søndag den 22. juni 2008

Karklud

Jeg forsøgte at strikke en "clapotis" som jeg syntes var så flot på billeder, men ak og ve, hjemme hos mig så den bare rædderlig ud.Af pindene med den! Min "Møbius" ligger og venter på, at jeg kaster mig over 2. pind i diagrammet...for 117 gang, og denne gang gerne uden fejl og mangler, min "Lastrada" med en halv million masker på, får indimellem en tur hen af pinden og vokser stort set ikke, så modet og lysten til at strikke er nede på et minimum. Det er ikke første gang jeg mister modet og selvtilliden med strikning, så jeg ved at jeg kommer igen...i mellemtiden kan jeg jo bare lære noget nyt! Jeg elsker ganske enkelt at lære nyt og det er næsten lige meget, hvad det er jeg lærer, bare det er sjovt. Her til aften lærte jeg mig selv at hækle muslingemønster forskudt. Der skulle hækles kanter til mohairdjævlen og jeg er total nybegynder med en hæklenål, men den klud jeg fik startet ser fornuftig ud. Måske er den god som karklud eller vaskeklud engang??

3 kommentarer:

  1. Jeg syndes det er nogle pæne "klude" du laver. Og stenen, den er super flot.

    SvarSlet
  2. Det er GODT nok flot! WOW. hvor kan jeg lære det? :O Smuk farve kombi

    SvarSlet
  3. Katrine: Jeg fandt mønsteret, som hedder muslingemønster i en gammel hæklebog.. vistnok politikkens, men det er jo en del år siden, så du må ikke hænge mig op på det

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding