fredag den 27. juni 2008

Endelig

Endelig kom dagen, hvor klokken ringede ind, og især ud for dette skoleår.Dagen startede i tæt tåge, som vi nærmest skulle skære os igennem for at komme op på skolen for at være med til afslutningen. Heldigvis brændte solen tågen af og nordenvinden holdt den væk resten af dagen, så skolens flag kunne slå sine hjørner, glad og kærligt om flagstangen. Jeg har virkelig glædet mig til denne dag, og må ærligt indrømme, at det har været mere end hårdt at skulle være bare i nærheden af entusiastisk eller engageret de sidste par uger, når pligten kaldte om morgenen. Nu venter der flere uger uden andet på tapetet end afslapning, forhåbentligt masser af varme og sol og familiens hyggelige selskab. Stod det til mig, sad vi i flyveren i dette øjeblik på vej mod varmere himmelstrøg ligesom min mor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding