fredag den 27. marts 2009

Aflysning

Vinden tiltog i styrke, og løbet i dag blev aflyst. Det kunne nu også være ligegodt det samme, for sigtbarheden var nogengange under 10 mtr. og samtidig med, at det styrtede ned med sne, blev det som allerede lå, hvirvlet op og flyttet rundt på, meget hurtigt. De siger, at nogen af vindstødene var oppe på 30 m/s. Så var det måske ikke så underligt, at vores hus knirkede og knagede, hvinede og klagede under rusketuren. Heldigvis varede det kun et øjeblik, så lagde vinden sig igen. Arrangørerne regner med at få løbet gennemført i morgen og i overmorgen, og selvom ruten ikke kommer op på de lovede 160 km. skal løberne så løbe noget længere de kommende to dage. Da vinden havde lagt sig, kunne vi ved selvsyn konstatere at hovedparten af det sne, som var blevet hvirvlet rundt, havde lagt sig i vores indkørsel og resten havde lagt sig foran vores hoveddør. Jeg havde det godt på fornemmelsen, men kunne i eftermiddags konstatere rigtigheden i mine teorier. Der lå så meget sne, at jeg snildt og helt uden besvær kunne være sunket ned til halsen, hvis det ikke var fordi jeg fægtede med både arme og ben for at holde mig "flydende". Der er et par timers intensiv skovling, hvis vi vil af med det igen! Hundene, som ligger i deres kæder rundt om, ruller sig sammen, og bliver pænt liggende, til det igen er værd at rejse sig op og nogengange er de altså næsten helt væk. Det er vist godt at de selv ved, hvor de er, for det kan være svært for os tobenede at få øje på dem, hvis de da ikke lige giver sig til kende! Eftermiddagen bød på kaffe hos mine forældre, og min mor er ikke uden grund stolt af sine "fire verdenshjørner", der igen blomstrer som blev de betalt for det!

Det må man da kunne kalde et kulturchok... fra rygende snestorm, hvor slædehundene kun lige akkurat kan anes, til store, frodige og farvestrålende Amaryllis. De er oldgamle, har stået i det samme potter så længe jeg kan huske og leverer trofast varen år efter år. Hmm.. mine paradistræer og to orkideer står hos mig og ligner noget fra et forsømt, måske endda forladt børneværelse. Strikketøjet/vesten er trævlet op. Der var ikke garn nok, og jeg blev mere og mere pas på det, som det skred frem. Både farver, slutresultatet og glatstrikningen. Nu har jeg produceret et par ganske ordinære håndledsvarmere i støvet lilla i ligeså ordinær rib (to vrang, to dr. ret), der matcher mit lavendelfarvede tørklæde. Dét kan man da altid bruge. Det tid jeg ikke får brugt på at strikke, får jeg til gengæld brugt på at kikke på, hvad andre har kreeret og viser frem på Ravelry. Fy, Ravelry, som du dog stjæler min tid. Skam dig!

4 kommentarer:

  1. hæ hæ hæ, de billeder af hunden fik mig til at smile... sådan at rulle sig sammen og vente på bedre vejr synes at være en god ide af og til.
    Jeg ved ikke om det kan trøste, men du er ikke den eneste, som Ravelry stjæler tid fra ;)

    SvarSlet
  2. Ja- det er en værre tidsrøver- det Ravelry.
    Det er snestorme tilsyneladende også for slædehunde. Den ser nu noget veltilpas ud med sit gaben. Der er sikkert lunt under sneen når man er slædehund.
    De er bare så flotte de Amaryllis- dem kan jeg heller ikke stå for.

    SvarSlet
  3. Du har ret; efter næsten at være blevet sneblind, så kom et farvechok :-D

    SvarSlet
  4. Det er dybt fascinerende, selv for sådanne nogle som mig, der har oplevet det hele mit liv som vejret kan skifte..nu er der høj sol og bare kanon-vejr. Hundene er kommet frem af sneen og man skulle ikke tro, at der havde været blæst og sne

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding