I'm alive

Jo, jo jeg lever skam. Lever med virus på begge mine computere, som min far har kikket alvorligt på, så det næsten forsvandt, rumlen i maven, som har givet nervøse trækninger og en smule nældefeber, som er blevet kløet i, så halvdelen af mig ligger under mine i forvejen korte negle. Alt sammen noget, som gør at jeg kan mærke hele mig. Småting, som dog ikke har forhindret mig i den første ultrakorte snescootertur ud til liften i sne fuldstændigt uden konturer, så det var svært at se om hvad der var op eller ned og med sølle 40-60 km i timen, men nok til at jeg fik luft til kinderne, der lynhurtigt ændrede kulør fra gusten til nisserød. Det er ikke hver weekend strikkepindene holder ferie, og det er også langt i mellem at kameraet får lov at hvile i tasken, men det er altså heller ikke hver dag vi har gæster fra Fjeldsø. Gæster, der dog ser så selvstændige, at de kan klare sig selv og søge andet underholdning, mens Jan og jeg i tosomhed tager i biografen og ser den længe ventede "Mænd, der hader kvinder". Jeg marathon-læste bøgerne, dvs næsten i et hug, og blev bestemt ikke skuffet over filmen i aften. Som svenskerne dog kan skrive krimier, og som danskerne dog kan filmatisere! Så nu er dagen brugt... ligesom mig. Min dyne skriger efter selskab og jeg har lovet, så det vil jeg holde! Sov godt allesammen. Måske finder jeg både strikkepinde og kamera frem i morgen, og måske viser jeg den "Klokkeblomst" frem, som jeg blev færdig med i mandags, og som jeg allerede bor delvist i? Måske. (Der skal tales for Lena og Johannes i kirken i morgen. Gad vide om der kommer nogen indvendinger?)