fredag den 29. februar 2008

Hvert 4.år

Det sker kun hvert 4. år at vi kan skrive d. 29. februar..Det er fascinerende. Næste gang bliver i år 2012 og hvem ved, hvordan livet ser ud næste gang vi skriver d. 29. februar?...Hvad vi har har været igennem, oplevet, set og hørt. Hver dag byder jo oplevelser af een eller anden art, men jeg har det lidt med d.29.februar som med måneformørkelser og kometer med hale. solen skinner stadig fra en skyfri himmel og selvom temperaturen igen er nær ved -20, er det pragtfuldt at være ude og det er lige hvad jeg skal være hele dagen i morge og i overmorgen, for da har Jan inviteret mig ud på overnatning med hundeslæde. Jeg glæder mig, for jeg har ikke været ude på en længere slædetur siden pigerne blev født for 11 år siden. At det er noget ganske specielt, behøver jeg vel ikke engang at skrive, at stilheden, storheden i naturen og skønheden er fuldstændigt enestående og at der ikke findes noget magen til? Jeg glæder mig og håber at der ikke bliver for koldt. Byen emmer af spænding og aktivitet. Om det er fordi solen skinner og folk har fået penge ind på deres lønkonto, eller om det er fordi vores kulturhus "taseralik" officielt åbner i morgen ved jeg ikke, men visse steder i byen var der en stillestående Edvard Hopper-agtig stemning. I kan se lidt af det, han har lavet her.

2 kommentarer:

  1. Ønsker dig en rigtig god tur ud i den hvide sne. Glæder mig aldere til at se dine billerder når du komme hjem.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding