lørdag den 1. december 2007

Lørdagssysler

Det er overhovedet ikke noget ved, at det er 1.december, når man ikke har børn i huset. Ingen til at give en julekalender til (dog gav jeg min far og mor en, for de plejer at have 4 stående, og i år er der overhovedet ingen børnebørn) og hele ideen med at pynte op virker en lille smule malplaceret, når man er alene. Jeg har dog hængt stjerne op og pyntet min krans, der hænger over sofabordet, og ikke at forglemme, så har jeg lavet juledekorationer stort set hele dagen. Jeg fik tiltusket mig aftensmad hos min mor i aften, efter at jeg havde lavet dekorationer til hende. Så slap jeg også i dag. Jeg er endda inviteret i morgen aften også, så i virkeligheden er jeg jo mere end heldig. I morgen, vil jeg forsøge at ligge nogle billeder ind af mine dekorationer. Jeg har lige fået min spritnye bærbare hjem og det kræver lidt øvelse at bruge den i forhold til min stationære. Min nye blærbare er total sej, synes jeg og som I kan se, har jeg formået at indsætte et billede og det endda helt uden mus. Jo, jo, man kan godt lære en gammel hund at sk...! Kan I alle have en god 1. adventsøndag i morgen. Billedet er fra i dag ved 13 tiden og som I kan se, er vejret bare dejligt. Sådan må det gerne være igen i morgen, men desværre varsler DMI sne..

1 kommentar:

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding