mandag den 12. maj 2008

Pinse i anden

I dag kunne vi se pinsesolen danse hen over vores himmel. Vinden sørgede for at der ihvertfald ikke blev for varmt. Lena og Johannes kom fra den danske varme til vores wannabesummeralike arktiske forårs vejr. De kom med et strejf af rejse, sommer, ferie og fremmede himmelstrøg. Vi sad ude i deres hus og så dem pakke ud, mens vi snusede til den store verdens fremmede dufte, der bølgede ud af deres kufferter. Jan har skiftet mine kuglelejer i mine rulleskøjter, hvilket var meget tiltrængt, og hele familien tog med mig ud for at afprøve dem. De gik og jeg rullede forsigtigt afsted. Sara vil også have et par rulleskøjter, så vi må ud og finde et par til hende. Laura syntes også det så sjovt ud, så hvis vi kunne finde nogen til hende også....

1 kommentar:

  1. Hvad størrelse fødder har pigerne? Jeg har nogle ret gode inline rulleskøjter, som jeg ikke bruger mere, som I kan få for portoen.
    Hvis du vil have jeg skal ned og kigge mærke mm (i kælderen) så send en mail på lykkefanten(ad)hotmail(dot)com

    Det ser ud til at have været en dejlig pinse
    Kh Karen S

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding