søndag den 25. januar 2009

Lørdagskørsel

Vejret var bare fantastisk i går, næsten ingen kulde, overskyet og stille, og Jan besluttede, at tage ud og køre hundeslæde med een af sine kollegaer. Det gode sne blæste væk forleden, og tilbage ligger den hårde og isglatte, blankslebne sne. Ikke just det sikreste at køre på, så den planlagte tur ud til "Ufo-en" blev forkortet, da der stak så mange sten op. Jan vil ikke risikere noget. Han oplevede jo for et par år siden, at jeg faldt af i akkurat samme manglende sne-føre, og brækkede benet. Det er ikke rart at blive tranporteret hjem på slæde med et brækket ben. man kan i dén grad mærke hver eneste lille ujævnhed under slæden, og hver en kuldegrad opleves gennem tøjet...Men, men... jeg drømmer stadig om at tage det ultimative billede af, når hundene "bliver sluppet løs". Når de kaster sig frem i selen for at komme afsted. Jeg fik et billede, som jeg dog blev nødt til at forstørre op, men måske kan I fornemme, hvad det er jeg vil?? Jeg bliver ved indtil billedet sidder lige i kassen!Nogen af hundene måtte efterlades, for en tæve i løbetid kan virkelig lave ravage blandt 10 villige hanhunde og ham, der er blevet udvalgt til "opgaven" giver den ikke frivilligt fra sig. (Hverken Jan eller pigerne mener at dette billede er stuerent, men I kan jo klare det???!!) Jan og kollegaen havde haft en god tur til trods for den hårde sne og hundene / mændene kom glade hjem tids nok til at håndboldkampen kunne ses. Hvis Jan på forhånd havde vidst, hvordan kampen ville ende, ville han måske hellere have gået rundt nede ved sine hyggelige hunde og nusset dem kærligt bag ørerne?Dette er ikke een af vores hunde. Det er Jans kollegas hund, der er nabo til vores. Den hedder "Medo". Man kan ikke bare tøjre sin hund, hvor det passer een, og der skal søges hundeplads-areal ved kommunen, som så anviser en plads.

2 kommentarer:

  1. Fine billeder! Og TAK for Awarden, det varmer.

    Hæ - stuerent billede. Det minder mig om en historie min Far har fortalt... han var ung og smart i en fart og havde givet hundene noget mad om formiddagen. Han havde ikke regnet med at skulle ud og køre den dag. Men han ombestemte sig og ville alligevel ud at køre kort efter de havde fået mad. Det endte med at nogen af hundene fik dårlig mave. Og ramte ham. I hovedet. Ad.

    Mener godt nok det var sådan historien var, kan ikke huske hvordan det er med mad og hunde og hundeslæde-ture... Årh, historien er meget bedre, når min Far fortæller den - så griner man i stedet for bare at synes det er ulækkert...

    SvarSlet
  2. Julia, jeg kan nu sagtens forestille mig det komiske i at sidde der på slæden fred og idyl og idyllen og hyggen pludseligt bliver "skudt i stykker" Hæ hæ..stakkels mand

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding