søndag den 21. september 2008

Jagten på drømmefangsten

Drømmen om den ultimative fangst ligger vel altid og lurer hos fiskeren/jægeren? Det gør den ihvertfald hos mig. Jeg drømmer om at fange en helleflynder så stor, så stor. (Jeg drømmer også om sæler) Min drøm er så stærk, at jeg både i går og i dag var ude og prøve. Jeg fangede så mange torsk, at I ikke drømmer om det. Hundene fik dem allesammen, for da jeg landede ved vores bro i går, stod een af mine veninder og på lang, lang afstand kunne jeg udfra hendes selvtilfredse smil gætte mig til, at hún havde fanget en flynder. Ganske rigtigt blev jeg gelejdet om bagved deres bil, så jeg kunne se den flotteste helleflynder, jeg har set længe. Hun var ikke uden grund, stolt som en pave. Heldige hende! og tillykke! I dag tog jeg med fornyet iver ud på alle de steder jeg gennem mit liv har hørt om, folk har fanget flyndere, men det eneste jeg fik op var torsk, torsk og atter torsk. Det var store flotte torsk og det blev til ca 50 kg. torsk inden jeg gav op og slukøret vendte skuden hjemad. Halvdelen af torskene, og kun de store blev filetteret og noget af det kørt direkte gennem hakkeren til fars...nøøj, hvor skal der spises fiskefrikadeller og torskeretter gennem denne vinter. Den anden halvdel får hundene i morgen. Og jeg er bestemt ikke færdig med at fiske, for MIN helleflynder svømmer stadig rundt derude og venter på mig! Jeg har altid været glad for at fiske, men jeg har aldrig været særligt glad for udsigten til at fange en havkat. Da jeg var 9 år fangede jeg en kæmpestor blå havkat sammen med min far og aataa (morfar). Jeg blev så bange, at jeg flygtede ind i bådens kahyt og kom altså ikke ud før monsteret var helt død. Hvad den vejede er gået i glemmebogen, men jeg kan huske at den målte over en 125 cm. Den var godt nok stor, grim og synes jeg, meget farlig. Nu har jeg trodset mit trauma, og begiver mig frivilligt ud på steder for at fiske, velvidende at der kan hænge en havkat i den anden ende af snøren. Om blå havkatten står der i Grønlands dyr-og fauna:" ..at den lever i 300-800 meters dybde, hvor bunden er blød og vandtemperaturen er 0-6 gr., mens den er sjælden ved negative tempeperaturer. ...dens levevis er ikke godt kendt. ...en længede på 1 mtr. nåes i Barentshavet på 8 år.... Som spisefisk er den uden værdi." Hmmm.. for det var sent på efteråret og dybden var ikke under 50 mtr., så det må have været en forvildet blå havkat jeg fangede dengang. Hundene spiste den med fornøjelse dengang, så helt værdiløs var den altså ikke. Mens jeg sad og bladrede i fotoalbums hos mine forældre her til aften, fandt jeg billedet af havkatten, og på den anden næste side i albummet, var der et billede af Dudi (min lillesøster) og mig. Jeg ser lidt misfornøjet ud og det gør Dudi faktisk også, men billedet bragte minder frem om barndommen i boligblokken, legepladsen, voksdugen i vores køkken, benløse fugle med brun velsmagende sovs, DFØ-varer, der kom i brune pap-kasser, og når min mor lavede ice-surprice, når det skulle være fint. Det havde hun også gjort her til aften som afslutning på ossobucoen, der havde stået hele dagen og simret med alverdens gode ting og sager i, og isen var lige så god i aften som dengang. Mums, og tak for mad endnu engang. Der er ingen som min mor, der kan lave ossobuco! Eller is! (og icesurprice..Sara:"man kan da ikke spise varm is?") Det viste sig nu, at det kunne både hun og vi mere end meget.

5 kommentarer:

  1. Issurprise - mummerlum!
    Noget andet med de fisk I giver hundene.Kan huske der har været problemer med hvalpe oppe hos jer.Har du/I tænkt på om det kan være kosten? Fisk er jo godt og grønlandske hunde har altid spist det. - men - har du skænket det en tanke at fiskene er blevet fyldt med - øøøh - tungmetaller hedder det vist.Den slags der oplagrer sig og ikke går til grunde men som små hvalpe ikke kan tåle.Nej nej nej, jeg er IKKE ekspert,men vil bare lige gøre dig opmærksom på et MULIGT problem - og hvad det måske kan skyldes.
    Jeg læste om en der havde fået grøndlandske hundeejere til at give hundene fabriksfremstillet hundemad og så var kommet over problemer med for tidlige hvalpefødsler.Og jeg har altså tænkt på dig/jer og hundene.
    - og så er jeg hunderæd for at sejle i små både.Færger til mor her,tak.

    SvarSlet
  2. Ruth fra Uummannaq22 september, 2008 08:21

    Varm is har jeg heller aldrig smagt. Men det ser lækkert ud. Kunne du ikke spørge din mor, om hun vil dele sin opskrift med mig? :-)

    SvarSlet
  3. Desværre er det ikke kosten, der giver hvalpene hvalpesyge.Det er en virus, der desværre ikke sådan lige kan udryddes.Den kan overleve på en hundeplads i flere år og er ualmindelig smitsom. Den giver opkastninger og diarré og det er ofte, det som hvalpene dør af: dehydrering. Der findes en vaccine mod virussen, men den er heller ikke altid lige effektiv og skal gives når de har en bestemt alder. Vores hunde får både piller (fabriksfremstillet mad) med meget højt fedtindhold, vitaminer og jeg skal komme efter dig, og alt muligt andet..Men jeg skal da vise Jan, hvad du har skrevet. UUh og så elsker jeg bare at sejle i små åbne joller, for der bliver jeg ikke søsyg og bestemmer selv hvorhen jeg skal. Ruth, du kan finde adskillige variationer på ice surprice på nettet; Der er fx. denne: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=10383, og du kan,når du har lært teknikken variere fyld og bund, samt pynt, så det passer til din søde tand. God fornøjelse.

    SvarSlet
  4. Årh, sikke er HYGGELIGT indlæg om alt og ingenting (mest alt :-)!

    Tak for lån af redningsvestene igen. Vi havde en dejlig tur og fangede et bjerg af torsk.

    Jeg har længe villet spørge dig om, hvor du fanger helleflyndere - men det er måske ikke lige i dag jag skal det ;-).

    SvarSlet
  5. Velbekomme Barfuss..og så er det altså bare lige det, at jeg ikke fanger helleflyndere, men at jeg forsøger overalt, men fortsat uden held

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding