onsdag den 20. august 2008

Spidskål

Uuumm..i Brugsen i dag lå der Sydgrønlandske sprøde, lysegrønne spidskål og straks blev den planlagte menu ændret til rensdyrfrikadeller med stuvet spidskål, kogte kartofler og gulerødder. Ikke så ringe, endda! Vi går og skuler, håber, ønsker og forbander den vejrudsigt der er for weekenden, for den er altså ringe og fordrer ikke til at vi tager på rensdyrjagt. Det bliver rensdyrjagt eller rengøring. De sidste par dage har DMI holdt på at der kommer masser af regn og en lidt for frisk sommerbrise fra syd og det kan vi ikke bruge til noget. Nej, det jeg har brug for er total afslapning i et telt ude i fjeldet uden stressende elementer af nogen som helst art, hvor livet er let og primitivt, og hvor vejret og tidevandet bestemmer aktivitets-niveauet. Hvor jeg kan ligge tæt med mine piger, lugte af menneske, med strittende fedtet hår og sørgerande under neglene uden at kunne gøre noget ved det, DMI! Hør på mig! Jeg har brug for at lade mine batterier op til vinteren. Forstå det dog!

1 kommentar:

  1. Uhh, rensdyr smager bare så godt. Det er ikke nemt at få fat i her i København. Måske man skulle smutte et smut til Malmø og se om de skulle ha' noget.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding