søndag den 25. oktober 2009

100 år

Det hedder ikke bedste forældre for ingenting!

De bedste forældre! Dem som giver dig kærlighed, som forkæler dig og hos hvem du finder lige så meget kærlighed som hos dine forældre.

De forældre, som ikke (direkte) opdrager dig og hos hvem du har et frirum.

Sådanne nogle bedste-forældre havde jeg.

Hos min aataa og aataa.

Jeg (og også mine søstre) har sovet mange nætter imellem vores aanaa og aataa med højtlæsning fra biblen, gamle sagn/fortællinger eller faldet i søvn til min aanaa, der sang salmer.

Mangen en morgen er jeg vågnet hos dem til duften af frisklavet kaffe, der simrede på et rigtigt morsø-komfur, og hvor jeg fik lov at drikke te af underkoppen gennem en sukkerknald.

Hos min aanaa var der altid bolscher gemt i skabet og ispinde i fryseren.

Min aanaa var altid hjemme, for hun var hjemmegående som man nu var det dengang,hvis man var fra den årgang. Vi legede i og omkring deres hus og jeg husker ikke at der var hverken formaninger eller skæld ud/opdragelse. Det tunge lod faldt på mine forældre. Sådan er det jo at være forælder.

Hvis min aanaa, min mors mor stadig havde været i live, ville hun være fyldt 100 år i dag.

Hun døde for 21 år siden. aanaaHun var fænomenal til at sy perler både til grønlænderdragter, brodere også til grønlænderdragten og ordne skind, som hun også syede både kamikker af, bukserne til grønlænderdragten og så alt det ved siden af, som hun også lavede af håndarbejde.

Det er ikke så få smukke ting, der er gået gennem hendes hænder, der især de sidste år, var hævede og krumme af gigt.

Det holdt hende nu ikke tilbage.

Hun var kendt for at være dygtig. Jeg holdt af at sidde foran hende ved køkkenbordet og enten iagttage hende lave et eller andet håndarbejde eller at forsøge at efterligne hende og med ekstra lange ører sidde og smuglytte til hende og hendes veninders snak om løst og fast. Det var hygge.

Der har gennem årene været sendt tanker op mod himlen om, at hun godt lige kunne smutte forbi os og hjælpe med de forskellige dele af vores grønlænderdragter, når de trængte til reparation eller fornyelse.

Ingen i vores familie har desværre arvet hendes fingersnilde og dygtighed udi den kunst. Gid jeg havde nået at lære noget mere af hende, for bedre lærermester kunne jeg ikke have haft.

Vi fejrede hende med kaffe, min mors lækre solsikkeboller med både røget laks og hellefisk, kage og take-away-food fra kineseren. røgetlaks Faktisk sang vi også fødselsdagssang for vores afdøde aanaa, og min mor havde tændt et lys på både hendes og min aataas grav (min morfars). påkirkegården Nogen ville måske mene, at vi er lidt underlige? Bizarre? Mærkelige?

Men det har været en hyggelig dag med tankerne rettet mod en kvinde, der på alle måder har haft betydning for os.

8 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Nixen bixen. Hverken bizar eller mærkelig, bare kærlig og respektfuld. :o)

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er flott at dere minnes og ærer en kvinne som har betydd mye for dere. Etter det du forteller om henne fortjener hun det! Man feirer jo offentlig forfatteres 100 års dager og lignende, så hvor mye mer skulle man ikke feire en av hverdagsheltene!

    SvarSlet
  4. Lena ,Dudi og dig slægter da både aanaa og farmor - de var jo begge to kreative kvinder. Og det er en god beretning du har skrevet om aanaa.
    Ja, det var en hyggelig dag.
    KH mor

    SvarSlet
  5. Tillykke med jeres mormor, det kan man vel godt sige selv om hun er i himlen. Hvor kan jeg godt følge dig i det som du har skrevet, jeg kender jo godt nok ikke til denne dejlige kvinde som du beskriver, men jeg kom til at tænke på min egen bedstemor. Tak for din beskrivelse den førte til en dejlig hukommelse tilbage i barndommen .

    Knus
    Helle

    SvarSlet
  6. Hej! Ja, jeg har jo kun respekt til overs for sådan noget. Her fejrer vi mine afdøde forældre den dag, de har fødselsdag. Jeg mener virkelig, det er et udtryk for kærlighed og taknemmelighed over for ens rødder og det er jo også din mors mor og far. Jeg synes, det er et smukt indlæg, der gør mig glad helt ind i hjertet :-)

    SvarSlet
  7. Vi bliver jo alle præget af de mennesker, som vi møder gennem livet, enten direkte eller inddirekte. Min aanaa prægede mig meget med sit håndarbejde og den dag i dag starter jeg ikke på noget nyt førend jeg er færdig med det, som jeg er igang med..Det var nemlig hendes kæphest. Iøvrigt en god hest, der bestemt er værd at satse på. At fejre sine afdøde er lidt uvant for os, men det var hyggeligt at fejre nogen, selvom de ikke længere er i blandt os.

    SvarSlet
  8. Hvor er I soede. Det er da svaert at lade vaere med at sende dem en tanke engang i mellem - isaer paa deres 100aars foedseldag. Jeg gjorde det samme med mine bedsteforaeldre da det ville have vaeret deres. :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding