søndag den 7. oktober 2007

Sejltur blandt isfjelde

Jo, mine forventninger blev indfriet i dag på vores sejltur ind til Isfjorden. Det er anden gang, jeg tager den sejltur, og de kolonorme isbjerge er betagende hver gang. De mange, mange forskellige farver af ishvid og isblå, der spiller i lyset og vandet, den isende kulde, der stråler ud fra dem er ganske forskellig fra den kulde, man oplever inde, langt inde i landet fx , ja alene bare de ufattelige størrelser, at de er i bevægelse, er en fascinerende, imponerende og næsten utænkelig tanke. Gid Laura og Sara havde været med og oplevet det. Efter sejlturen, der varede i knap 3 timer, tog jeg tilbage til hotellet for at komme med bussen ind til byen, og skulle hurtigt tilbage. Desværre kørte bussen inde fra byen lige for næsen af mig, men heldet var med mig, og én fra Sisimiut, som er bosat her i Ilulissat, tog mig op i sin bil. Vi kørte ud om lufthaven hjem, og nede på den tynde is løb en lille brun ræv. De intense oplevelser havde åbenbart slidt på sjælens energi, så jeg faldt i en dødlignende søvn, da jeg kom ind på mit hotel-værelse. I aften skal vi gennem kikkert se på stjerner og det bliver spændende. Jeg ville ønske at Laura og Sara kunne se dem også. Der er igen nye billeder i mit album. Måske ligner de hinanden lidt (for) meget, men det er fascinerende, som udsigten skifter sammen med lyset. Se dem, hvis du har lyst.

1 kommentar:

  1. Du beskriver isbjergene så godt... de er det største og flotteste natur, jeg har oplevet..

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.