fredag den 17. oktober 2008

Haren kom på lette tå...

Som jeg kan have indgroede aversioner og fordomme! For mange, mange år siden, faktisk for 13 år siden kom Jan glad hjem med to selvfangede, selv-skudte harer (sneharer). Jeg var gravid med Laura og da vi fik flået kræene kunne jeg ikke se andet end to fostre. Som de dog lignede..syntes jeg dengang. Og lugten! Men jeg forsøgte, lagde dem i blød i mælk i et døgn, men hver gang jeg gik forbi den store skål, hvor de lå, vendte association om ufødte fostre tilbage med fornyet kraft, og min lugtesans skreg om nåde. Da aftensmads-tilberedningstiden kom, kunne jeg ikke mere, og ud i skraldespanden røg de to døde kræ. Siden har jeg bare skulle tænke tanken om harer, hvilket jeg iøvrigt med al magt forsøgte at afholde mig fra.. indtil i foråret, hvor Johannes skød 2. (jeg genbruger lige et billede fra turen)Hmm..så firkantet kan man (jeg) jo ikke opføre mig, og jeg tog mig selv i nakken, mens Jan og Johannes flåede dem, og Lena hev dem op af fryseren i onsdags, jeg tog dem med hjem, parterede haren næsten uden kvaler, delte og skar, for tilsidst at lægge den i mælk, hvor den tog sig en døgn-lagt karbad. Den blev brunet i en gryde her til aften, og senere svøbt overdådigt i bacon og lagt i en ovnfast fad ind i ovnen. Den lugtede stadig meget specielt, men min lugtesans kunne klare det, forsøgte endda at analysere duften, og konstaterede at den lugtede af fjeld og jord, men lugten svandt langsomt ind med at den blev bagt i ovnen, - godt nok alt for længe og med bævende hjerte tog jeg en bid, og TÆNK, den smagte faktisk udmærket. Som en blanding mellem rype og rensdyr. Ikke ringe og ikke sidste gang, jeg tilbereder en hare!

3 kommentarer:

  1. Hej, jeg har lige fundet link til dit blog hos arnica.dk. Jeg var i Narsaq for to aar siden og der fik jeg set jeres nationaldragt for foerste gang. Jeg anede ikke hvor flot haandværk den er. Jeg blev da glad at se dine flotte billeder av den. Jeg har ogsaa tænkt meget paa hvordan det er at bo i nord Groenland og nu faar jeg lidt at vide om det. Tak og hilsen fra Asdis i Reykjavik Island

    SvarSlet
  2. Velbekomme Asdis. Det er noget anderledes at bo i Nordgrønland, tror jeg, for klima olign. er anderledes, og du er velkommen til at følge med her lige så længe du lyster og finder interesse i det. Velkommen til

    SvarSlet
  3. Tak, jeg glæder mig til at foelge med. Dit strikkeri er meget smukt og dine billeder er flotte. Tak for at jeg maa foelge med, hilsen Asdís.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding