tirsdag den 31. marts 2009

Gæst-fri

Lige pludseligt, eller sådan føltes det i hvert fald, blev huset tømt for gæster i går. Det første hold rejste om formiddagen, og den sidste sent på eftermiddagen. (Nu gør blogger dét der igen med at stille mine billeder på højkant..det er godt nok møg-ireterende! Og det er kun det ene billede! Så må det jo så være sådan!)Vi var godt nok overladt til os selv til aftensmaden, der bestod af rester, og så måtte vi stå for underholdningen selv. Jan greb straks sine langrendsski, og ville benytte sig af de gode løjper, der stadig er omkring os pga ACR, og jeg brugte lejligheden til at besøge mine forældre og min søster, sammen med pigerne. De skulle jo også se mit nye hår! Det er ikke så lang tid siden jeg var til frisør, og dengang var så fint, så fint, men tvinge et hår, der kruser mere og mere for hver uge, der går, og som ikke kan tæmmes eller lægges fladt, dét er en umulig opgave, selv for byens stædigste frisør. Derfor kunne jeg ligeså godt vælge at følge håret, og nu er jeg tilbage til den frisure, som jeg havde, da jeg startede i gymnasiet for et par årtier siden, hvor hver bølge og hver krusing fik lov at leve sit eget liv, ligesom de hårstrå, der valgte at tage en udstrakt dag også var velkomne. Måske jeg engang med tiden vil forsøge mig med laaaangt glat hår igen? Engang, når jeg har glemt, hvor umuligt det er at få det til at ligge udstrakt og fladt, og at det stort set er umuligt at få skinnende og blankt, for det vil kruse, bølge og sno sig eller ligge fuldstændigt udstrakt som det selv lyster. De kommende par dage skal bruges flittigt til at få tøj og gaver på plads til brylluppet på lørdag. Inde i mit hoved stresser og jager jeg af sted for at nå det, men har svært ved at bringe det ud i virkeligeden. Jeg må hellere komme i gang. (Jeg fik strikket et par søde håndledsvarmere i Grossa merino big i flot lavendelfarve 2 vrang-2dr ret og med en fin lille musetak på, men vores logerende mente at de bestemt var strikket til hende, og jeg har svært ved at stå for frække, søde og ikke mindst indsmigrende smil, så jeg må i gang igen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding