torsdag den 22. januar 2009

Tanke-vækker

Jeg har skrevet om det før, og talt om det en del gange, og gør det så sandelig gerne igen, nemlig det, at jeg, sammen med en stor tavs gruppe, der ikke gør opmærksom på sig selv, tilhører en minoritetsgruppe. Måske skulle dette indlæge have været udgivet på den anden blog?? Nu får I den altså bare her. Bær over! I vores barndom, skulle alt være dansk. Vi gik i dansk klasse, vi talte dansk og vi skulle tage vores uddannelse i Danmark på dansk. Ikke alle i "min" gruppe var, ligesom mig, et produkt at et blandet ægteskab. Nogle var 100% etniske grønlændere, men forældrene havde valgt, at netop deres barn, af een eller anden grund, skulle gå i en dansk klasse. De gjorde det i en god mening, ingen tvivl om det! Dog er der i disse år en stærk og intens grønlandisering i gang, og det er naturligt og selvfølgeligt, for vi er i Grønland! Jeg kom til at tale med een af mine kollegaer om det i går. Om at tilhøre en minoritetsgruppe på godt og ondt. Jeg tilhører en heldig del af den minoritetsgruppe, for jeg både taler, skriver og læser grønlandsk (og naturligvis dansk) men rigtigt mange lider i stilhed, for de er 100% grønlændere, har boet heroppe hele deres liv, ser måske endda grønlanske ud (hvordan gør man det??) men taler ikke sproget og forstår kun ganske lidt. Det giver nogle knubs, og knubsene er nogle gange voldsomme og hårde. Endnu andre er 100% etniske danskere, der har boet heroppe hele deres liv, og føler sig som grønlændere. De kender kun til at bo i Grønland. Der bliver talt om racisme, fremmedhed, fremmedgørelse og manglende integritet i andre lande, men heroppe er det nærmest tabu. Det er pinligt ikke at kunne "sit" sprog, det er flovt og bestemt ikke noget man/de reklamerer med, og det bliver bestemt ikke bedre af, at der også heroppe er meget skjult racisme, slet skjult fremmedhad til trods for at de/vi ikke er fremmede, og vi skal ikke plabre op om vores meninger og holdninger, hvis vi ikke kan gøre det på det "rigtige" sprog. Det var en givende og tankevækkende samtale jeg havde, og med en kollega jeg sjældent taler med. Hvorfor mon ikke? Er det mon pga ovenstående? Nej, det vil jeg ikke tro, for jeg taler begge sprog. Jeg er heldig, men jeg glemmer at værdsætte mit held og tager alt for ofte, tingene for givet. Jeg tog bestemt ikke morgendagens brag af solopgang/fremgang, og jeg påskønnede det.

5 kommentarer:

  1. Hvor er det et godt indlæg. Tankevækkende. Jeg har ingen kloge ord, men fik noget at tænke over, Dortheivalo. Tak for det :-)

    - og så er der forøvrigt betagende smukt oppe hos dig :-)

    SvarSlet
  2. Tak Liselotte..Der er smukt heroppe og der er mange positive ting, at skrive om..desværre lige så mange negative ting man også kunne skrive om (man, ikke jeg! Jeg gør det en meget sjældent gang, men det kan lynhurtigt gå i selvsving og så er det jeg glemmer, hvor privilligeret jeg er)

    SvarSlet
  3. Husk at der er mange mange mennesker, der går rundt og har så mange mindreværdskomplekser og er så fastlåst i en offerrolle, at de hele tiden skal hakke på nogle, der ikke er 100% lige som dem selv. Det er SÅ lavt. Men det DEM der har problemerne. De prøver vist bare at overføre dem til (os) dem er ikke er 100% rent grønlandske.

    SvarSlet
  4. Det er så sandt, som det er sagt.
    Man kan bare se de nedadrettede mundvige når man prøver at tilkendegive sin mening på dansk

    go weekend Phine

    SvarSlet
  5. Jeg kan godt forstå det du skriver og ved heller ikke hvad der er rigtig og forkert. Måske det ville være bedst at børnene lærte begge sprog, så kan de også klare sig, hvis de flytter til Danmark.
    Tak for nogle dejlige billeder. Havde selv besøg i går af en god ven fra Nuuk, der er på ferie her i Danmark, han havde også flotte billeder emd.
    Kh. Bebiane

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.