søndag den 7. december 2008

Søndag

Jeg burde have gået mig en tur, fået noget frisk luft og lidt motion, men jeg valgte at køre en tur sammen med Jan og Laura. Der er blevet koldt derude, det blæser og sneen fyger. Der var lige akkurat lys nok til, at jeg vidste at det ikke var nat, ellers er der altså ikke meget dagslys for øjeblikket, men om godt og vel 14 dage, vender det igen..dejligt. Vi kørte lidt rundt i byen, kikkede på sneen, der føg, ravnene, der lavede fantastiske akrobatiske øvelser i luften og vi endte oppe ved lygtepælen ved Isikkivik/udsigtspunktet. Nu er der bulder-ravende mørkt igen, og vi er hjemme i varmen. Mit strikketøj vokser langsomt, men støt, og jeg sidder med en masse sjove planer om, hvordan de vanter kan gøres sjovere..men først skal det firkantede stykke måle en lille meters penge, vaskes hårdt og ukærligt i vaskemaskinen, tørres og derefter kommer det sjove..Det bliver spændende, men først skal der lige strikkes et par pinde eller 50 mere. Nu gælder det om at få tiden til at gå ekstra, ekstra laaaaangsomt, så jeg kan få klemt det sidste grundigt ud af søndagen, som er blevet brugt på ingenting fornuftigt. Dejligt!

3 kommentarer:

  1. dejlige stemningsbilleder, der alligevel gav et stik af hjemvé, selvom jeg har det godt. Sidder i et rent og julepyntet varmt hjem med tændte stearinlys, med mine glade drenge.

    hilsen Phine

    SvarSlet
  2. Lige som en soendag skal vaere - oh, og sikke nogle skoenne snebilleder.

    SvarSlet
  3. Åh ja det bliver godt når det vender og det bliver lysere igen. Vi lider også af mørke her i Danmark, men det er selvfølgelig meget værre hos jer. Godt det snart er slut.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding