torsdag den 6. november 2008

Nærtagende

Selvom det er fedt at være hjemme, var det hårdt at komme på arbejde idag. Jeg havde mest af alt bare lyst til at være hjemme og fordøje oplevelserne fra de sidste to forgangne uger, men i morgen lige efter middag, kan jeg sætte mig tungt i sofaen med mit strikketøj og lade tankerne fare på må og få, og lade dem falde til ro, lige akkurat der, hvor de lyster inden de igen letter og kan fare videre. Der er ihvertfald mange steder at fare hen for dem, og i dag var det svært at tøjle dem og fastholde fokus på arbejdet.... men i morgen! Det var/ er altså også lidt svært at forholde sig til de lykønskninger der sporadisk er kommet igennem den sidste uges tid, når de er ledsaget med et:"ja, jeg fik jo ikke sendt billeder ind, men hvis..." eller: " jeg er jo ret god til at fotografere, hvis jeg selv må sige det, og jeg kan godt lære dig...." Hmmm.. fint! Jeg vil gerne lære meget mere, for jeg elsker at lære nyt. Af enhver art..Måske er jeg bare lidt for træt og mangler overskud til den slags mennesker, der bare ikke kan glæde sig over andres held og lykke, uden at de straks skal fremhæve egne færdigheder og overlegne kvaliteter...puha, som jeg er sart og nærtagende, når jeg er træt, for det er lige hvad jeg er. Træt helt ind til knoglemarven. Min seng kalder konstant og jeg ser min dyne, hver gang jeg blinker med øjnene. Og apropos øjne, så falder mine tungt i, hver gang jeg er bare det mindste uopmærksom og der skal mere end en kraftanstrengelse til at åbne dem og holde dem åbne. Sagde jeg forresten at jeg glædede mig til weekenden? Og apropos fotografering, så har Lena og Johannes købt nogle billeder af en freelance fotograf i Qaqortoq, og jeg har fået lov til at bruge nogle af billederne.

Billeder af: Poul Hard, Qaqortoq.

3 kommentarer:

  1. Åh ja, Dorthe. Man må høre møj før æ ører falder å!! Tillykke med pigerne og rigtig god weekend.

    SvarSlet
  2. Tak Mette for lykønskningen. Ja, det er de særeste ting folk kan finde på at sige

    SvarSlet
  3. Det er flere dage siden, at jeg læste vedr. mails og andre hilsener til dig, dortheivalo, som skulle gøre din fotosejr under førstepladsen værdig. Jeg forstår dine følelser 100%, og må som dig undres over de "kloge/fornuftige" ord...
    Der bliver godt nok kam til håret næste år, ik', for alle de kærlige personager, hmm, må jo næste år deles/slås om førstepræmien eller hva'???
    Nok en gang et stort TILLYKKE med såvel 1. som 9.pladsen - og fortsæt i øvrigt din ovenud skønne dagbog.
    K.H. anjoe, Rimkogeren og vor vuffer Frederik :-D

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding