torsdag den 29. januar 2009

Øvelser

Pigerne skal sammen med de andre give "opvisning" på lørdag, når Brugsen holder medlemsfest i hallen. De skal vise noget tul og de skal vise noget selvforsvar. Jeg var nede og se dem træne og hvad var så mere oplagt end at træne lidt fotografering selv. Jeg er elendig til at fotografere indendøre, og det var derfor en god anledning til at øve. Resultatet er ikke helt godt, men uden træning, ingen resultater! Det er en god ting at kikke tilbage nogen gange og se på sine fejltagelser, fejlskud og fejlvurderinger! I dag blev jeg fx mindet om en fejltagelse, da jeg fik en lønseddel med feriegodtgørelsekvittering (138,-hele danske kroner, jubii, som jeg dog skal spendere..), som jeg begik sidste år..rettere forrige år, da jeg sagde JA til at fungere som viceskoleinspektør. Jeg troede, at det skulle være for en kortere periode og goddag min bare.. for det kom til at vare ½ år og trak tænder ud de dage, hvor der var panik om morgenen eller jeg var alene om tjansen på kontoret, samtidig med at jeg skulle passe min undervisning i specialklasserne. Dét var altså hårdt, men når jeg tænker tilbage, var det også lærerigt, sådan som kun fejltagelser kan være det. Og nej, jeg er ikke vicer..det er kun min feriegodtgørelse, som jeg optjente dengang, hvor jeg bliver tituleret som andet end overlærer. Jeg håber, at mine billeder i hallen på lørdag bliver noget, meget bedre og at min træning i dag har givet lige så meget bonus, som pigernes træning har givet dem.

2 kommentarer:

  1. Iiiiih, jeg glæder mig SÅ meget til at se Sara "optræde" i Oslo. Skal ses med din datter, svoger og lillesøster. Tar-daaar. Der er kun 6½ dag tilbage :-)

    SvarSlet
  2. Det kan jeg godt forstå at du glæder dig til. Hun er meget sej at se på (især når man kender hende fra helt lille og ved at hun bare var mors nuunu)

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.