tirsdag den 29. april 2008

Søsterkaffe

Vejret er slået om, og det regner koldt og det hele indbyder til sofa, hygge og vattæpper. Både Lena og jeg fik tidligt fri i dag, og vi var overhovedet ikke sene til at arrangere kaffeslaberas på Taseralik sammen. Faktisk skulle der bare det rigtige blik og nik til, før vi begge sad dernede- Lena med en "terning", som hun med sin vanlige ro og stædighed fik samlet, og jeg med mit strikketøj (Yes! jeg strikker offentligt..ofte og gerne) . Der er ikke mange mennesker man bare kan sidde og være fuldstændigt tavse med, og falde til ro med, som sin egen søster. Jeg kan vist ikke skjule, at jeg i den grad holder af, og elsker begge mine søstre, og som jeg bliver ældre, værdsætter højere og højere. At have et livsvidne og som husker de små detajler fra ens liv og som man ikke behøver at forklare sig overfor igen og igen. Sådan er det også med gode veninder, hvis de har været det længe nok... ("gamle venner tager lang tid at få..") husker at jeg vise det?? Desværre for mig, er min yngste søster jo flyttet til Ålborg, hvor hun læser jura, men jeg er så stolt over hende, for det kræver mod og overskud, at rykke teltpælene op, pakke habbenguttet sammen, sige sit arbejde igennem ti år op, og få stuvet børn og mand sammen, og flytte til noget helt nyt, for at læse og lære. Jeg er stolt, som kun en søster kan være det, selvom jeg savner hende og især hendes dejlige drenge.

søndag den 27. april 2008

Fest

Her til aften var vi inviteret ud til Lena og Johannes. Lena have langtids-stegt en lækker rensdyr-kølle (ca. 6 timer-mums), som blev serveret med superlækker waldorfsalat til. Lena går på aftenskole, hvor hun lærer at ordne skind helt fra bunden af. Dét burde give mig anledning til at fange nogle flere sæler til sommer og efteråret..;-) Hendes skind, står så dekorativt udenfor på deres altan, og kan næsten give mig lyst til atlære det også, men nu kan jeg jo bare aflevere skindene til hende :-0. Vi legede en sjov leg hos dem i aften, hvor man skulle puste/slukke nogle stearinlys ud med en spandkanon (?). Det var MEGET sjovt, og vores hold vandt.. Og måske kan I regne ud, hvilket hold, der tabte? TAK! for dejlig mad og en overordentlig hyggelig aften. Jeg beklagede mig over manglende have og blomstrende blomster, men da jeg kom ud til Lena og Johannes kom jeg til at tænke på, hvor meget nemmere vi har det heroppe: vi har noget smukt at kikke på hele tiden, ingenting, der skal passes og det skifter næsten fra dag til dag, så hvad beklager jeg mig over??!!!
På vej hjem fra Lena og Johannes fik jeg øje på dette kolde håndtag. Døren har vist ikke været brugt længe

Kedsomhed

Kedsomhed eller overspringshandlinger?? Eller var det bare af ren og skær længsel efter spirende planter og smukke blomster?? Jeg trængte ihvertfald til at se blomster og da de jo ikke lige er om hjørnet heroppe kikkede jeg ned i den bøtte som jeg samler mine teposer i (jeg drikker ca 2 ltr. te om dagen og morgenteen er altså fra teposer! Al te- bare IKKE medova-adr. ), og sammen med Sara foldede vi te -"blomster". 10 stk blev det til..lidt har også ret.Mine ferskvandsperler syntes jeg også lige pludseligt trængte til at blive samlet til et eller andet, så de endte i en tynd fiskesnøre rundt om halsen, så man må da sige, at jeg har fået rigeligt ud af det armbånd, som jeg klippede op: øreringe og to halskæder...Nu må jeg hellere se at få mig swunget op til at slå de dumme masker op igen, som jeg har trævltet op

lørdag den 26. april 2008

Husk

Jeg skal lige huske mig selv på denne her som jeg fandt derude.

Attitude

Attitude er det allervigtigste, når man stiller op til et hundeslæde-væddeløb..At kunne komme anstigende med sit hundespand med begge hænderne i lommen, og konen godt sat på slæden, og børnene løbende rundt om sig og hundene. At man ikke engang har rullet pisken ud, men at den ligger pænt på slæden, tilfældigt og meget synligt, og at man for guds skyld ikke hidser sig op, hvis hundene kommer i slagsmål, næææh, men går i et adstadigt og roligt tempo hen, stadig med hænderne dybt begravet i lommerne, og sparker tilfældigt ud efter de kæmpende hunde, og man rammer naturligvis ikke, -man skulle jo nødigt skade hundene eller sine fødder, men hundene stopper straks deres forehavende, og lægger sig lydigt og underdanigt ned under ejerens bebrejdende og straffende blik. At ens påklædning signalerer at man har overskud, og derfor ikke behøver at tænke i mærkervarer og fancy farver og design, men har handlet tøjet i skibsforsyning, og gerne på udsalg, nej- for det er ikke tøjet, der gør en vinder, men hele attituden, og der var mange vindere i dag, hvis jeg skulle dømme efter dén. At de med et verdensfjernt blik kigger på modstanderens hunde og kone, der sidder der og troner på slæden, og dernæst med selvtilfredshedens genkendelige smil kigger på egne både hunde og kone, som naturligvis er både hurtigere, kønnere, og dygtigere end ham ved siden af’s. Sejest er man, når man kommer anstigende 3 minutter før start, og som denne mand, med hundene spændt foran en hilux, vinduet rullet ned og den ene albue pænt placeret i åbningen og med næsten ikke hørlig stemme kunne sige iu, iu og ili, ili så man kan dirigere hundene i den retning man nu vil, hive slæden af bilen, spænd hundene for og lige akkurat være med fra start. Og når de nærmer sig mål- alt efter placering i væddeløbet enten med en selvfølgelig mine løfter armene i triumf eller lægger sig henslægt med en ligegyldig mine på slæden og ser ud som om de keder sig. Og hvis man skulle formaste sig til at lykønske med et gennemført væddeløb, kan man med sikkerhed regne med at få en dyb brummen, grynten og rømmen som svar, - for havde man da ikke regnet med at de gennemførte?? Attituden er nemlig den vigtigste i sådanne løb. (Der er flere billeder her)

Mary Arctica

Jeg har virkelig ventet og holdt øje med hende. Jeg havde sat mig for, at Liselotte skulle se "Mary" heroppe, og nu kan jeg sætte et billede ind af hende herfra vores havn. Her er hun.

IDIOT-det'r mig!

IDIOT, det er lige nøjagtig, hvad jeg kaldte mig selv gentagne gange! At jeg kan sidde en hel aften uden at tjekke at jeg nu også har fået vendt det rigtigt! For sådanne nogle som mig er der kun een ting, der virker: at lave skidtet om!! Og det er så hvad jeg så skal igang med. ØV ØV ØV! Jeg vil være færdig inden fredag...om jeg så skal sidde oppe om natten! Så kan jeg lære det, kan jeg!

fredag den 25. april 2008

Og så liiige en mere

Jeg tærsker lige langhalm (øøh her på Grønland) på dagen i dag og viser endnu nogle billeder, og viser lige aftensolen, som er så smuk. De har lovet mindre solskin i morgen, så det er bare om at nyde det, mens tid er. (Til de nysgerrige: Jeg har lagt flere billeder ind i vinteralbummet)

Eftermiddags-te

Formiddagen blev tilbragt hjemme i sofaen, hvor jeg vistnok fik styr på min Linus. Det skrider langsomt fremad og jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Efter middag ringede de fra Brillecentret, at Lauras solbriller med styrke var færdige og var til afhentning...og det blev de så..og da Jan fik fri, kørte vi en tur ud i fjeldet. Man skal godt nok ikke særligt langt væk, før man er væk fra alt og føler, at man ligger laaangt ude i den stille ødemark. Der blev hygget igennem med te, rosiner og tørfisk og da dvaskheden blev for meget rejste jeg mig og gik et hjerte. Nogen steder var sneen meget dyb og jeg sank grinende ned og havde svært ved at komme op igen. Støvlerne blev fyldt heeeelt op med sne. En dejlig eftermiddag og nu kan vi se frem til en weekend uden planer om noget som helst. Dejligt. (Som I sikkert har regnet ud, har Jan været fotograf i dag)