fredag den 15. juni 2007

Ingen billeder idag :-(

Endnu en meget kedelig dag hjemme, med stoppet, snottet, rød, hudløs, løbende, nysende og forkølet næse; en værkende, øm, smertende og tung krop og et hoved, der føles som om det er stoppet til med våd glasuld, små potteskår, skruer og bøjede ligkistesøm, samt et sort, trist og kontinuerligt nedadgående humør, der helst vil trøstes med flødeboller og ihvertfald ikke kamille-te.. og så er det er endda fredag, og dermed min korte arbejdsdag, men den gik jeg glip af, hvis det så bare havde været en tirsdag, som er vores afdelings/pæd.råds og alt muligt møde- dag. Hmmm.. ØV! Dårlig tilrettelægning! Jeg kan så glæde mig over, at vejret er skidt og dårligt udenfor: Det regner, er koldt og råt, men jeg ville da gerne have været en tur udenfor og trække lidt luft ;..-( Pigerne har været i svømmebadet, og de har hygget sig. Det har tilsyneladende været sjovt, at hoppe i det varme vand, mens de kolde regndråber faldt blødt og tungt omkring dem. Jeg har surfet rundt på nettet og kikket på blogs (det er bare fedt, at surfe rundt på de forskellige blogs) og fandt disse. De er garanteret gode for fødderne og tæerne, og de kan tilsyneladende købes her (hvis ellers linket vil virke) OG så er jeg færdig med højre strømpe, og godt igang med venstre, så noget virker da for mig igen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.