onsdag den 6. maj 2009

Nærhed

Jeg vidste, at jeg ville få hjælp ad denne vej til mit strikketøj, men at folk i DEN grad ville bruge deres kostbare tid og deres energi på mit problem.. Det er så rørende og så bevægende med de emails jeg har fået. Een har på mit billede sat kryds og med pil forklaret mig, hvor min fejl er opstået og er kommet løsningsforslag, en anden har scannet mig diagrammet, hvor jeg har begået fejlen og igen givet mig gode råd, endnu en anden vil samstrikke med mig, så hun kunne hjælpe mig undervejs og …Jamen, og så er der nogen, der helt alvorligt påstår at internet, computere og teknologien har fjernet medmenneskeligheden, nærheden og de tætte relationer. JEG kan altså kun sige at jeg aldrig har mødt så mange hjælpsomme og nærværende mennesker siden jeg kom på internettet og dermed ind i WEBSTRIK. Folk, som jeg højst sandsynligt aldrig kommer til at stå ansigt til med, hvis stemmer jeg aldrig har hørt og hvis navne jeg ser for første gang, hjælper og opmuntrer med et strikke-problem eller for den sags skyld alle de problemer, som jeg ind imellem ligger ud. Jeg kan ikke andet end sige, at medmenneskeligheden og nærheden findes i den grad stadig, for jeg  mærker den så tydeligt gennem min computerskærm hver dag fra jer! TAK!Jeg er igang med lige så langsomt at strikke baglæns til p 54 og skal sætte markører ind. Jeg følger diagrammet slavisk og jeg strikker SÅ langsomt, at de af jer, der vil følges med mig sandsynligvis vil kunne indhente mig?!

4 kommentarer:

  1. Kan kun tilslutte mig det som du skriver, der er altid nogen som står klar til at hjælpe en på webstrik - det er nogle skønne kvinder og en mand ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg har ingen løsning - men synes det er så flot med den hjælp der bliver tilbudt dig.
    Held og lykke med "projektet" :-)

    SvarSlet
  3. Helle, jeg var ikke klar over at der var en enkelt mand i "vores" gruppe også, og du har så ganske ret Margrethe, det er overvældende, som folk vil hjælpe, når man beder om hjælp. Det er jeg taknemmelig over

    SvarSlet
  4. Det er helt overvældende med respons i Webstrikkerne, hvis man har et problem. Du har nu mulighed for at få sat ansigt og stemmer på en del fra Webstrik, hvis du en gang kunne time det, så du kunne deltage i en strikkefestival. Det kunne bare være så hyggeligt at møde dig. I år er strikkefestivallen d. 2.3. oktober. Ellers må vi tage til Sisimiut.... Men ikke lige nu med jeres vejr.
    God bededagsferie.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding