torsdag den 21. august 2008

Bolig-minder

Ikke mange måneder efter, at jeg blev færdig på seminariet i 1989, faktisk i oktober 1989, flyttede Simon og jeg til Sisimiut fra Nuuk. Det var en hård tid, hvor mange nye indtryk skulle fordøjes og vi skulle finde en ny rytme i vores liv. Heroppe kan man få tildelt en personalebolig, hvor man, som du næsten kan regne ud, kan få tildelt en tildelt en bolig, der er knyttet til dit arbejde. Det er ikke alle jobs, hvor der kan tildeles en personalebolig, og det er lidt lige som at spille lotto..enten vinder du eller også vinder du ikke en god bolig med gode naboer, der ikke larmer og fester weekenden igennem, som ikke smider deres affald udenfor døren ell. andre mærkelige og irriterende ting. Jeg ved ikke rigtigt om vi vandt, for omgivelserne er bestemt ikke noget at råbe hurra for, men udsigten udover havnen og havet, var og er det vel stadigvæk ganske forrygende. Simon og jeg kunne sidde i timevis og kikke ud af vores vinduer, ud på både, kuttere og trawlere, der til og fra havnen. Lyden af de gamle Hundested-motorer, der, hvis du lukkede øjnene, kunne minde om hjerteslaget i moders liv. Vi kunne på nært hold følge havets skiftende udseende, og når vi åbnede vinduerne kunne vi tydeligt lugte havet, havnen og desværre også nogengange fabrikken, når vinden stod i dén retning. Præcis nedenunder vores lejlighed, lå vaskeriet, (lige der hvor cyklen står, ) og de mange forskellige dufte/lugte af skyllemiddel kunne på nogen dage næsten umærkeligt snige sig op i vores stue. Og heldigvis var det også den eneste gene, det var at bo over et vaskeri, for larm var der ingen af. Nu har de, hvem de så end er, taget sig sammen og er begyndt at male blokkene og det var da ikke en dag for tidligt. Dette var hvad vi hver dag så, når vi gik/kørte ad vejen til og fra vores hjem, der var hyggeligt indendøre med en lille stue, et stort køkken, et laaaangt smalt soveværelse til mig og et lige så langt værelse til Simon, et lille hyggeligt badeværelse, og en smal entre. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er glad for at bo i eget hus, hvor jeg kan gå rundt om mit eget, har min egen indgang og selv må bestemme hvornår, hvordan og hvorfor jeg fx skal male, rive vægge ned eller lade være og ikke mindst er jeg ikke stavnsbundet af mit arbejde pga boligen.

6 kommentarer:

  1. Ja det var dengang det kun var os to mor,

    SJ

    SvarSlet
  2. Nåår, Simon hvor var det sødt...
    Jeg var da også nogengange med, hvor vi blev til 3-kløver

    Aja Lena

    SvarSlet
  3. Hvor er I søde Simon og Lena, jeg nåede da også at se lejligheden, og Dorthe havde lsvet en stor portion fiskesuppe. Knus fra farmor

    SvarSlet
  4. ja jeg kan godt huske at du nogen gange kom og underholdte os aja, det var nu godt nok at du kom nogen gange, og kan du huske at du bode lige oppe for os, da vi kunne vinke til hinanden, vi havde det da hyggeligt dengang

    SvarSlet
  5. Jeg synes da også at vi har det nogenlunde hyggeligt nu, Lena og Simon?!

    SvarSlet
  6. Ja, men vi mangler jo Simon :o)
    Jeg synes også i allesammen er søde ;o)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding