torsdag den 28. februar 2008

Nu igen

Hvad vækker nu min harme igen?? Se her Det i sig selv er vist ikke værd at harmes over! Meeen................... I princippet er jeg fuldstændig enig med alverdens journalister i, at man skal afdække tingene, finde ind til sagernes kerne, belyse og oplyse, videregive informationer og formidle viden, meeen når tingene kun bliver belyst fra een side og informationer om sagens forskellige kerner er ensidig, mangelfuld og monoton, bliver jeg frustreret. Det er ganske i orden at børns dårlige vilkår, både her i Grønland og andre steder i verden bliver spredt ud i den ganske verden, og at man (journalisterne) dermed forhåbentligt bidrager med at de selvsamme børn, der lever et kummerligt og forarmet liv får et bedre liv. Så langt, så godt. "Flugten fra Grønland" mangler stadig et modstykke. Et stykke, der viser at der også her i Grønland lever børn, der får mad hver dag, går i skole og får en tilfredsstillende undervisning, har forældre, der har overskud og energi til at støtte dem i deres fysiske og psykiske, som har en uddannelse som de bruger i deres arbejde, som de passer hver dag, som betaler deres skat og som lever et ganske almindeligt småkedeligt, småborgerligt liv og som hverken er eksotiske eller forhutlede , men som bare er ganske almindelige borgere. Måske det ikke skaber overskrifter og priser nok, at beskæftige sig med den ganske almindelige grønlandske borger?? Måske er det slet ikke meningen, at fortælle om de dårlige vilkår, som nogle børn i Grønland lever under for at være med til at forbedre vilkårene til det tålelige, men derimod at vinde priser og for at provokere og skabe splid og splittelse? Nej, mon???!! Men hvis Poul-Erik Heilbuth skulle gå hen og vinde de mange penge for sin udsendelse, håber jeg at han afsætter lidt til at producere en dokumentar om alle os andre, så verden udenfor Grønland bliver oplyst om at det ikke kun står skidt til

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.