onsdag den 31. oktober 2007

Flygt!

Så du ikke udsendelsen, kan du læse lidt om den her og her og her og her og her og læse om, hvad andre mener om udsendelsen! Sidder og er lidt forgræmmet over udseendelsen "Flugten fra Grønland", og tillader mig at brokke mig her, og ikke på brokkebloggen. Her sidder jeg på min blogadresse dag efter dag, og fortæller om det Grønland, jeg og min familie (og mange, mange andre) lever i, -den virkelighed vi ser og oplever, som er så langt fra de billeder, der blev vist i udsendelsen. Nej, jeg er i allerhøjeste grad godt klar over, at der er mange mennesker, alt for mange, der lever under de forhold, der blev beskrevet og vist, da jeg jo er underviser i specialklasseafdelingen, hvor nogen af eleverne kommer fra meget dårligt socialt stillede familier. De børn kan fortælle, gør det ofte, men ikke gerne, om de muligheder eller rettere mangel på samme, de vokser op under, og jeg kan jo konstatere, at mine egne børn lever under meget anderledes vilkår end deres. Mine børn er ikke vidner til vold og slagsmål og de eneste politi-folk, der kommer i vores hjem, er min svorger og min søster, der begge er ansat ved ordensmagten (Ja, nu er min søster så under uddannelse i DK), Mine børn får mad hver dag, har varmt tøj at tage på, og får hjælp til deres lektier, hvis de har brug for det. Det er ikke alle børn forundt. Jeg tilhører ikke den højtlønnede del af den grønlandske befolkning, men hverken jeg eller min familie mangler noget.. Skal jeg sige gudskelov for det?! Nej! Jeg nøjes med at sige tak. Min sociale arv er en medvirkende årsag til at jeg tog en uddannelse, at jeg lærte at løse mine konflikter på en god måde, at jeg tog ansvar for mig selv og mine handlinger. Men mange mennesker lever et liv, der er præget af vold, misbrug, alkohol, hash og seksuelle krænkelser, og disse mennesker har hverken overskud eller mange muligheder for selv at bryde de mønstre de er havnet i. SÅDAN ER DER OGSÅ MANGE, MANGE MENNESKER, DER LEVER I DANMARK, men de danskere, der kommer op til Grønland er mennesker, der har en uddannelse, og som har mulighed for at skabe sig et godt liv, både her og andre steder! Der kommer ikke mange ufaglærte udlændinge herop, og derfor ser vi stort set kun veluddannede, velfungerende danskere, og måske det er her hr. L.E. Johansens aversion mod "fordansketheden", danskere og Danmark kommer ind i billedet?? Ja, jeg kan kun gætte, formode, gisne og ærges over den misforståede stolthed iblandet en arrogance, der kun kan måle sig med den jeg så hos fru K. Espersen forleden aften i TV-avisen, som den hr. L. E.Johansen udviste. Der er mange ting i fortiden, danskerne ikke ligefrem kan være stolte af, men at det udelukkende er danskernes skyld, at vi i den grad har verdensrekord i incest, selvmord og alkoholindtagelse, kan jeg ikke tro. Vores folkevalgte politikere bør og skal tage et vist ansvar for at det går som det går.. kikke sig selv i øjnene og spørge sig selv om, de nu også forvalter den magt og indflydelse, vi vælgere har tildelt dem, til fordel og gavn for alle i Grønland. Ser hr. Johansen og de andre folkevalgte ikke de børn, der i den grad trænger til hjælp og omsorg fra samfundet. Børn, der fortjener en lige så god start på livet som hans egne og de andre politikeres børn, og som vi som omgivende samfund har et fælles ansvar overfor? Jeg er glad for at nogen tør at løfte sløret for, hvordan livet også leves i Grønland, men jeg, en halvgrønlænder, vil til stadighed skrive om min hverdag, så de der vil, orker og har lyst kan se, at det godt kan lade sig gøre (endda for rigtigt mange) at leve et ganske almindeligt liv, der måske endda til forveksling kunne minde om en ganske almindelig gennemsnitlig anden verdensborgers liv.

mandag den 29. oktober 2007

Så du røgen??

I morges måtte jeg trave den tunge gang op til tandlægen. Ikke at jeg har tandlæge-skræk eller at jeg har noget imod min tandlæge personligt..Faktisk er han knusende dygtig til sit fag og derudover er han også en god politiker, der har sine meningers mod! Mine tænder har også bemærket at det er mange fødselsdage siden jeg tabte mine mælketænder og nu er de allerede kommet i reparationsalderen. At mine skridt forsvandt tungt ned i det bløde underlag, var mere fordi jeg har svært ved at skjule for ham ,at jeg ryger lidt i smug, især når jeg er ude og sejle, hvilket jeg jo gør rimeligt tit. Det kan ikke skjules, skulle jeg hilse at sige, og dine tænder forfalder, bliver skrøbelige og tappes for kalk. ØV! Han fortalte længe og inderligt om alle tobakkens skadelige virkninger for både dit helbred og udseende, da jeg skulle have en krone for 2 år siden, så jeg endte med at holde op...Men ingen løftede pegefingre idag, kun min egen, og den stritter endda så meget i forvejen. Hmm, nu håber jeg at den flækkede, revnede tand holder stand med sit nye fyld, så jeg ikke behøver at åbne munden i den sammenhæng foreløbig, og slet ikke for ham. Det har været en lang dag, og den er ikke slut endnu. Pigerne er til træning, Jan til badminton og lige inden de kommer, går jeg til aftenskole.. De har lovet at vente med at gå i seng, så jeg kan se dem i dag. (jeg gik inden de stod op og så har den stået på arbejde, undervisning, tandlæge, møde og forældremøde og og og og ....) Forhåbentligt er det noget at skrive om, når jeg kommer hjem fra aftenskole (bestille materialer til filtekursus, jubiiiii, imorgen skal jeg spinde uld fra kl 19.00-21.30)

søndag den 28. oktober 2007

Jeg kan ikke begribe, hvorfor mit indre ur ikke kan slå alarmen fra i weekenderne?! Vågnede igen kl. ubegribeligt tidligt, men jeg formåede igen i dag at overbevise både alarm og dyne om, at jeg havde krav på et par timer mere i sengevarmen med fødderne plantet mellem Jans varme knæ. Dejligt. Der blev indkøbt tungt sigtebrød, da vi et par timer senere mente, nu havde sengen gjort sin pligt, og sigtebrødet blev skyllet ned med gloende varm filterkaffe, og så kunne dagen godt komme an! Men suk! Der var ikke sejlvejr,- selvom solen skinnede og alt så indbydende ud på land, var havet af en anden mening. Bølgerne stod hvide og skummende, og var ikke særligt indbydende. Jeg gad ikke gøre rent, eller for den sags skyld lave noget der mindede om fornuftige gøremål, så strikketøjet blev fundet frem (Jeg lavede en mappe med plastiklommer, og lagde mine rundpinde i numerologisk orden og huskede at skrive pindnr. på lommen, så lidt fornuftigt har jeg bedrevet) Af uforklarlige årsager kom jeg i tanke om det megastore hul, de gravede nede foran (mini-)Brugsen i midtbyen i sidste uge, og inden jeg så mig om, havde jeg tænkt på både kinesere, økonomisk verdensherredømme, fine tekopper, Japan, og tankerækkerne sluttede ved shusi! Dét måtte jeg lave idag!! Ud og investere i en frisk lakspå brættet (2½ kg til 81kr) og hjem og rulle nogle shusi a'la Sisimiut/dortheivalo, og da jeg jo havde nogle torskefilletter (nogle af dem jeg fangede i sidste uge), måtte jeg jo invitere nogen til at komme og spise al den mad.. heldigvis sagde min far, mor, Lena og Johannes "ja tak" og de dukker op kl 18. De har rodfrugter på tilbud i Pisiffik: Fyld posen for 30 kr. så der blev også skåret rodfrugter som skal bages i oven og spises med tzatziki. Nu sner det helt vildt. Store tunge snefnug som lægger sig over alt, og Jan jubler; Nu kan han snart komme ud og køre hundeslæde, han behøver ikke give hundene vand (de spiser sne) og ordet ski er allerede blevet nævnt et par gange. så hurtigt vejret kan vende! En dejlig søndag og gid det var søndag hver anden dag! (I morgen er det hverdag igen allerede fra kl. nulshitøv og jeg skal igen være på min pind kl 07, men vi løfter hovedet og håber igen på det bedste, så skal det nok gå)

lørdag den 27. oktober 2007

Selvopfyldende profetier

Som jeg næsten forudsagde i går aftes inden jeg gik i seng, vågnede jeg kl 06 i morges.. PÅ EN LØRDAG! Det føltes næsten uartigt, så jeg skyndte mig at vende mig i sengen lægge mine fødder til rette mellem Jans ben, og sove videre. Og først da kl blev anstændigt 10, slog jeg øjnene op for anden gang i dag. De har tilgengæld også været helt åbne hele dagen, for Jan og jeg tog ud og sejle. Der var godt nok gang i bølgerne, men vi fik to alke (=kortnæbede lomvier). De skal lige have selskab af nogle flere inden jeg lægger dem i gryden til et festmåltid. Efter sejlturen, hvor vi fik både kolde kinder, hænder og fødder, kørte vi ud og fotograferede mit sorte krakasjal, der er strikket i kauni. Det er knapt så blødt og lækkert, som originalgarnet, men det er jo et dejligt mønster i al sin enkelhed. Jeg synes at jeg ligner een af de ravne, jeg er så fascineret af med det sorte sjal bredt ud som vinger, - som om jeg skal til at lette... Tilgengæld så de (rigtige) ravne, der sad nede ved hundene i dag ikke ud som om de havde lyst til at lette. De havde vist mere lyst til at spise hundenes levninger. De var vist plagsomme. Månen er så flot i disse dage, når den kommer frem bag fjeldet. I stik modsat retning synker solen i havet efterfulgt af de smukkeste farver. Så det er svært at bestemme sig for om man vil se sol (nedgangen) eller måne (op/fremgangen)

torsdag den 25. oktober 2007

Stjerne-mix

Jeg var ikke stjerne-kigger, da jeg blev født (ikke det jeg ved af, ihvertfald, men det var Simon) og i dag/morges var jeg det heller ikke, så jeg fik ikke set Venus gennem kikkerten. Det var flot og stjerneklart, da jeg slæbte mig søvnigt og selvmedlidende gennem byen kl. 06.40, og månen var så flot og rund, med smukke skyer draperet rundt om sit skaldede hoved som et fint blonde-slør, men da klokken blev 08.15 forsvandt det hele bag tunge sneskyer. Jeg følte mig som en taber; de sidste par morgener har det bare været smukt og klart, og den dag, jeg så planlægger stjernekikning for mine elever (og mig selv), forsvinder det hele...hmmm. Himmellegmebestyreren kunne godt have ventet med skydækket 1½ time..(fnis, fnis) Men så findes der heldigvis sider på nettet, hvor man kan forsøge at lære lidt og se lidt. Jeg fandt denne side i min skuffelse over morgenens fiasko, og det opvejer det lidt, men jeg kan ikke sætte min breddegrad ind, og gøre det fuldkomment. Jeg er startet på et sjal i Brugsens milano plastik-mohair, og det er ærligt talt træls at lave fejl i, så jeg holder tungen næsten lige i munden og håber, at jeg kan hakke mig igennem opskriften. Jeg er lidt groggy om aftenen efter dagens dont, hvor jeg prøver at få det til at glide ubemærket og let (at være fg. vicer uden en inspektør, giver lidt sved i håndfladen indimellem, og jeg skal samtidig læse mine "normale" timer... Det går nok og der er ingen der har klaget åbenlyst og direkte...endnu) Måske er det håndsveden, der får Milano-plastikmohairen til at klumpe sig trodsigt sammen?? MEN i morgen er det fredag, og spørg lige om jeg glæder mig til at sove lørdag morgen!!! Jeg kunne finde på at sætte uret til kl 06, bare for at kunne nyde at lægge mig om på den anden side og sove videre...

onsdag den 24. oktober 2007

Woodland

YES! I forgårs om aftenen knækkede jeg pludselig koden til Woodland (det hjalp, at jeg fandt ud af at der var en revideret udgave af opskriften uden fejl i) og frem på pindene voksede et skønt bladmønster, som endte med at blive et lille halstørklæde. Det er strikket i Super wash uld og jeg brugte 1½ nøgle til kluden...ja, jeg blev færdig i går aftes, mens jeg sad og så Walker ("måske skyldig") i fjernsynet. Det er desværre genudsendelser, men så kan jeg da sidde og lære nye mønstre imens . Mønsteret fandt jeg her. Jeg er fuldstændig vild med Annes billeder, fordi hun er god til at se motiverne og gerne fra en lidt utraditionel vinkel, så de bliver interessante for seeren (mig) Kig selv på hverkenfuglellerfisk og er I ikke enige med mig i, at det er fede billeder/hjemmeside? Jeg er endnu ikke blevet fyret fra mit arbejde , selvom jeg klokker lidt rundt i det og hverken kan finde hoved eller hale på mig selv. Det er dog knap så slemt i dag som det var i går eller i forgårs, så måske bliver det rimeligt inden de forhåbentligt snart finder en permanent viceinspektør?! Som ikke bliver mig, Karen!! I går blev inspektøren sygemeldt i en uge, så der er umiddelbart heller ingen til at fyre mig, så det er måske derfor? Hmm, en af mine kollegaer, som jeg var på kursus sammen med i Ilulissat, og som er rigtig god til det med stjernerne, har kikket på Simons gamle stjernekikkert, som bare har stået og samlet støv i mange år, og fået den til at virke. FEDT! Lige nu står kikkerten så oppe på skolen, og hvis ellers det er stjerneklart i morgen tidlig, har han lovet, at vise mine elever og mig nogle stjerner gennem kikkerten. Kryds lige fingre for os! Månen er dukket frem fra sit skjul og viser hele sit blege ansigt for os i aften. Venus gør stærkt opmærksom på sig selv om morgenen og jeg har beundret hende, når jeg trasker gennem de total mennesketomme gader kl. sindsygt-tidligt, for at møde på arbejde. Ja, alle de andre ligger i deres varme senge, og putter sig uvidende om, det åg jeg trækker gennem sneen og mørket, men jeg forsøger at tænke social-idealistiske hurra-tanker. Men Venus smiler til mig og klapper mig på mit søvnige hoved, og jeg vil gerne se hende gennem kikkerten i morgen tidligt. Dette billede har jeg lige taget gennem ruden i mit arbejds/hobby/rodeværelse (jeg er een af de priviligerede, at jeg har sådan et) Der er altså nogen, der er kanon-gode til at tage nattebilleder, og så er der os andre, der bare stiller kameraet til night-scene, fnis, og så er kvaliteten også derefter.

søndag den 21. oktober 2007

Søndag

Nej, vejret var ikke lige til mig i dag, så jeg blev hjemme på land (billedet er fra igår, hvor der var snebyger og snebyger og indimellem ikke var nogen)og lavede næsten igenting... Der blæste en god og temperamentfuld østenvind, som jeg ikke gad døje med.Jeg kørte pigerne til taekwon-do og hentede dem igen. De skal jo til Grønlandsmesterskab d 07.11.07 i Nuuk, så der skal finpudses og justeres, genopfriskes og læres nyt inden der skal kæmpes om medaljerne. Det er utroligt, at de kan blive ved med at holde tempoet med deres sport. De træner mandag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag og der er ikke mange dage i de år, hvor de har gået til det, hvor de har forsømt. Dét er altså stærkt! Det er ikke fra mig, de har deres viljestyrke fra, for min består mest af blød vingummi og udkogt spaghetti. I dag tog jeg mig dog alligevel sammen og gjorde den sorte kraka færdig. Jeg har strikket den i kauni og lige nu ligger den og tørrer med en masse knappenåle. I får naturligvis et billede af det færdige resultat, når det er tørt. Hvad næste projekt bliver, ved jeg endnu ikke men der skal nok være noget. Og så var vi lige heldige igen i aften: Der vankede mad hos min mor: lammeragout. Det smagte fantastisk, og til dessert fik vi pandekager som Laura, Sara og min far havde bagt. MUMS! Der er et fantastisk vejr derude med en million stjerner på himlen og en måne, der er lidt genert og gemmer noget af sit runde hoved bag det sorte forhæng. Det må være sjovt, at kende navnene på nogle af stjernebillederne.

lørdag den 20. oktober 2007

Sammenspist

Lena kom på den fine idé, at hvis jeg leverede fiskefarsen, kunne hun lave sine berømte fiskefrikadeller, og den var vi naturligvis med på. Og hun havde lavet frikadeller som kunne mætte en hel bygd, der ikke har fået sejlet forsyninger ud i flere måneder,- og der var grønlandske kartofler til. Tak for mad! Kan I huske at jeg blev tagget??Jeg skrev, at jeg var meget sammensat og kunne være meget stædig/eftergivende... Hmm, hvorfor fortæller jeg nu det? Jo, det er fordi jeg startede med at være stædig, men endte med at give mig: Vi har for tiden ikke nogen viceskoleinspektør, da han har fået andet arbejde på kommunen, og vores nye inspektør havde spurgt mig et par gange og jeg syntes da at det var meget smigrende at jeg overhovedet blev spurgt, men NEJ!... men han ringede så igen i onsdags og spurgte, og da det kun er imidlertidigt og han iøvrigt talte godt for sig, smurte sine ord i fløde og chokolade, drysset med billig smiger og roser flød ud igennem telefonrøret..."jamen så ok! Men lov mig at du så gør alt for at få ansat en permanent vicer!!!" Hvor let er det lige, man har lov at være?? I praksis betyder det at B-mennesket her, skal møde kl 07 om morgenen, hvilket er ganske få timer efter at jeg er gået i seng, og det betyder også at jeg som går i panik bare der står to tal ved siden af hinanden, skal til at lægge tal til og fra. Måske skal jeg satse på at blive fyret inden mandag er omme?? Eller jeg prøver så godt jeg kan, og så kan ingen jo bede mig om mere! Efterårsferien er snart omme igen. Jeg havde håbet på sejl-vejr og masser af udendørs-aktivitet (sejllads, selvfølgelig!) Men det har været inde vejr og min sjæl føler sig indeklemt, trængt og spærret inde på land. Måske i dag??

mandag den 15. oktober 2007

Efterårsferie

I torsdags blev jeg desværre ikke færdig med de ting, jeg havde planlagt, at jeg ville være færdig med på skolens bibliotek, så jeg mødte kl 08 i fredags (jeg har ingen timer om fredagen!)og tog en effektiv tørn og kunne efter 4 timer gå med god samvittighed på efterårsferie. Lørdag var Jan og jeg på kursus i exel, og nu håber, jeg at jeg kan huske det? I morges da jeg stod op var jeg i tvivl om der var sejlvejr eller ej. Der er kun måde at finde ud af det på: sejle ud i det! Der var pæne bølger derude, og jeg nåede at blive søsyg, dog ikke så meget at jeg tog hjem igen. Jeg slukkede for motoren og fiskede i 1½ - 2 timer. Jeg havde lovet pigerne at være hjemme inden 12, og jeg nåede at fange 30 pæne torsk, som jeg skar filetterne af. Der blev ialt 13,2 kg ren torskefilleter, og de er jo gode at have. Vejrudsigten og ikke mindst kystvinden for i morgen ser ikke specielt lovende ud, men jeg har da lov at håbe alligevel! I aften kommer der "måske skyldig" og det skal ses, mens jeg strikker på mit kraka sjal!

lørdag den 13. oktober 2007

Så blev jeg færdig med Kim Leines bog "Kalak" i går. Jeg tror, at Kim skal være glad for at jeg ikke er boganmelder. Læs min mening her. Jan og jeg detog i et exelkursus i dag (gennem aftenskolen) , og hvis det ikke var fordi vi alle 4 er inviteret i morgen, skulle vi afsted igen. Selvom det kun var fra kl.10-16 fik vi meget ud af det. Efter kurset slog Jan sig ned i sofaen og så fodbold, mens jeg tog ud og sejle. Havet var uroligt sydover, så jeg vendte jollen efter 5 kvarter og sejlede nordpå, hvor jeg fiskede. I løbet af meget kort tid (under 1 time) var kurven fuldstændig fuld, og jeg kørte al fiskekødet igennem kødhakkern, så nu har vi ihvertfald 10 poser fiskefars parat til at lave fiskefrikadeller af. I næste uge, har vi efterårsferie, og jeg håber på sejlvejr og flere torsk og rødfisk.

onsdag den 10. oktober 2007

Tilbage på (strikke-) pinden

Så startede hverdagen igen. Det føltes i morges, da jeg kom på arbejde, som havde jeg været (bogstaveligt talt) på en helt anden planet. Det var lidt hårdt, og det blev ikke bedre af at jeg sad og lavede abe-arbejde (= en abe, kunne lige akkurat ikke kunnet have klaret det) Men ok, jeg kunne tænke både store og små tanker mens jeg sad og kontrollerede klasselister og biblioteksstregkoder. Da jeg efter en evighed fik fri, drønede Jan og jeg ned til jollen og tog ud og fiskede torsk. Vi fik en pæn kurvfuld. Det gyngede og søsygen lå og skvulpede i mavesækken, men det var dejligt at få lidt ordentligt luft på næsetippen og kunne se horisonten langt, langt derude i det fjerne. Kryds fingre for, at det bliver sejlvejr i morgen. Af een eller anden grund, kan Jan godt lide at kikke på mig, når jeg ordner torsk, så I skal lige se den serie billeder han tog af mig og torskene (eller var det omvendt?) (Kursus i torskehåndtering, he he) Skær maven op og fjern indvoldene. Spid fisken og tag fat i "skuldrene" og træk frakken af.Skær filetterne ud. Kør fiskekødet igennme en kødhakker, krydr med salt, peber, tilsæt æg og mel (evt. en dåsetorskerogn og forskellige krydderurter) Form til frikadeller og steg dem på en pande. Efter at have ordnet torskene og inden jeg lavede frikadellerne, tog vi alle ned til hundene, som fik al fiskeaffaldet. Hvalpene har for længst fået øjne, og sågar ben. (De vokser nok ud sammen med øjnene??!)De er søde og dufter som hundehvalpe skal, nemlig af hundehvalpe. Mums. Den ene af hundene ("Sky") kunne ikke lide min blits og gryntede/snerrede af mig/fotografiapparaet, så jeg pakkede det hurtigt væk, og sagde pænt undskyld. Men han er altså en flot hund. Jeg har trævlet mit næsten færdige sorte krakasjal op igen. Der var for mange fejl i (sådan går det når man strikker sort i mørke) Ren straffe-strikning! Så kan jeg lære det!!

mandag den 8. oktober 2007

Venus og Saturn

Man ved aldrig, hvornår man får chancen igen, så jeg stod op i morges kl. 05.30 (klokken- kvalmende-tidligt for et B-menneske), for at se Saturn i kikkert. Og jeg så den som den hang deroppe med ring om maven og det hele. Jeg fik set Venus tæt på, og jeg forstår nu, hvorfor nogle mennesker kan blive fuldstændig bidt af det. Det var den manglende søvn værd. I går aftes fik vi udpeget en masse stjernebilleder med en imponerende laserpegepind, der kunne lede tankerne hen mod Star Wars og lign., og det er altid, altid fascinerende, når det er en entusiastisk fortæller, der viser en sin interesse for dig, og jeg bilder mig ind at jeg nu kan udpege nogle enkelte stjerner, næsten uden hjælp.. Kurset er afsluttet i dag, og mine ambitioner om at kunne slå Starlab op og pakke det sammen igen, er fuldt ud indfriet og lidt mere til. Det har været et spændende og givtigt kursus, som jeg varmt kan anbefale. I eftermiddags fik vi set solen gennem solkikkerten og det var bestemt også en oplevelse, og I der, kender mig, ved at jeg forsøgte at tage nogle billeder af det, men det er jo sådan med billeder, at de ikke gengiver alt, men I skal da have mit forsøg at se. Hertil aften stod den på afskedsmiddag med 3 retter mad, og jeg kan lige så godt bryde fuldstændig sammen og tilstå, at jeg har fået kage og franskbrød hver dag, mens jeg har været her, og jeg skal tilbage på hesten, når jeg kommer hjem. Jeg glæder mig til at komme hjem og se pigerne og Jan. Det føles som om, jeg har været i Ilulissat i en evighed,fordi jeg har oplevet så mange ting, både på kurset og udenfor kurset. Fra i morgen er det slut med at sengen reder sig selv, at jeg ikke skal tage stilling til, hvad jeg skal spise til aftensmad, at maden laver sig selv og at opvasken forsvinder ud i det blå.

søndag den 7. oktober 2007

Sejltur blandt isfjelde

Jo, mine forventninger blev indfriet i dag på vores sejltur ind til Isfjorden. Det er anden gang, jeg tager den sejltur, og de kolonorme isbjerge er betagende hver gang. De mange, mange forskellige farver af ishvid og isblå, der spiller i lyset og vandet, den isende kulde, der stråler ud fra dem er ganske forskellig fra den kulde, man oplever inde, langt inde i landet fx , ja alene bare de ufattelige størrelser, at de er i bevægelse, er en fascinerende, imponerende og næsten utænkelig tanke. Gid Laura og Sara havde været med og oplevet det. Efter sejlturen, der varede i knap 3 timer, tog jeg tilbage til hotellet for at komme med bussen ind til byen, og skulle hurtigt tilbage. Desværre kørte bussen inde fra byen lige for næsen af mig, men heldet var med mig, og én fra Sisimiut, som er bosat her i Ilulissat, tog mig op i sin bil. Vi kørte ud om lufthaven hjem, og nede på den tynde is løb en lille brun ræv. De intense oplevelser havde åbenbart slidt på sjælens energi, så jeg faldt i en dødlignende søvn, da jeg kom ind på mit hotel-værelse. I aften skal vi gennem kikkert se på stjerner og det bliver spændende. Jeg ville ønske at Laura og Sara kunne se dem også. Der er igen nye billeder i mit album. Måske ligner de hinanden lidt (for) meget, men det er fascinerende, som udsigten skifter sammen med lyset. Se dem, hvis du har lyst.

lørdag den 6. oktober 2007

Sorte huller

Husk, at der er nye billeder igen i dag. Albummet til venstre: "kursusdage i Ilulissat".Kurset skrider fremad, og lidt siver ind i mit tomme hoved. Det viser sig at sorte huller ikke kun eksisterer i min viden, at stjernerne ikke er huller i himmeltæppet, hvor lyset siver ind igennem og at nordlys faktisk er en større videnskab og ikke bare ånder, der spiller bold med kranier. Øv! Nå, men der er endnu ikke nogen, der hverken har kaldt mig måneformørkelsen eller sorte sol! Bortset fra det, kunne man med visse forudsætninger (at ens hoved ikke består af et sort hul fx) lære rigtigt meget. Pjat til side. Det er et godt og givtigt kursus. På mandag skal vi fremlægge et undervisningsforløb med brug af starlab. Jeg underviser ikke i fysik og kommer aldrig til det, så jeg er igang med at planlægge et noget anderledes forløb, hvor jeg gerne ville have haft rådighed over min eksterne harddisk, hvor mine billeder af Sisimiut by ligger, og hvor jeg kunne have været kreativ..Men jeg finder på noget tilsvarende og fremlæggelsen skal jo kun være af symbolsk betydning, idet vi kun får kort tid til det. Efter kurset idag gik jeg en tur ind til byen i det mest pragtfulde vejr. Jeg tog ned forbi Knud Rasmussens museum, som jo er en smuk bygning, men der var lukket, hvilket jeg også havde regnet med. Jeg har været der inde før, så det gjorde ikke noget, og jeg fortsatte ned til stranden forbi Zionskirken- en anderledes kirke idet den er sort i modsætning til vores, der er rød. Af een eller anden grund, synes jeg jo så at alle kirker bygget af træ skal være røde, hmm, men så sad lidt jeg ved stranden og lyttede til havet, der dovent slog sine bløde bølger ind på de runde klipper og ude på havet vippede små og store afbrækket indlandsis rundt i solens sidste stråler, en rød kutter/ skib sejlede dekorativt forbi og fuldendte billedet. Et rigtigt turistbillede. Smukt, harmonisk og romantisk.Smukt og ikke mærkeligt at turisterne betaler i dyre domme for at opleve det. Jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal ud og sejle (selvbetalt) til isfjorden. Vi skal ikke på kursus af hensyn til kursuslederne, der af hensyn til arbejdstidsaftaler og andet ikke må undervise i morgen. De har af holdt det samme kursus for et andet hold lige før os. Det passer mig meget godt, at vi så får mulighed for at komme lidt ud på havet og snuse til havluften heroppe og se isfjeldene. Dem har vi jo ikke så forfærdeligt mange af i Sisimiut. Jeg har store forventninger, og håber at de bliver indfriet. Gid Jan, Laura og Sara var med til at opleve sammen med mig.

fredag den 5. oktober 2007

1.kursusdag

Først vil jeg gøre opmærksom på, at du kan se flere billeder ved at klikke på albummet til venstre, hvor der står:” kursusdage i Ilulissat". (eller på linket HER)I dag startede så den seriøse del af mit ophold i Ilulissat så. Jeg er her jo for at lære noget, ikke at forglemme! Vi har lært at slå planetariet, som er oppusteligt, op og pakke det sammen igen. Det er i princippet et kæmpestort kuppeltelt uden fast bund, og med lange indgange til en blæser, der ”puster den op, og en indgang, hvor man kravler/går foroverbøjet ind, og hvor noget af luften, der bliver blæst ind også kan komme ud. Man stiller så en ”projekter” med en drejelig skive, op i midten af teltet, hvorpå man kan sætte nogle cylindre på, der viser de forskellige stjernehimler (sydlige, nordlige, klassiske osv osv.) Der er selvfølgeligt mørkt inde i teltet, så jeg har været lidt groggy af at være i mørke om dagen, så da kurset var ovre for i dag kl ca. 15.30 kørte jeg med hotellets bus ind til bymidten, da jeg skulle betale for min sejltur ind til isfjorden på søndag. Det bliver spændende og jeg håber, at vejret bliver godt. Jeg dryssede lidt rundt i byen og osede i forretninger, for at se om der ikke var noget jeg kunne spilde mine (få) penge på. Der var fristelser nok, da kunstnerne her i Ilulissat er hamrende dygtige og meget alsidige, i modsætning til nogle kunstnere/husflidskunstnere på kysten, der kører i det samme og det samme.. efter min mening. Men desværre koster kvalitet jo som bekendt og da det jeg så var af meget høj kvalitet, var prisen derefter. Men jeg fandt da en sjov lille forretning, der ikke var stilet til den massive turisme, der i øvrigt præger Ilulissats forretningsliv meget. Jeg fandt aldrig ud af, hvad forretningen hedder, men købte to bittesmå dåser på størrelse med en 2-krone og fyldt med fast parfume; Det skulle være naturligt, så jeg gætter på, at olien er af kokos, men det er ikke til at sige. Jeg købte en med lavendelduft og en med opiumduft, og så begyndte jeg at traske hjemad. Der er ikke koldt i dag, men der er overskyet, og det blæste. Jeg kan ikke rigtig finde ud af verdens-hjørnerne her i byen, men hvis jeg skal være logisk, og det skal jeg jo, ved jeg jo at havet vender mod vest og solen står op i øst, så vinden måtte komme fra ca. sydøst?? I morgen lørdag, skal vi lave et undervisningsforløb og gøre brug af miniplanetariet. GYS GYS, og jeg ved akkurat kun lige, hvad solen, månen og nord-stjernen er, og ofte kan jeg ikke engang finde nordstjernen. Hmm, til grin kan man jo altid blive, så bliver man da noget, og jeg vil sikkert blive husket for min store uvidenhed og det er jo bedre end at blive glemt… (lænestolene uden for restauranten er dejlige at sidde i og ser ud flotte og smarte ud, men jeg har tænkt på om revnen midt i er til folk med hale, folk der har meget luft i maven eller om stolen mon oprindeligt er designet til aber?? Måske skal jeg bare nyde at sidde i den uden at tænke for meget medmindre, den netop er designet for at man skal begynde at tænke??)

torsdag den 4. oktober 2007

På farten

Så drog jeg mod nord. Vejret var fantastisk, men heldigvis ikke sejl-vejr i Sisimiut. Det ville have ærgret mig så forfærdeligt, hvis det havde været sejl-vejr og jeg så tog af sted fra det, men til havs blæste det voldsomt fra øst, men solen stod højt og flot på en dybblå himmel hele vejen fra Sisimiut over Kangerlussuaq til Ilulissat. Simon stod parat og tog imod mig i Kangerlussuaq, og der var ingen diskussion om jeg ville eller ikke ville med over og se hans arbejdsplads, hans bil, som han er ved at istandsætte, og hans værelse, hvor han har pakket alle sine ejendele ned i kasse, idet han skal flytte til Nuuk i morgen, da han skal på skoleophold på Jern-og Metalskolen indtil jul. Det var dejligt at se ham og han så godt ud.. Det glædede jo hans mor. Det er koldt her i Ilulissat og der er forbavsende meget sne. Jeg mødte adskillige snescooter-kørere på vejen. Jeg klagede over vinterens bratte ankomst til Sisimiut, men heroppe, står det ”værre” til. I dag er det ankomst dag, så vi havde hele dagen til at føjte rundt i bymidten og kikke i alle deres forretninger. Jeg købte 8 æsker De!ny håndsæbe. Det kan man ikke købe i Sisimiut og jeg er glad for netop denne sæbe, da man også kan bruge den i saltvand. Se! Se det er jo smart, hvis man ligger i telt, og langt fra ferskvand, og så er der altså et eller andet nostalgisk med den sæbe.. helt hvad det er?? Kan jeg ikke sige?? Kender I den?? Den er i en æske med to stk. sæbe, æsken er grøn og hvid og selve sæben er grøn. Jeg har et eller andet med håndsæber. I morgen starter kurset kl. 08.15. og iflg. Programmet er vi på indtil kl. 15.30. Jeg håber naturligvis at jeg kan nå det hele: både at få noget input fagligt, og komme ud og gå lidt. På søndag har vi fri, og dem af os, der havde lyst til at deltage i sejltur til isfjorden for 400,- dkk. Kunne melde os til et eller andet bureau, og det overvejer jeg ganske alvorligt, selvom det umiddelbart lyder lidt pebret, men det er måske fordi jeg er vant til at sejle selv? Det har været en dejlig dag, selvom det er lidt tomt uden pigerne, men de har været i cirkus Arena, der er i Sisimiut disse dage, så de har moret sig. Her på hotellet er det de mest bedårende tekstilbilleder af Rita Mortensen. Billderne i mit album yder slet ikke virkeligheden retfærdighed. Der er flere smukke kunstværker rundt omkring, som jeg de kommende dage vil lægge ind med flere billeder af det jeg ser gennem kameralinsen (mit evige halssmykke;-) ) Jeg har hentet en termokande med kogende vand og laver så te af mine medbragte (grønne) tebreve, vil strikke, mens jeg skæver til fjernesynet og glæde mig til at læse i min krimi:”Elskede Poona” af Karin Fossum, når jeg går i seng. ( Det er lidt dyrt at købe internettid: 50 kr. for ½ time, så det skal bare gå stærkt, men mails og lign. kan tjekkes på en fri computer i pejse"stuen") I øvrigt sælger de på hotellet en del af Kristian Flys kunst. Det er hamrende flot.. I kan se noget af det han laver HER

onsdag den 3. oktober 2007

Djævlehue, som lovet!

Djævlehue a' la Gros. Den er heeelt vildt populær rundt om i blog-land blandt (baby-tøjs-)strikkere, og det er ikke uden grund, for den sidder altså bare godt på hovedet af store og små. Den strikket op-ad og ikke hen-ad, som i fx. garnstudios djævlehue til små og store, og jeg har den også i dén version fra Askeladen, da jeg i sin tid strikkede til børnene i dejligt blødt og lækkert lanolingarn. Endnu engang har jeg tilkaldt Jan som model, denne gang til en hue (ikke endnu et sjal) Jan synes huen sidder godt, og da den er strikket i 2-trådet moskusuld, er den også varm.

Størrelsen bliver stort set den samme med Brugsens strømpegarn. (Kan ses her) Men tjek højden inden du begynder at undlade at tage ud, og kun tager ind. Det er meget træls at trævle det samme strikketøj op mere end 5 gange :-0 Ved jeg af bitter erfaring

  • slå 149 masker op på pind nr. 2½ eller 3 alt efter hvor løst/fast, du strikker
  • strik 3-6 riller (eller hvor mange du mener, der skal skal være)
  • 2 ret
  • 1 msk ud (tag 1 maske ud i løkken mellem 2. og 3. maske)
  • 24 ret
  • 3 sm ( løst af 2 sammen forfra altså ret, træk den løse maske over)
  • 22 ret
  • 1 ud (i løkken foran, ligesom den første udtagning)
  • 1 ret
  • 1 ud (se ovenfor)
  • 22 ret
  • 3 sm (ovenfor) dette er spidsen foran i panden
  • 22 ret
  • 1 ud
  • 1 ret
  • 1 ud
  • 22 ret
  • 3 sm
  • 24 ret
  • 1 ud 2 ret
  • Strik en runde (hvis du strikker på strømpepinde eller rundpind-kan anbefales, du så undgår at skulle sy den sammen til sidst)
  • eller en pind vrang, hvis det er på almindelige pinde (altså 2 lange pinde)
  • og gentag ovenstående til et stort mandehoved 16-17 gange, hvorefter
  • du kun strikker 3 ms sammen og ikke tager ud indtil der er
  • ca. 7-9 masker tilbage som du lukker af.
  • Se på Gros side, hvor mange forskellige muligheder, der er for at lave mønstre og afslutte huen på, og der er masser af links til andre blogge, hvor huen også bliver vist frem.