søndag den 1. juni 2008

Gæster og andeæg

Det børnenes internationale dag i dag. Tillykke til jer allesammen, store som små! Den blev fejret i går her i Sisimiut med sang og musik, karuseller, candyfloss og andet gøgl oppe ved idrætshallen. Begge piger var deroppe og var med, og de havde hygget sig. I dag fik de overrakt en langstilket rose af deres aanaa/mormor. Laura havde bagt pølsehorn i eftermiddags, som var ekstra gode, da noget af hvedemelet var udskiftet med grahamsmel. Klog af skade beherskede vi os, og der er stadig til pigernes madpakke i morgen. Ellers gik dagen med grundig og minutiøs rengøring omkring huset. Skrald, der er kommet flyvende fra dumpen, affald, der er dukket op af sneen blev samlet sammen og kørt på dumpen, og vi havde forestillet os, at vi også i dag skulle have brændt lidt tagpap på huset. I vinter var vores tag dækket af et massivt ispanser, som pludseligt gav slip og tog nogle udluftningskanaler på taget med sig i faldet. "Hullet" i taget blev dækket af en imidlertidig træ-plade, da udluftningskanalerne ikke har nogen reel funktion længere, og min far og Jan havde forberedt det helt store, med lån af mega-lang stige fra naboen, opmåling af stålplader, fremskaffelse af tagpap, gasflaske og jeg skal komme efter dig. Men da de først stod på trappestigen, som vinden ruskede forsigtigt i, og udsigten ned fra taget var en realitet, og udsigten til sommerferien var indenfor overkommelig fremtid, blev både mine og min mors formaninger og forbud tilsyneladende hørt, for stigen blev afleveret tilbage til naboen, tagpaprullen stillet pænt på plads, stålplader lagt væk og pludselig kunne der anes fornuft i mine bønner om at ringe til en prof tømrer. Iøvrigt skulle naboens stige listes forsigtet ud og lige så forsigtigt sniges tilbage, for et dristigt andepar har bygget rede klods op og ned af naboens hus og lagt 6 æg i reden. Det er ikke første gang de forsøger sig, men ravnene hugger deres æg og unger, så det bliver spændende om der kommer ællinger denne gang. Naboen fodrer flittigt de kommende ande-forældre med brød opblødt i vand og har stillet en stor balje med vand hen til dem, så de ikke mangler. Efter et forsigtigt kig til ande-reden, hvor andemor for et øjeblik var borte, og en kort historie af den stolte "ande-ejer" kunne vi sammen med min far tage over til dem, hvor deres hus var fyldt op med ca. 60 kaffetørstige kor-medlemmer, som min mor lige havde inviteret til kaffe onsdag aften efter koncerten, og de var planlagt til at komme i eftermiddags. Jan tog nogen af dem med ned til hundene, så de kunne opleve en grønlandsk slædehund blive fodret med en halvrådden sæl, og se vores næsten nye og fuldstændigt uspolerede hvalpe. Der er nok en lille forskel mellem hundeliv i Sisimiut og hundeliv i Albertlund. Imens sad den efterladte flok stadig hos min mor, som så viste vores grønlænder-dragter, og forklarede hvordan de er lavet og af hvad og helt ned til mindste detalje. Jeg stod og ønskede at mine elever bare havde en brøkdel af disse menneskers interesse og opmærksomhed..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding