torsdag den 22. november 2007

Ensom og forladt

Efter baggage indlevering tog vi hjem og drak kaffe og spiste sigtebrød. Flyet var forsinket, så nerverne stod en lille smule på højkant. Det var godt at jeg i fred og ro kunne være sammen med dem uden at skulle tænke på arbejde. Det var altså hårdt og det føles som uendeligt lang tid mine dejlige piger skal være væk. Sara fældede en afslørende, forræderisk tåre, og i solidaritet lod jeg også et par tårer løsne sig fra øjenkrogen og hjertet, da vi skulle sige farvel. Tiden bliver lang uden dem, men de vil helt sikkert synes det er sjovt det hele, og tiden vil nok flyve af sted for dem.

3 kommentarer:

  1. eeej, jeg kan godt forstå dig, men du må pröve at finde måder at nyde det på, tænk bare alt det strik du kan få lavet, eller oprydning eller hvad det nu er du synes er bedst at lave når der er ingen der forstyrrer dig. flotte lys du har köbt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Åhh, det er svært, og så i højtiden, æv. Men der er også positive sider, du får tid til veninder, strik, læse bøger mm og heldigvis har du familie i byen. Nogle gange er det også sundt at savne, selvom det er hårdt. Kh fra København

    SvarSlet
  3. uha, hvor jeg føler med dig! jeg tror også, jeg var kommet til at tude, hvis jeg skulle stå det igennem!
    Jeg håber, du får en god december alligevel, og nu har du vel vidunderet Skype og instrueret døtrene i brugen?
    Knus og kram
    Karen

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.