søndag den 18. januar 2009

Sur

Om jeg synes det er sjovt, at trævle op for 6. gang? Om jeg synes det er morsomt, at blive ved med at tælle forkert? Om jeg finder det underholdende, at blive ved og ved med at strikke det samme stykke? NEJ! Lige nu siger jeg, at jeg aldrig, aldrig, aldrig mere skal strikke domino og slet ikke sjælevarmer, men i virkeligheden er det jo sjovt...men når jeg har lavet en tælle-fejl på det ene ærme, bliver jeg jo nødt til at lave den samme fejl på det andet ærme! Om jeg synes det har taget laaaaaaang tid? JA! Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg lægger det til side og starter på noget andet, kommer det aldrig videre, så hvis jeg vil strikke noget andet, må jeg lave sjælevarmeren færdig først. Faktisk er jeg så træt af den, at jeg ikke engang synes den er pæn mere! ØV, øv øv bøv! (jeg skal hilse og sige, at det altså er trææææææls at finde ud af at fejlen ligger flere rækker tilbage..der er mange firkanter at trævle op!) ØV!

5 kommentarer:

  1. Stakkels dig, jeg føler med dig, men op på hesten...det lykkes for dig.

    SvarSlet
  2. Hej Dorthe Ivalo. det hjælper ikke at være sur. Nu hor du formentlig er færdig med at trævle op,så er det jo "bare " at strikke videre. et lille snydetip kan være at klippe den firkant ud det handler om (i domino ) og så kun strikke den ene og sy den på plads.det kan godt gøres uden at det ses.
    Det er MEGET længe siden at jeg har været inde på din blog,nogen gange har jeg været inde og kigge men ikke kommenteret, men nu fik jeg endelig tid igen. Jeg er stadig helt vild med den natur du har ,og din levende måde at beskrive alting på.
    Held og lykke med Strikningen,og alt det andet du har gang i.
    mange hilsner fra Dorthe fra Slangerup

    SvarSlet
  3. På den igen!

    Da jeg var barn kunne naboens mor (ca 90 år) ikke få maskerne i et par sokker til at gå op. Hun lavede det om og om igen, hun talte og talte - og kunne ikke komme længere end til: 8 9 10 knægt dame konge ;-)

    Sokkerne blev færdige fulgt af store grin.

    SvarSlet
  4. Velkommen tilbage Dorthe. Du er altid velkommen her..og hyggeligt med en kommentar. Gitte, kors hvor jeg grinede af 8,9,10...

    SvarSlet
  5. Nu får du altså lige en "blomst" mere.
    Jeg havde ikke set at du allerede var blevet begavet op til flere gange. Men du har fortjent det. Jeg er vild med begge dine blogs.
    Håber at du har afsluttet baglæns-strikkeriet og fået sat pindene på fremad igen:))

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding