig til at få det postet, men først skal jeg ud og gå en rask tur med min veninde, og blodet skal rulle og kinderne luftes. Det er terapi, at gå tur for både krop og sjæl, og ærgrelsen over at trævle op, kan trampes ned på vores frostne veje.

Du kan iøvrigt se her, at jeg har kunnet strikke d e t sjal uden fejl een gang før, så det må kunne lade sig gøre igen!

2 kommentarer:

  1. Åh nej, held og lykke med alle dine projekter. Men lov mig een ting: Aldrig, aldrig at tage billeder nede fra din fars forfærdelige kælder. Den røde sjal er jo min, så hvordan er den havnet hos Lena?
    KH mor

    SvarSlet
  2. Det er en dejlig og inspirerende kælder, ham din mand/min far holder sig. Man kan se, at der foregår en masse kreative aktiviteter i den. Lena stod model til dit sjal inden du fik det (læg mærke til datoen foroven i indlægget og du fik jo sjalet d. 17/02-2009) Lige nu har jeg ihvertfald brug for både held og lykke for at færdiggøre et af mine projekter ;-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding