torsdag den 15. januar 2009

Nordlys-levninger

Du skal ikke komme og sige, at jeg ikke forsøgte! For det gjorde jeg virkelig. Jeg stod derude i kulde og mørket, med kun det klareste grønne nordlys over mig og ufatteligt mange stjerner. Hvis jeg havde været enhver anden, havde det sikkert været idyl, fryd og gammen, men jeg (for jeg er jo den, jeg er) endte med at få det ene hysteriske anfald efter det andet, for kameraet ville ikke som jeg ville. Det ville faktisk ikke noget som helst. Jeg prøvede med hurtigt lukketid, laaaaangsom lukketid, med mellem-lukketid, jeg prøvede med det gode og jeg prøvede med det onde. Der er ikke så meget at rafle om og slet ingen vej udenom: Jan må altså til at tage sig samme og få læst den manual så han kan forklare mig det! Hmmm..da jeg steg ud af bilen, brugte jeg min intuition og skød lidt efter de sørgelige rester af det storartede nordlys..så derfor Klaus, må du nøjes med rester. Nordlys-rester. Levningerne. Ja, I andre må da også gerne se med, men jeg har lovet Klaus nogle billeder af nordlys. Der er stadig et par måneder at øve sig i, så måske...???? Vidste du forresten godt, at hvis man fløjter i nordlys, kan det hugge hovedet af dig? Og at nordlys i virkeligheden er ånder, der spiller fodbold med hvalroskranier/hoveder.

(I morgen vil jeg styre mit temperament lidt bedre! Jeg vil virkelig gøre mig umage! Jeg vil være blid og sød, og være cool fra inderst til yderst. Jeg vil tænke grundigt før jeg taler, være overbærende og rummelig. Jeg vil ikke hidse mig op over ting, som ikke virker og vil nonchelant trække på skulderen og smile sukkersødt, men først i morgen!)

8 kommentarer:

  1. God morgen her fra Falster. Måske det kun er Nordlys rester men det ser da fantastisk ud, helt vidunderligt. Kan det blive bedre endnu ja så vil jeg også sige "Jan få nu læst den manual..."

    SvarSlet
  2. Selv om det kun er resterne, så er det da fantastisk. Jeg er SÅ misundelig og ville ønske, at jeg kunne se det "live".

    SvarSlet
  3. Fantastisk fænomen, specielt hvis det en meget sjældent gang fylder hele nattehimlen i alle mulige farver

    go weekend Phine

    SvarSlet
  4. Jeg har givet dig en award! Er du nysgerrig, besøg da min blog ;-)

    SvarSlet
  5. Waurv - jeg synes da billederne blev rigtig gode!
    I oevrigt, saa lad venligst, men bestemt, vaere med at floejte, for jeg vil meget gerne se flere billeder. :)
    Vi saa et snert af nordlys paa Fur sidste aar og det var bare saa dramatisk og smukt!

    SvarSlet
  6. Hæ..Hanne, jeg har sagt det videre til Jan.Han smilede ikke særligt meget. Jo, det er da smukt, men det var vitterligt kun resterne, for der var ret meget lige indtil jeg kom hjem og fik stillet kameraet nogenlunde. Jeg undlader at fløjte for en sikkerheds skyld.

    SvarSlet
  7. til Jan. Det er da dejligt at have en kone, der rigtig kan sætte en igang med at læse manualer, idet det er jo noget, som vi kan. Det er meget svært at tage billeder af Nordlys så derfor er du sluppet meget flot fra dit første forsøg. Jeg tror der er mere af det deroppe.
    Klaus

    SvarSlet
  8. Hæ hæ, Klaus! Jeg lærer (desværre) ikke ved at lytte eller bare læse. Jeg skal både se det og føle det, så manualer er ikke min stærke side. Dog kan jeg godt, hvis jeg virkeligt anstrenger mig, og det er der noget, der tyder på at jeg bliver nødt til at gøre..altså at anstrenge mig! Jeg vil gøre forsøget med nordlys, hver gang muligheden byder sig, så der skal nok komme mere.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding